Det er hans aflevering i første halvleg i det 22. minut, da vi er foran 2-0, og han spiller Larsson FULDSTÆNDIG fri med målmanden i situationen.
Det er hans aflevering i første halvleg i det 22. minut, da vi er foran 2-0, og han spiller Larsson FULDSTÆNDIG fri med målmanden i situationen.
Jeg er lidt overrasket over de milde reaktioner på Johannesons udtalelser - især taget i betragtning, hvordan lignende udtalelser tidligere er taget imod. Så kan man undskylde det med, at han er ung, men netop alderen kalder på ydmyghed. Det er fint at være skuffet over manglende spilletid, men det ville klæde ham at fokusere mere på sig selv, i stedet for at kritisere klubben/træneren.
Derudover overvurderer han kvaliteten af sin indsats. Han får det til at lyde som om, at han strør om sig med sukkerballer, som hans holdkammerater blot ikke evner at behandle efter fortjeneste. Han kunne lige så godt sige, at han kaster perler for svin. Det er dog ikke umiddelbart noget, der bakkes op af data. Dertil fylder han for lidt defensivt til at kunne spille fast centralt for FCK, og kanten er jo åbenlyst heller ikke hans bedste position.
Kan han stadig nå at blive en god spiller for FCK? Ja da. Han har, som andre har nævnt, et fint blik for de fremadrettede afleveringer, og har også en rimelig målnæse for en midtbanespiller, men der skal lægges på fysisk og defensivt. Fremfor alt skal der dog en anden indstilling til.
Endelig vil jeg benytte lejligheden til nok engang at kritisere PC for købet af Johanneson. Tænk at bruge så mange penge på en spiller, som ikke er bedre end de spillere, der kommer fra talentafdelingen; som skal bruge en masse tid, og som nu viser sig som en primadonna.
Jeg ser ham nu ikke som en primadonna, men som en ung spiller, der flere gange har vist at han, når han rammer sit topniveau og han får tilliden, er mere end i stand til at følge med på øverste FCK-niveau, og som er ret bevidst om det.
Hvis vi alene kigger på nogle af de mål, han leverede i 2022, så har de været på afgørende tidspunkter for os. De to mål mod Silkeborg, hvor FCM virkelig åndede os i nakken. Det første mål, vi scorer mod PSV, viser meget høj spilforståelse fra hans side, da han løber på tværs af forsvaret og afdribler målmanden. Hans mål ude mod AaB, hvor han får presset højt i en situation, hvor bolden virker tabt. Og så hans assist mod AGF i sidste måned, som ikke mange af vores nuværende midtbanespillere kan levere.
Isaks udfordring er, at vi har mange spillere, som er højt i hierarkiet, på samme position. Derfor har han kun fået begrænset med spilletid. Selvfølgelig er det da frustrerende. Måske også at Stamenic fik mere spilletid end ham i foråret, selv om Isak har dækket den centrale i længere tid på seniorniveau end Stamenic har, og at Isak har planer om at være i klubben i længere tid, modsat Marko, der har kontraktudløb.
Men Isak har brug for spilletid på øverste niveau i den kommende sæson, hvis han skal rykke sig i sin udvikling. Og så må vi se, hvordan det hele kommer til at gå op trupmæssigt. Selv om Zeca og Marko smutter, så er der stadig en del spillere til rådighed på nogle af midtbanepladserne. Så medmindre Isak kan udvikle sig til en 6'er på øverste niveau hen over sommeren, så kan der stadig være udfordringer til at få spilletid på den centrale midtbane i FCK.
Jeg tror ingen tvivler på Isak har et stort potentiale. Ja han var god mod AGF, meeen han har altså også været en katastrofe i mange andre kampe. Nøjagtig ligesom Haraldsson.
Det er prisen ved at satse på "yngre" spillere under udvikling. Nees har jo givet forholdsvis lang snor til Haraldsson og har faktisk spillet ringe længe, men tilgengæld har han lunger som en okse.
Det helt store spørgsmål er dog om Nees vil give Isak ligeså lang snor som Haraldsson næste sæson.
Den sidste sætning synes jeg faktisk er ekstremt afgørende.. Men i virkeligheden med omvendt fortegn i forhold til hvad der menes, og i virkeligheden hvad alt for mange trænere lægger vægt på (i min bog). For mig handler det nemlig ene og alene om, hvad der præsteres på banen om søndagen. Hvis en spiller leverer stort i kampe, så er jeg fløjtende ligeglad med træningsindsatsen. Et glimrende eksempel på sådan en type, er vores alle sammens Doye! Han var eftersigende katastrofal til træning, men leverede bare kamp efter kamp. Og sådan er der givetvis en række modsatte typer, som shiner for sygt til træning, men leverer elendigt i kamp. Det er formentlig noget mentalt, nogle elsker presset og bliver 10% bedre om søndagen, mens andre modsat bliver 10% dårligere. Her er det trænerens pligt at finde en balance, for selvfølgelig kan man ikke have et hold af 11 Doye-typer, for så bliver træningskvaliteten selvfølgelig for dårlig. Men det kan ved gud heller ikke være rigtigt, at man bliver ved og ved og ved med at bringe spillere, som er uduelige i kamp, men gør det godt til træning. Så må de få hår på brystet i en klub, hvor resultater er mindre vigtige end i vores. Jeg håber derfor virkelig at man lejer Isak ud nu. Jeg synes virkelig ikke han har vist nok i kampe for os, men han har formentlig et stort potentiale og er desuden hamrende sympatisk. Vi har bare ikke plads til at spille disse spillere som shiner i træning, i form over en halv eller hel sæson.
Præcis. Det er denne aflevering, hvis nogen skulle være i tvivl:
http://uk.youtube.com/v/3pHNjfse2n4
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/bund...lgt-til-sommer
Nikolas Nartey meldes sat til salg i Stuttgart som del af en større udrensning.
Han havde Neestrup som ungdomstræner så de kender hinanden rigtig godt. Nægter dog at tro på prisen (5 mio. euro). Han koster nok nærmere 1-2 mio. euro.
Plusser:
+ Defensiv midt, som er en topprioritet i dette vindue
+ Dansk, egen avl, og kender klubben
+ Venstrebenet og har dækket venstreback for Stuttgart i flere kampe, så han kunne være en god backup dér
Minusser:
Har været meget skadet, bl.a. to knæskader
To år tilbage af kontrakten
Hent ham på leje med købsoption, så vi kan se ham an, og undgå at hænge på en skadesplaget spiller i 5 år.
DaneX, Devil, donl, guldsmed, Honse, jake, jonlanghoff, Maske, Parappa, rsj, Rungsted93, SoccerFessor, Ståle, superestrella, Witzansky, zan
Uden at kunne vide om det ender på samme måde med Johannesson, minder snakken her mig en del om diskussionen om Pep Biel, før han fik sit gennembrud:
Relativt ukendte spillere indkøbt til den forkerte plads for en høj pris, hvilket medførte et vist forventningspres. I begge tilfælde var potentialet fra start tydeligt i glimt, men det tog lang tid, før gennembruddet kom for Biel - og det er (endnu) ikke kommet for Johannesson. Men han har så heller ikke fået den kontinuerlige spilletid på sin naturlige position, som Biel fik, før han brød igennem.
Jeg håber, Johannesson får chancen for at vise, at han kan være en ny Biel-case.
Bakkedal, Devil, EraZ, FCKrogh, guldsmed, jonlanghoff, k@sper, Onkel Sjus, Slau, Witzansky
Transfervinduet kommer til at give nogle tegn på, om man har troen på ham. Og om han tror på os.... Køber vi en ny 8'er, så er tiltroen til Isak der nok ikke. Skal Falk i stedet videre uden at vi køber ind til positionen, så må det være et tegn på, at man tror på ham (og Hakon) på positionen.
Jeg kan forstå, at han er mega skuffet over ikke at få lov til at deltage i kampen mod Randers, men her kom Zecas afsked (og brugen udskiftning) jo nok i vejen. Han er dog nødt til at have noget forståelse for den manglende spilletid under Neestrup. Han og Roony er i mine øjne blevet lidt ofre for, at Neestrup ikke har haft nogen mulighed for at spare spillere / rotere grundet det store efterslæb. Der har simpelthen ikke været råd til nogen sats, da vi død og pine var tvunget til at vinde alle kampe. I foråret var programmet endvidere så nådigt, at man ikke havde slidte spillere på hans position andet end omkring pokalsemifinalerne, hvor han jo også fik spilletid.
Jeg forventer en noget anden situation efter sommerpausen. Det kræver selvfølgelig, at vi ikke får lige så dårligt en start som sidst, ligesom vi skal i et gruppespil i Europa. Lykkes det, så vil der blive en del spilletid til Isak, især hvis Falk smutter og der (som mange forventer) købes en 6'er i stedet for en 8'er.
Jeg tror også stadig på ham (især blikket for spillet og løbepensum er stort), men det skal også være i kommende sæson, at han skal spille sig ind. Jeg synes ikke, at han i stor nok grad (som Hakon og Clem) har grebet chancen, når han har fået den. Kampen mod AGF var på mange områder fin, men med til historien hører også, at han ligesom resten af midtbanen var totalt domineret og usynlig i halvdelen af kampen, hvor AGF gik fra 0-2 til 3-2.
Det ræsonnement ville jeg have købt, hvis spillet havde kørt som på skinner. Men flere af de faste spillere var jo nede i længerevarende formdyk i slutspillet, og derfor forstår jeg da godt, hvis Johannesson - og især Roony - har siddet ude på bænken og undret sig over, at spillere som Haraldsson, Lerager og Falk fik så meget spilletid. Vi skal jo trods al double-euforien huske, at det her mesterskab mest af alt skyldes, at vi var det hold, der spillede mindst ustabilt i en sæson, hvor der ingen stabile og dominerende hold var. Jo, det var et "billigt" mesterskab i den forstand.
Jo jo. Men jo dårligere det kører og jo mere det spidser til i slutningen af turneringen, jo mindre lyst har træneren formentlig til at skifte de store profiler ud med "lottokuponer". I Isaks tilfælde handler det om Lerager, Falk og Claesson som vel er den absolutte rygrad på holdet. Uanset hvor godt Isak f.eks. havde spillet mod AGF, så tror jeg ikke, at der findes nogen træner i verden, som havde bænket Falk og Claesson til fordel for ham i en svær udekamp i Viborg, som kan sikre guldet og hvor der er behov for al den rutine, som kan smides på banen.
Bardghji kan måske diskuteres lidt mere, men der kan vi trods alt pege på, at de som spillede i stedet (Jordan og Diogo) var de helt afgørende spillere i såvel pokal som i afsluttende superligakampe. Det tror jeg egentlig også at Roony kan se, hvorfor han ikke har virket super frustreret. Han har også kunne se mere og mere spilletid til sidst, så mon ikke der er forklaret, at hans chance kommer næste sæson uden Daramy. Den er måske lidt sværere med Isak, som i virkeligheden nok har lidt længere til holdet, da Hakon formentlig også er før ham til 8'er positionen.
Jamen, jeg tænker ikke på de sidste kampe, men på de foregående par måneder, hvor Haraldsson spillede stabilt ringe og pludselig ikke kunne ramme hverken en ladeport eller sine medspillere gennem mange kampe. Der var vi nogen, der sad og undrede os over, at den oplagte rokade ikke kom: Jordan ind på 9'er-pladsen i stedet for på højrekanten, hvor han primært blev brugt. Og så kunne Roony have fået mere spilletid på højrekanten - ikke nødvendigvis i startopstillingen, men fra bænken, når Goncalves eller Daramy skulle skiftes ud.
På den centrale midtbane var især Lerager totalt usynlig i mange kampe i foråret, hvor jeg gerne havde set en Johannesson få chancen. Også fordi han jo knokler, når han får chancen, så med Leragers formdyk in mente havde det næppe svækket midtbanens "fylde."
Nå, det hele endte jo resultatmæssigt godt, så det er svært at kritisere dispositionerne (ligesom at PC jo også er genial nu, fordi vi overlevede hans forsvarsgamble, hehe). Jeg prøver blot at nuancere Johannessons frustrerede udbrud, som jeg har en vis forståelse for. Og det ville ærgre mig, hvis det betyder, at vi nu har endnu en dyr spiller, der ryger ud i kulden og skal lempes ud ad bagdøren.
Ja det skift af position til Jordan kunne man godt have lavet tidligere. Jeg har lige set Mette Cornelius' bil-interview med Neestrup og der nævner han selv, at han nok var et par uger for sent med nogle offensive justeringer - jeg tror, at det er denne justering han snakker om.
Både og. Lerager var primært usynlig grundet de manglende mål og måske også en lille smule omkring vildt pres i momenter, men ellers har han imo været vigtig i holdets organisation, pres og på dødbolde, hvor vi virkelig har været udfordret defensivt. Så jeg finder det ikke lige til højrebenet, at man skulle have sat Isak ind. Måske lidt flere indhop til sidst i kampene, men ikke fra start
Jeg kan nu også godt forstå, at han er skuffet og der skal da også ske noget i kommende efterår set fra hans perspektiv. Men samtidig har han vundet titler og fået oplevelser i CL (dog primært fra bænken), som han aldrig ville have fået andre steder med hans niveau pt, så mon ikke han kan bide frustrationerne lidt i sig noget tid endnu. Begge de to Islandske spillere ligner generelt nogen, som tager fodbolden meget personligt. Går det dårligt bliver de sure på dem selv - går det godt for holdet fejrer de det mere end de fleste andre. Det er en fedt at se, hvor meget de brænder for fodbolden, og kan Isak bruge det til noget konstruktivt og give den en ekstra skalle til træning, så skal han nok få sine chancer. Jeg håber bestemt heller ikke, at han forlader os frustreret ud ad bagdøren.
There are currently 5 users browsing this thread. (0 members and 5 guests)