Oprindeligt indsendt af
Garneren
Neestrup-euforien falmer godt nok hurtigt nu. Ikke så meget fordi vi er i krise, for den slags rammer alle hold med jævnlige mellemrum. Men fordi det friske pust, Neestrup var efter Ståle og Thorups sammenbidte og stædige tider, nu virker som fortid.
Vi har - om Neestrup vil erkende det eller ej - været i spillemæssig krise i en solid håndfuld kampe, og det er som nævnt ikke i sig selv alarmerende. Men trænerens reaktion - eller mangel på samme - er. At vi mangler nøglespillere på flere positioner har længe været grund til, at PC bør være fortid hurtigst muligt, men at Neestrup med en Ståle'sk stædighed insisterer på at forsøge at presse en løsning igennem med de samme spillere, kan PC ikke klandres for.
Som et klart symptom på handlingslammelse var Neestrup tvunget af ydre omstændigheder nødt til at spille med Ankersen for nogle kampe siden, hvilket gik over al forventning, men det viste sig - surprise, surprise... - at være en enlig svale fra Ankersens side. Men Neestrup insisterer på at give ham genvalg, også selv om det tvinger vores suverænt bedste højre back til at spille langt under niveau på en uvant plads. Javist, Christian Sørensen har også spillet dårligt på det seneste, men hvis valget står mellem to dårligt spillende backs, burde man måske vende tilbage til opstillingen, der ikke tvinger vores bedste back over i den forkerte side.
Det er også PC's skyld, at vi ikke har nogle oplagte angribere til rådighed, men man kan ikke klandre ham for, at træneren bliver ved med at smide en Haraldsson i et gevaldigt formdyk ind på toppen. Når midtbanefolkene bag Haraldsson oven i købet også spiller langt under vanligt niveau, giver det absolut ingen mening, at Neestrup stædigt holder fast i den gamle opstilling. Når nu vi kun har formået at score 4 mål i de seneste 6 kampe, var det måske en idé at droppe forestillingen om Haraldsson som løsningen på angriber-problemet.