
Oprindeligt indsendt af
Lokomotiv Luxus
Altså det bliver jo en større debat, hvis man skal berøre de emner, du er inde på, men eftersom at transfervinduet ikke er i gang endnu, så kan vi jo lige så godt tage den.
Ift. transferstrategien med talenter eller stjerner, så er det jo den største omgang strategi-ævl, sorry to say. Jeg købte strategien og synes, at den gav mening, i ca. 7-8 dage. Det var så lang tid, der gik fra præsentationen i Parken, til PC fik stillet spørgsmålet af FC Københavns fanradio: "Hvor efterlader den nye strategi et køb som Christian Sørensen?", hvortil PC svarede, at Christian Sørensen i FCKs setup var en stjernespiller, da han var ligaens anden bedste venstreback i ligaen efter VK. Ergo må man jo konkludere, at alle de ovenstående spillere må være stjernespillere ift. vores strategi.
Jeg køber ikke argumentet så let om, at alle kan danse en sommer eller det med ikke at have spillet med pres på. Skulle vi kun købe spillere, der havde performet over en lang periode, endda for en klub med minimum det samme pres som os, så er de jo ikke realistiske? Så enten skal vi tage spillere, der har danset en sommer, og som vi tror kan danse endnu flottere og længere hos os, eller også skal vi købe spillere, der dansede for et par somre siden, men nu af den ene eller anden årsag er gået i stå og har behov for en genstart.
Jeg gider ikke gå ind i tidligere eksempler, fordi der er cases for og imod på begge dele. Vi har hentet spillere fra ligaen, som bragede igennem for os, og vi har hentet spillere, der fejlede eklatant. Det samme med spillere fra andre ligaer - nogle fandt sig aldrig til rette med presset, kulden og kulturen, mens andre blev legender.
Så det kommer nok til sidste og syvende ned på kvalitet. Tror man på, at man i udlandet kan vi finde spillere, der til samme pris kan præstere bedre, end dem fra Superligaen, vi nævner her. Lad os se :)