Hjalte Park - 20 år siden idag.. Hvor var du?

[DiscoTango]

I forbindelse med 20 års jubilæet for Hjaltes mål ude vestpå, synes jeg det kunne være sjovt at høre mine medfans hvor de befandt sig den smukke junidag 2003.

Jeg kan jo selv passende starte…

Var på ferie med en gruppe kammerater i Sunny Beach. 18 år gammel og en uge med druk fra morgen til aften.
Der var af gode grunde ikke noget det hed smartphones, og fandt ikke nogle steder dernede der viste kampen.
Vi sad på vores stambar og drak og festede, og jeg løb over i telefonboksen på den anden side af gaden ca hver 10 minut, hvor jeg ringede hjem til en af mine rejsekammeraters far for at få opdatering på kampen.
Efterhånden som tiden gik mistede jeg modet, og da jeg ringede hjem efter ca 90 minutters spil uden gode nyheder havde jeg nærmest opgivet.

Men jeg skulle jo selvfølgelig lige ringe hjem en sidste gang efter slutfløjt… Og jeg kan nærmest stadig høre hvordan min kammerats far råbte og skreg i telefonen at Hjalte havde scores sejrsmålet… I ekstase løb jeg over på baren til de andre og kunne slet ikke få armene ned - og så fik den ellers en over nakken til den lyse morgen…

Husker intet fra den aften - udover at jeg dansede rundt overalt i ren lykkerus over resultatet…

En aften jeg ikke kan huske, men aldrig glemmer…

Hvor var du henne d. 18 juni 2003?

[zan]

I forbindelse med 20 års jubilæet for Hjaltes mål ude vestpå, synes jeg det kunne være sjovt at høre mine medfans hvor de befandt sig den smukke junidag 2003.

Jeg kan jo selv passende starte…

Var på ferie med en gruppe kammerater i Sunny Beach. 18 år gammel og en uge med druk fra morgen til aften.
Der var af gode grunde ikke noget det hed smartphones, og fandt ikke nogle steder dernede der viste kampen.
Vi sad på vores stambar og drak og festede, og jeg løb over i telefonboksen på den anden side af gaden ca hver 10 minut, hvor jeg ringede hjem til en af mine rejsekammeraters far for at få opdatering på kampen.
Efterhånden som tiden gik mistede jeg modet, og da jeg ringede hjem efter ca 90 minutters spil uden gode nyheder havde jeg nærmest opgivet.

Men jeg skulle jo selvfølgelig lige ringe hjem en sidste gang efter slutfløjt… Og jeg kan nærmest stadig høre hvordan min kammerats far råbte og skreg i telefonen at Hjalte havde scores sejrsmålet… I ekstase løb jeg over på baren til de andre og kunne slet ikke få armene ned - og så fik den ellers en over nakken til den lyse morgen…

Husker intet fra den aften - men husker bare at jeg dansede rundt overalt i ren lykkerus over resultatet…

En aften jeg ikke kan huske, men aldrig glemmer…

Hvor var du henne d. 18 juni 2003?

Jeg var heldig at være på Hjalte Park.

Efterfølgende skulle jeg i sommerhus med nogle venner, som havde parkeret bilen lige bag Sydsiden…

Der må jeg simpelthen erkende at halstørklædet blev bundet om maven under t-shirten…

Men virkelig en dejlig dag og sjovt at opleve stemningen bag Sydsiden sådan en dag. Dvs det var klart sjovest, da jeg sad i bilen og var på vej ;-)

Zan

[pires]

Jeg sad i parken og så kampen på storskærm.

Wow hvor gik folk amok da den blev sparket ind.

[k@sper]

Sad på Hjalte Park i min Højer trøje - min helt store helt gennem 90'erne. Kort før Kickoff kommer der en fyr og prikker mig på skulderen og siger "fed tøje"...det var Højer, som satte sig lige foran. Husker ikke meget fra kampen udover nerver og den vildeste forløsning kort før tid, da Hjalte scorede.
Det var mit måske største øjeblik med FCK også større end 93 eller saksesparket i 01. Efter frustrationen over mesterskabet året før, som blev revet væk af Mads Jørgensen og en blind Kim Milton, så var det den vildeste oplevelse at rive mesterskabet væk på næsten tilsvarende måde i overtiden i fjendeland...og fejre det med mit helt store FCK-idol.....wow.

[Casper the ghost]

Jeg havde aftenvagt inde på det daværende Københavns Postcenter, og der havde været psykologisk krigsførelse i flere uger op til den berømte kamp mellem FCK og Brøndby fansene. En af Brøndby fansene havde i flere dage før kampen provokeret mig og min kollega Gert noget så grusomt med følgende udtalelse: "I kommer til at græde snot, når vi vinder mesterskabet!".

Så det var to FCK'er, der var klar til 2 x 45 minutters nervekrig, da kampen gik igang klokken 19:00. Jeg og Gert stod i hver vores sorteringsgade mens der endnu var manuel sortering af store breve. Ovre på den anden side af bakkebåndsanlægget befandt den blågule fan sig. Det blev de mest nerveflænsende timer i mit og Gerts liv overhovedet. Vi frygtede begge, at de blågule fra Pestegnen skulle score, og imødese endnu et år med hånende kommentarer fra bifferne. Vi var desuden tvangsindlagt til at høre på P3 Sportens kommentator Henrik Liniger, når der var forbindelse igennem fra Pestegnen. Det lød som om, at det var et maskingevær, der bare blev ved og ved ligesom Duracel-kaninen. Min tanke var: "Slap dog af mand, og træk vejret dybt!"

Nå, kampen går ind i overtiden og så sker det: Zuma leger kispus med Dan Anton på kanten af straffesparksfeltet mod Sydsiden, hvorefter han smækker bolden over på modsatte flanke, hvor Ole Tobiasen modtager den i et raid mod baglinien. Tobiasen knalder prompte bolden ind i straffesparksfeltet, hvor de fleste biffer befinder sig. Inde foran målet dukker Hjalte frem og sparker resolut bolden i nettet bag Casper Ankergreen. Sekundet efter gennemrystes den åbne brevhal af jubelbrølet fra to FCK'er, og den tossede biffer sidder bare som forstenet og fatter ikke, hvad der er sket. Gert havde en kæmpe klump i halsen, da FCK scorede, han var lige ved at tude af glæde.

Da kampen så var slut, så slog det mig: Bifferen skulle have svar på tiltale. Så jeg fandt en rulle toiletpapir og smuttede over til bifferen, placerede den foran hans plads og sagde: "Nåee, hvem var det, der ville komme til at græde snot?"

Dagen efter var han stadig meget tavs og knotten. Gert kom med en historie, som han havde hørt tidligere den dag. To FCK'er havde ringet til en biffan efter kampen og den ene FCK'er havde svinet bifferen til i telefonen, hvorefter han rakte telefonen over til kammeraten, der holdt den ud i strakt arm og råbte: "SÅ KAN I LÆRE DET!"

Sidenhen fik jeg fat i sæson DVD'en "Vi holdt hjem", hvor Carsten Werge leverede den udødelig kommentar, da Hjalte scorede sejrsmålet på Hjalte Park 18.06.2003: "DER KOMMER MÅLET!"

Kampen på Hjalte Park var den ultimative hævn for FCK, for der blev i sandhed sagt for sidst, da Brøndby året forinden med hjælp fra en blind Kim Milton stjal mesterskabet i Parken. Og karma ramte som bekendt Brøndby meget hårdt.

[SimonV]

Jeg arbejdede dengang i Norge. Heldigvis havde jeg min FC makker med mig, så vi var 2.
Vi var tjener/bartender på en fancy biks på Major Stuen i røvsyge Oslo (men mange drikkepenge) Jeg havde solgt min Café Gagge & Gaarde på Bryggen (I dag Cafe Alma) og rykket med en kok nordpå, til hvad der 90% af tiden bedst kan beskrives som Herning på en november mandag.

Min makker holdt primært bordene i skak, mens jeg gik hele vejen ned igennem brasseriet til et vinrum hvor der stod en PC med internet forbindelse. Her kom jeg så forbi hver 5 minut og klikkede F5.
Dybt inde i overtiden, stod jeg så og stirrede på bold.dk og tallet "90" min. Det var slut. Forbi. Jeg var på stadion da Mads J lavede den grimme, og samme kvalme kom snigende.
Jeg vendte ryggen til den gamle computer med ASDL forbindelse og gik ud, lige da jeg satte foden på trappen hørte jeg den velkendte lyd når siden blev opdateret.
"klik"
"90 - Hjalte Nørgaard - 0 - 1"

Jeg væltede alt på min vej i ellevild jubel ud til min makker, som stod og tog bestilling på et par kopper kaffe, og så festede vi i baren. (indtil en chef kom forbi og dyssede os ned)
Dagen efter fik jeg ringende de berømte FCK Line trøjer til Norge med express, og søndagen efter skulle vi vinde hjemme over AGF.
Vi fandt en sportsbar, og minsandten om ikke flere i hvide trøjer var dukket op.
Det står stadig som en af de største FC oplevelser for mig.

Trøjen har jeg self stadigvæk, som et af mit kæreste eje.

[Emilo]

Jeg sad i parken og så kampen på storskærm.

Wow hvor gik folk amok da den blev sparket ind.

Samme

[tor340]

Sad på Hjalte Park tæt på sydsiden. Der blev godt nok stille

[Slush]

Var nede i buret, med familien, da min søster og jeg havde inviteret familien med os derud.
Fantastisk dag, selvom jeg var badet ind i øl.

[DaneX]

Jeg sad også inde i Parken og for første gang i 5 år måtte jeg have fat i nogle cigaretter, da kampen gik ind i det sidste kvarter af ren nervepirrende nervøsitet.
Det blev ikke til så mange, og hvor smagte de forfærdeligt, men det er så også ALLER sidste gang jeg røg en cigaret, så hey endnu et 20 års jubilæum - i forgårs.

[kalif]

Jeg var på Hjalte Park. Vi fik ikke billet til buret, men instruksen var som jeg husker at man godt måtte købe til afsnittet ved siden af.

Da vi så kom derud viste det sig at langt de fleste i hvide trøjer, alligevel blev nægtet adgang og dirigeret ind i buret. Det gjorde at buret var mere fyldt end normalt (og formentlig tilladt) naturligvis.
Vi gik bare lige ind, tror ikke engang vi skjulte trøjerne, måske de havde fået kontraordre eller også gjorde vi. Indgangen var helt nede i det andet hjørne, det samme var adgang til øl og toiletter.

Så nogle herlige ture frem og tilbage langs tusinder af gule tosser, til vores placering helt op af buret på den falske side. Jes Dorph og en lille håndfuld andre havde begået den samme "fejl".

Jeg var også på den (helt) falske side derude i 1993, så måske jeg skulle gøre det lidt oftere. High risk/high reward.

Efter kampen måtte et par overraskende flinke bøffede gule muskeltyper hjælpe os for ikke at få bank, som vi stod der i vores timelange fjantede jubelcirkel (som da Rachel og Phoebe fejrer Ross nye lejlighed som jeg husker det)
Vi tror det mest var pga Jes Dorph og den dårlige publicity :) De skulle bare vide. Der var retfærdigvis flere der sagde tillykke også, gennem tænder der kunne lave diamanter ud af kul. Ekstra krydderi på den vilde lykkerus.

Elsker stadig at se klip i ny og næ, hvor nedtakten viser nice FC hjørne i sol, og stadig på max jubel 45 minutter efter slutfløjt.

/kalif

[guldsmed]

Hjemme foran flimmeren - men det var fedt alligevel :-)

[Django]

I parken på storskærm.

Endte 3 rækker længere nede og ca. 10 sæder til siden da Hjalte sparkede den ind! :-)

[Lau85]

I sofaen på mit teenageværelse på indre Østerbro, med mine 2 brødre og ligeså store fc-fans. Samme sted vi 2 år forinden så Zuma sakse den ind. Og direkte derefter, begge gange, endte vi på gaden med al fc-gearet på og fejrede løs. -som at vi også fik lov at deltage i en form em-92.
Det teenageværelse har mange fantastiske minder, men Hjalte og Zuma står som noget af bedste nostalgi jeg kan komme på.

[MarBaar]

I buret på Hjalte Park. Har et videoklip fra buret sekunder efter scoringen, som jeg stadig kigger på en gang imellem med smil på læben. Det var en god dag!