
Oprindeligt indsendt af
[email protected]
Nu er der vist ingen som nævner, at kampene skal ligge anerledes pga. karantæner. Men det er sgu da mærkeligt planlagt (og her tænker jeg ikke konspiratorisk), at en af de to direkte kampe om guldet ligger som kamp nr 1. Den anden ligger forøvrigt allerede som kamp 6. Altså hvorfor ikke lægge dem lidt senere og dermed trække spændingen lidt? De kan meget vel risikere, at FCN har punkteret guldkampen allerede om knap 2 uger. Jeg kan simpelthen ikke se logikken i den plan. I mine øjne risikerer de at ødelægge deres eget produkt.
Forøvrigt er det åbenlyst ikke særligt heldigt for os, at vi rammer FCN med 2 backs i karantæne og formentlig 3 startere skadet (CS, Falk, Diogo). Det kan man for fa'en da nævne uden at skulle skydes i skoene, at man tror det er en konspiration.
Mht Bif-FCN så tænker jeg heller ikke, at der er nogen som alvorligt tror, at kampen er lagt der for bevist at hjælpe FCN eller genere os. Men det ændrer vel ikke på, at sandsynligheden for at BIF lægger sig fladt ned på mavsen er ganske stor, såfremt kampen har betydning for guldets placering. Og nej Bifs spillere lader sig nok ikke tabe med vilje, men når 15.000 remouladefarvede fans "forventer" et nederlag, så er motivationen og dermed indsatsen næppe i top. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har meget svært ved at se noget andet scenarie, hvis guldkampen er åben til den tid. Men det er da dejligt, hvis du og andre forventer et top tændt Brøndby, når vi har behov for det...
Helt ærligt så undrer det mig en smule, at en plan for afvikling af slutspillet ikke ligger klar fra sæsonstart. Man kan selvfølgelig ikke sætte klubnavne på, men man kan jo godt lave et skema med afvikling ud fra placering i grundspillet. Det kunne f.eks være, at i runde 1 mødes nr 6 vs nr 1, nr 5 vs nr 2, nr 4 vs nr 3, i runde 2 mødes.... etc. Så er det i det mindste tilfældigt, hvis man rammer ind i et opgør som BIF-FCN i næstsidste runde.
Det kan være, at det handler om noget sikkerhed (BIF-FCK i sidste runde er f.eks. nok ikke ønskværdig). Men når programmet så ender som i dag, så åbner man altså for en masse spekulationer og sølvpapirshatte uanset ,hvor ynkeligt du synes det er. Og ja, det havde jeg også ment, hvis Bif jagtede guldet i stedet for os og vi skulle møde FCN hjemme i næstsidste runde - jeg havde personligt været komplet ligeglad, fordi det ikke er FCK det i så fald gik ud over, men jeg ville fuldt ud forstå, at de gule ville være hysteriske med sådan et scenarie.