Denne tråd er født af nogle tanker om hvordan FCN gør det lige for tiden, men jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle placere det i eksisterende tråde og tænkte derfor det kunne give anledning til at placere andre klubbers gøren og laden et sted, hvor vi kan diskutere dem, evt. i relation til om vi kan bruge det i vores klub.

Lige nu går der rygter om at FCN har afvist bud på i omegnen af 18 mio € svarende til 135 mio DKK, fra Ligue 1 og Premier League, på Nuamah. Efter sigende vil de have 150 mio kroner for ham.

Hvis FCN formår at etablere sig som klub, der hvert år kan sælge spillere for ca. 200 mio kroner, så er de altså i stand til at generere en omsætning der svarer til et lille CL gruppespil. Hvis de er i stand til at hive den slags penge hjem på rimelig fast basis, har de altså grundlaget for at rykke videre og tage nogle skridt som vil rykke dem markant op i det sportslige hierarki i Superligaen. De vil kunne sige nej til visse salg når det ikke passer sportsligt eller økonomisk, de vil kunne hente nogle temmelig stærke og rutinerede spillere, der kan være den base de unge skal kunne læne sig op af for at kunne levere bedre sportsligt og på den måde skabe et mandskab der på sigt kan gøre sig noget mere gældende ifht DM. De vil samtidigt blive endnu mere attraktive for talenter, da der ikke længere kun vil være mulighed for at bruge dem som et springbræt til en udenlandsk klub, men nu vil man rent faktisk kunne vinde noget med dem.
På sigt vil de sagtens kunne vippe FCM af pinden som den faste andenudfordrer til DM. Hvis de altså formår at lægge yderligere på.