Side 1 af 5 1234 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 61

Emner: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,505

    Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Så kom den, den nye sæsonkortprisstruktur: https://www.fck.dk/nyhed/aendringer-...g-abonnementer

    Og som ventet kapitaliserer klubben max på, at folket nu bare vil til bold i Parken. Andet ville da også være mærkeligt. FCK er en forretning, som skal tjene penge til aktionærerne. På den ene eller den anden måde.

    Som Platinkortholder ærgrer det mig helt vildt, at jeg ikke bare kan bløde én gang om året, og så ikke bekymre mig, men jeg vidste jo, at det ville komme. Hvordan det så i praksis kommer til at foregå, at jeg får adgang til kort-abonnement fremfor billet-abonnement, må tiden vise. Jeg har ingen erfaring med bold-abonnementer.

    De 700 kr. jeg tidligere SKULLE bruge i shoppen, er jeg glad for ikke at skulle binde til kortet. Til gengæld er jeg sikker på, at kortet kun sættes 200-300 kr. ned i pris. Inflation og FCK+ æder resten.

    At jeg ikke længere får rabat på øllet, og at øllet sikkert også af andre grunde stiger til 65 kr. per. stk. som på Away glæder mig på en eller anden måde. De to gange menu 1 det efterhånden er blevet til, hvor jeg køber til andre på rækken, jeg end ikke kender, ser jeg frem til at spare. Den udgift er blevet for stor.

    At loyalitet kun gælder tre år tilbage, er for kort, og hvad med at give flere point for at bruge kassen på at tage på Away uanset, om det er Horsens eller Sevilla?

    Der er nok at ærgre sig over, men nu må vi se.

  2. De følgende 5 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,551

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Det virker hovedløst, men monopoler kan jo tillade sig en masse, vi dukker jo op anyway

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

  5. #3
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    613

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Synes FC’s udmelding er virkelig dårlig kommunikeret. Der rejser sig en masse spørgsmål i kølvandet på den udmelding. Hvorfor er FCK så ringe til at kommunikere? Hvorfor kommer denne ufærdige udmelding nu, hvorfor ikke vente til man kan kommunikere, hvilke produkter man sælger til hvilke tribuner til hvilken pris?
    Alle er efter tre år lige loyale. Fuck jer der har været med fra start, i 20 eller 10 år.
    Jeg undres.
    Sidst redigeret af MarBaar : 25.05.23 kl. 16:25


  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    129

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    success is temporary loyalty is forever i 3år.

  7. De følgende 15 brugere er enige:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,753

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Det bliver da rimelig interessant hvad der sker. Personligt har jeg haft et lidt mærkeligt forhold til de loyalitets point, det har gjort det ret svært (læs umuligt) at komme på europæiske ture. En masse har flere loyalitetspoint og fans giver gerne deres pladser væk til venner/andre fans. Jeg er med på at man godt kan forfordele de mest loyale, men måske kunne der findes en løsning, så alle trods alt har en chance for st komme med.

    De 3 år - ved ikke om det er en særlig god løsning, men dwt skriger i hvert fald af at det skal være nemmere for S12 folk at komme i betrækning til ture. (Læs - de er som regel yngre og lal så have svært ved at score point nok fær de er gamle og sure som os andre).

    De 10% i boderne overlever jeg nok. Jeg glemmer det allerede ofte og der er ikke her budgettet bliver væltet (er i øvrigt ALDRIG blevet spurgt om at vise mit sæsonkort, som de skriver som en begrundelse).

    Sidste punkt er omkring det at bruge sin billet - helt ærligt, så har man betalt… ærgerligt for stemningen, men jeg synes det er mærkeligt at miste point hvis man ikke møder op. Det er allerede en smule irriterende at få sine billetter til kampene (billet abonnement familie tribunen) og selvom det er lykkedes at komme til næsten alle kampe og afsætte resten til medfans, så gider jeg da ikke straffes hvis en tilfældig sidelinie-bruger ikke dukker op.

  9. De følgende 5 brugere er enige:

  10. #6
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,201

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Citat Oprindeligt indsendt af MarBaar Se meddelelser
    Synes FC’s udmelding er virkelig dårlig kommunikeret. Der rejser sig en masse spørgsmål i kølvandet på den udmelding. Hvorfor er FCK så ringe til at kommunikere? Hvorfor kommer denne ufærdige udmelding nu, hvorfor ikke vente til man kan kommunikere, hvilke produkter man sælger til hvilke tribuner til hvilken pris?
    Alle er efter tre år lige loyale. Fuck jer der har været med fra start, i 20 eller 10 år.
    Jeg undres.
    I forhold til ændringen i loyalitetspoint, så har det jo været meldt ud for længe siden at der nok kom en opdatering. Det har i øvrigt også været et ønske fra S12 som man vel har valgt at imødegå. Jeg har haft sæsonkort i 20 år og ligger derfor højt i det nuværende system, blandt andet pga at være taget ofte på udebane for 10 år siden. Nu kommer jeg aldrig på udebane mere, jeg prioriterer ikke tiden. Der er da en hvis rimelighed i at dem der stod i thisted og hobro iår, og samtidigt kommer fast i parken (dvs hver gang og ikke kun 80%), men kva alder kun har kunne gøre det i 3 år, at de ligger foran mig i loyalitetssystemet. Jeg kan godt synes det er irriterende at jeg ikke kan få en FCM eller Malmø billet, men omvendt, jeg kunne bare prioritere hver søndag for at komme afsted, og det gør jeg ikke.

    Skulle det have været 3 eller 5 år man snittede over, det er svært at sige. Man kunne også lave et glidende gennemsnit, så 100% udnyttelse af de kampe man fik tilbudt i en given sæson(de starter jo lavt) ville give ekstra mange point. Jeg synes det er fint, at alder ikke er en parameter i om man kan komme på udebane, hvilket det er nu.

    Men derudover er jeg træt af ikke at kunne have mit platinkort #altidplatin, og jeg ønsker at FCK ville komme med en løsning til at kunne skifte tribune. Det kunne tænkes at nogle på nedre c ville være klar på at flytte til øvre C/A men nok kun under forudsætning af en hvis sikkerhed for at finde rimelige pladser.
    Imod moderne fankultur
    djurlander's Avatar

  11. De følgende 6 brugere er enige:

  12. #7
    Tilmeldingsdato
    Feb 2007
    Indlæg
    361

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Citat Oprindeligt indsendt af hvasaahva Se meddelelser
    success is temporary loyalty is forever i 3år.
    xD : https://twitter.com/mortenamtoft/sta...08760543272961

  13. De følgende 3 brugere er enige:

  14. #8
    Tilmeldingsdato
    Dec 2010
    Indlæg
    33

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Citat Oprindeligt indsendt af MarBaar Se meddelelser
    Synes FC’s udmelding er virkelig dårlig kommunikeret. Der rejser sig en masse spørgsmål i kølvandet på den udmelding. Hvorfor er FCK så ringe til at kommunikere? Hvorfor kommer denne ufærdige udmelding nu, hvorfor ikke vente til man kan kommunikere, hvilke produkter man sælger til hvilke tribuner til hvilken pris?
    Alle er efter tre år lige loyale. Fuck jer der har været med fra start, i 20 eller 10 år.
    Jeg undres.
    Jeg er helt enig, og uden at have tid til at finde eksempler, synes jeg det taler ind i en perlerække af dårlig kommunikation de seneste par år. Måske startende med perioden efter fyringen af Ståle. Hvorom alting er, peger pilen i en retning: Jes Mortensen, som fungerer fint, når alt er fryd og gammen og vi vinder mesterskaber, men som simpelthen ikke formår at kommunikere svære/negative budskaber på en fornuftig måde. Med gårsdagens udmelding som seneste eksempel.

    Hele den skelnen, der er mellem kort- og billetabonnement er jo på ingen måde kommunikeret, så folk forstår det. Hvis du kommer på kortabonnement (+85% deltagelse) skal du IKKE ind og hente billetter til hver kamp. Der skal man kun gøre noget aktivt ved tilkøb af evt. Europæiske pakker. Det havde været super oplagt at skrive meget direkte i en meddelelse til platinkortholdere, som man måtte forvente på forhånd, ville være skuffede over at få frataget deres nuværende sæsonkort.

  15. De følgende 8 brugere er enige:

  16. #9
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,201

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Er der nogen der kan uddybe hvordan billet-abonnementet virker?
    Er det bare FCK versionen af et fitness abonnemnet tegnet i Januar, hvor teoretisk set 0 kampe/sæson stadig har en pris?
    I så fald er det virkelig usympatisk at vi arbejder med abonnementsfælder.
    Imod moderne fankultur
    djurlander's Avatar

  17. #10
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,505

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Citat Oprindeligt indsendt af djurlander Se meddelelser
    Er der nogen der kan uddybe hvordan billet-abonnementet virker?
    Jeg har ikke hørt Klubhuset, så det kan være, at svaret kan hentes der. Men et billet-abonnement betyder vel, at du har adgang til indenfor en frist at trække en billet til en tribune/plads til hver kamp. Gør du ikke det, har du tabt retten, og billetten kan af klubben sælges til anden side. Et kort-abonnement svarer til et almindeligt sæsonkort betalt i rater (månedligt), og du har adgang til hver hjemmekamp uden at skulle foretage dig andet end at scanne i døren. Fordelen ved kort-abonnement er, at klubben kan beslutte i vilkårene at smide dig ud, hvis du ikke bruger dit kort, men også, at du i højere grad vil opgive dit kort/abonnement, hvis du ikke bruger det. Fitness-situationen, hvor du efter ikke at have besøgt centret i tre måneder (typisk februar-april) opsiger dit medlemsskab. Klubben kan så sælge dit abonnement til en på en venteliste (som det er nu). På den måde er klubben sikrere på at have aktive sæsonkortholdere sammenlignet med den magelige Platinkortholder, som bare kan blive væk, som det passer hende.

    I begge tilfælde behøver klubben ikke at tåle, at folk bliver væk. Klubben kan lettere genaktivere/udnytte pladser. Ren textbook handelshøjskole.

    Jeg har i går ikke rigtigt haft tid til at følge twitter, som er eksploderet med frustrerede fans. Der er godt nok meget fanpoliti blandt dem, der er aktive i debatten. Folk fra Sektionen som godter sig over, at Platinkortet bliver udfaset (formentlig fordi det er de gamle og magelige fans, der foretrækker Platin) og andre anklager om, at udløb af loyalitetspoint alene tilgodeser Sektionens unge drenge og piger, som møder op hver gang inklusive away og som pludselig får en position i systemet.

    Det sjove er jo, at det åbenbart kommer bag på rigtig mange, at vi er en forretning med aktionærer, som alene tænker på bundlinjen, og at Jacob Lauesen blot er en marionet for aktionærerne. Det bliver rigtig interessant at se, hvad der sker, når alle de nye, som har været med til at udvide (ikke udvikle) B gennem de sidste små 18 måneder mister interessen. For det kommer jo til at ske. Og så står alle vi gamle stadig tilbage. Og er endnu mere sure.

  18. De følgende 6 brugere er enige:

  19. #11
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    954

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Det er sikkert et dumt spørgsmål, men jeg kan sgu ikke helt greje det. Ligger det i kortene, at de også vil udfase kort-abonnementer, så man er tvunget til at have et billet-abonnement, hvor de kan smide en ud, hvis man har haft et uheldigt kvartal, hvor man af den ene eller anden grund ikke har kunne møde op?

    Jeg står på C3, hvis det har betydning (det fornemmer jeg lidt). Det skal videre siges, at jeg meget gerne vil bidrage til, at min plads bruges til hver kamp - men så skal det være en model, hvor jeg enten får lov til selv at give min plads væk (som jeg gør nu) eller, hvor pladsen frigives til salg og klubben så pænt lader 75 % af salgsprisen (hvis den altså sælges) køre pænt ind på min konto. En model, hvor klubben bare godter sig over at have solgt den samme plads to gange mod at give mig en hapsdog giver mig nærmest kvalme.

  20. De følgende 5 brugere er enige:

  21. #12
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Allerede inden vi går ned i selve teknikaliteterne, som f.eks. den anden prisstigning i boderne på få måneder eller at sløjfe mange års loyalitetspoints i stedet for at fase dem ud, er der i hvert to ting her, der virkelig er svære at fordøje:

    1) Den tilsyneladende tro på, at man måske ikke er så kvik. Om boderne: "Årsagen skal findes i stigende priser generelt, men også at antallet af sæsonkortholdere og abonnenter er steget markant og nu er så højt, at rabatten gælder langt de fleste og er med til at skabe kødannelse på grund af tjek af kort og abonnementer ved betjeningen."
    Den forklaring var så skør og uholdbar, at den nærmest blev afvist i det, der vel at mærke er klubbens eget medie, Klubhuset. Det var helt indlysende, at det her bare var (endnu) en prisstigning. Hvorfor så prøve at bilde folk sådan noget ind?

    Samme med Platinkortets afskaffelse. "
    Dette skyldes primært, at turneringsformaterne omkring de europæiske turneringer skifter karakter, så der er flere kampe i et ligasystem, end det gruppespil vi kender i dag. Derfor vil risikoen for fans ved at købe et platinkort være højere, end den er i dag."
    Risikoen har alle dage været stor ved at købe det kort. Man kan ryge ned i en dårligere europæisk turnering. Man kan ryge helt ud. Man kan tabe til Nykøbing og blive snydt for pokalkampe. Man kan stå med et ecash-gavekort, og så er alle trøjerne grimme. Men alligevel køber folk det med åbne øjne, og det er fordi de gerne vil give den potentielle overpris for bekvemmeligheden, der følger med. Hvis risikoen derimod er, at klubben risikerer at sætte penge til ved at sælge for mange platinkort til for lav pris – så sig det ligeud.

    2) Den tilsyneladende tro på, at folk bruger tusindvis af kroner på et sæsonkort for at genere andre mennesker. Det er nærmest som gamle dage i gymnasiet – et fravær på 15%, så er man dumpet, i dette tilfælde til kortabonnement på B-tribunen i 24/25. Hvis man da ikke er kvik nok til at finde en, der vil være loyal på éns vegne – eller som vil scanne éns kort i døren.

    Hvornår pokker begyndte man at blive så mistænksom omkring sine egne fans' bevæggrunde? Jeg føler mig ikke truffet; står ikke på B – hvilket vel i øvrigt er irrelevant; det kan vel lige så godt blive indført på C – og ligger langt under de 15%. Men jeg synes virkelig ikke, det er en sympatisk måde at se sine fans på.


  22. #13
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,534

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Kunne være så fedt med et boycutte boderne til sidste hjemmekamp imod Randers….

    Er med på at det potentielt bliver en fest kamp hvor folk har lyst til en masse øl - men hvor kunne det være et fedt signal at sende til klubben at vi ikke gider det her cirkus…

  23. Den følgende bruger er enig i dette:

  24. #14
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    323

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Citat Oprindeligt indsendt af -smølle Se meddelelser
    ...Hvis risikoen derimod er, at klubben risikerer at sætte penge til ved at sælge for mange platinkort til for lav pris – så sig det ligeud... [/COLOR]
    Og klubben taber jo kun penge de sæsoner, hvor vi kvalificerer os til Champions League-gruppespil, hvor man så til gengæld rammer jackpot i præmiepenge og smider 100 millioner efter storaktionærerne. Så hvorfor ikke også give lidt tilbage til de loyale overbetalende fans der?

  25. De følgende 12 brugere er enige:

  26. #15
    Tilmeldingsdato
    Mar 2020
    Indlæg
    71

    Re: Ændringer i sæsonkort og abonnementer

    Det var ligesom at de pakkede en stigning i prisen på et billetabonnement ind i, at der var kommet FCK+. Man får dermed lov til at betale mere for sit billetabonnement fordi man bliver tvunget abonnent af FCK+. En app, som så også har reklamer. Normalt betaler man vist for noget for at slippe for reklamer, men her indfører de betaling for noget samtidig med at de viser en reklame i hvert klip?

    Der tilskuerstigning, som de høje mennesker i PSE tager al credit for selv at have skabt, skal i hvert fald malkes, så Skjærbæk kan få et par millioner mere ind på kontoen. Andet kan man vel ikke forvente, men det kunne være rart at de ikke pakkede det ind, og bare sagde tingene som det var. Som andre også har påpeget, er der jo aldrig nogensinde bare en eneste person, der har oplevet at blive tjekket for sæsonkort for rabatten i boderne. Sig nu bare, at I hæver priserne fordi I vil tjene flere penge.

  27. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 1 af 5 1234 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Trupsammensætning og teamkultur(ændringer)
    By Kiwi in forum Transferforum
    Svar: 15
    Sidste Meddelelse: 06.02.20, 00:38
  2. Måske der er håb for ændringer imorgen....
    By shs in forum De korte linier
    Svar: 3
    Sidste Meddelelse: 16.02.05, 13:25
  3. Dagens ændringer på Sidelinien!
    By Karsten CF1 in forum Kontoret
    Svar: 11
    Sidste Meddelelse: 24.02.04, 00:43

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •