Tråd for vinterens transfervindue i 23/24.
KONTRAKTUDLØB NYTÅR 2023/24:
Ingen
KONTRAKTUDLØB SOMMEREN 2024:
- Peter Ankersen
- Mateo Tanlongo (lejeophold udløber)
Tråd for vinterens transfervindue i 23/24.
KONTRAKTUDLØB NYTÅR 2023/24:
Ingen
KONTRAKTUDLØB SOMMEREN 2024:
- Peter Ankersen
- Mateo Tanlongo (lejeophold udløber)
De mest sandsynlige næste salg er vel:
Grabara
Jelert
Roony
På målmandsposten skal der helt klart hentes et nyt førstevalg, da Sander ikke er klar til at være fast mand endnu. Det kunne være en ældre keeper, der kun skal stå en enkelt sæson før Sander skal tage over. Med Grabaras næsten færdiggjorte skifte til Wolfsburg har PC rigtig god mulighed for at finde den helt rigtige spiller, så her skal der altså rammes plet.
Jelert bliver ikke i FCK for evigt. Sammenholdt med Ankersens kontraktudløb og gradvise fald i kvalitet, samt Diks' kampe i midterforsvaret, er højre back i mine øjne en af topprioriteterne de næste to vinduer. Vi skal senest til sommer have 2 højrebacks. Vi har Hjalte Bidstrup på U19, som ser spændende ud og er ungdomslandsholdsspiller. Så muligvis mangler vi kun 1, men det skal i så fald være en stor profil.
På højrekanten er Roony nu fast mand og kvitterer med mange mål, hvilket må tiltrække nogle meget store klubber. Han er stadig kun 17 år og har en reel mulighed for at få landsholdsdebut denne sæson også. Samtidig har han kontraktudløb om lidt over to år, så han må skulle sælges senest næste sommer. Hvis Cornelius holder sig skadesfri kan Jordan Larsson overtage fast som højrekant, ellers skal der hentes nyt her.
Jeg stiller mig temmelig kritisk overfor rygterne om er salg af Grabara. Det er virkelig mærkeligt at sælge en spiller før en CL kampagne og få dage efter vinduet er lukket. Det kan naturligvis være en aftale med Grabara, men selv han kan da få meget mere ud af at vente 4 måneder.
Snakken om manglende højrekant er også lidt underligt. Diogo og Larsson kan dække pladsen og så er Roony startet fuldstændig vanvittigt. 17 år, 4 mål i 7 kampe.
Det er klart, at Grabara kan gøre sig interessant for endnu større klubber, hvis han står nogle brandkampe i CL, men man kan jo altså også risikere, at han får et formdyk eller skader, som gør, at hans stjerne og værdi falmer. Så det afhænger vel fuldstændig af størrelsen på Wolfburgs bud/interesse, om det er fornuftigt at smede nu.
Mht. højrekanten synes jeg, det er ret evident, at hverken Larsson eller Goncalves er bedst på den plads, så det er jo fint, at de kan vikariere der, men hvis Roony ryger om et år, ser vi kvalitativt ret svage ud i den side. Hvis Roony fortsætter formen, han er startet sæsonen med, hvor han er blevet topscorer, på trods af, at der stadig er klar plads til forbedring, er det klart, at han kan blive svær at holde på. Og hvis han ikke vil forlænge, er klubben selvfølgelig nødt til at sælge om et år. Men jeg håber, at han og hans bagland kan se en værdi i at blive her et par år endnu med masser af spilletid - oven i købet muligvis i CL - og udvikling i trygge rammer. Forhåbentlig skeler han til Daramy, Schjelderup og andre stortalenter, der tog springet for hurtigt.
Selv om Jelerts alder ikke på samme måde taler for at vente et år mere, har jeg også et lille håb om, at han kunne finde på at vente til 2025 med at skifte. I modsætning til Bardghji har han kontrakt fire år endnu, så klubben er ikke tvunget til at sælge ham om et år for at score kassen.
Sidst redigeret af Garneren : 04.09.23 kl. 13:35
Jeg er med på, at Diogo har fået kampe på højrekanten under Neestrup, men det er ikke ensbetydende med, at han er en god løsning. Jeg har det lidt på samme måde med Larsson, omend han dækker pladsen noget bedre.
Roony laver mål fra sit udgangspunkt på højrekanten, men præger ikke spillet på samme måde som Achouri gør i den anden side. Derfor vil det være fint med et alternativ - også for at være forberedt på et salg af Roony.
Når det er sagt, er der andre udfordringer at tage med i ligningen. Jeg mener ikke, at Falk har noget at gøre på 6’eren, og Claesson på 8’eren. Begge skal længere frem på banen, og så begynder pludselig at være mange om buddet til de offensive positioner.
15 millioner euro skulle prisen være for Grabara. Fandme godt salg for en målmand. Håber der er % også
https://bold.dk/fodbold/stillinger/s...er-for-grabara
jeg er itvivl hvor meget mere vi ville få til vinter. Det ville kræve at der er en målmandskabale der skal gå op.
Målmænd handles generelt mindre end markspillere. Så 15 mill euro er meget for en målmand i en dansk klub og kan vi have hevet 15-20% i videre salg kan den være rigtig gunstig.
det lagt til at vi så også skulle have en afløser ind til vinter som nok også så koster lidt mere (ikke sagt at vi ikke hiver en ind der da det vil give rigtig god mening)
men synes det giver noget arbejdsro og det er dejligt vi har ham hele sæsonen.
Vi kunne muligvis få mere for ham næste sommer, men jeg tror simpelthen ikke at keeper-markedet er der om vinteren til at få mere end 15 mil. euro for ham der. Hold foretrækker at skifte keeper, hvis de skal, i sommerpausen. Ser man på Transfermarkt (ingen buh-råb, tak), så er top 10 transfers over keepers i sommerpausen fra 80 mil. euro for Kepa på førstepladsen ned til 28 mil. euro for Aaron Ramsdale som nr. 10 på listen. Ser man på top 10 transfers over keepers i vinterpausen, så er nummer 1 en kinesisk målmand der flyttede internt i deres liga tilbage i 15/16 sæsonen for 9,80 mil. euro, nummer ti på listen er en spansk keeper til 7 mil. euro. De 15 mil. euro for Grabara ville altså være ny rekord hvis det skete til vinter med over 50% oven i den nuværende nr. 1 på listen.
Jeg kunne også godt mistænke at vi er ved at skrabe op imod den øvre grænse for hvad man kan få for ham, selv med endnu en god sæson i CL. Og så skal man jo til at vurdere om det man vinder på at have salget på plads allerede nu, den ro til at kunne finde en ny førstekeeper og at kunne bruge et år på at overtale vedkommende om projekt FCK med 100% viden om hvad fremtiden bringer, sikkerheden for at et pludseligt jysk menneskeligt missil ikke ødelægger et stort salg, om alt det er mere værd end hvad man tror man måske kan få prisen op på om et år.
Det kan du sagtens have ret i og prisen er allerede god, derfor synes jeg stadig timingen er forkert :). Det er klart at en fugl i hånden er bedre end 10 på taget, men Grabara er 24 og i en rivende udvikling. Derudover står der Liverpool på hans CV og nu to gange CL. Han må virkelig også være tæt op det polske landshold, så jeg ser ikke at hans værdi bliver mindre. Bare for at være sikker haha, jeg synes beløbet er flot og jeg synes det er mega fedt han stadig er i klubben og ikke røg på sidste dag
Jeg tror det vigtigste i denne sammenhæng har været, hvad Grabara selv ville. Jeg tror, vi har føjet ham langt hen af vejen for at få lov til at have ham i buret denne sæson med.
Så mon ikke Grabara selv har været fortaler for at lave en kontrakt nu frem for at vente? Selvom han nok plejer at tro på egne evner. Men nu er hans økonomiske fremtid formentlig sikret med denne kontrakt.
Men jeg er helt enig i, at FCK bestemt kan være godt tilfredse med at få 15 mio for ham. Som nævnt handles målmand ikke til samme summer på markspillere, hvilket jeg selv finder ret underligt, da vi jo bare kan se, hvad Grabara har betydet for vores hold.
Flot og det helt rigtige skifte for Grabara. Han kommer til en klub, hvor han vil være sikker på at være 1. målmand og kan så bevise sig i en top 5 liga. Om et par år kan så tage det sidste skridt op til en absolut topklub. Hvis han var blevet solgt til en topklub, så tvivler jeg på at de vil satse hele butikken på en keeper som ikke har bevist sig andre steder end superliga'en og et mindre antal europæiske kampe. Målmandsposten i modsætning til andre positioner er ikke et sted, hvor man gambler specielt meget.
Jeg tænker også derfor at vi helt sikker kommer til at se et klassekøb til vinter på målmandsposten. Sander er slet ikke klar hverken nu, til vinter eller til sommer, men det kan da godt gå hen og blive en langt mere lige kamp end der har været imellem Sander og Grabara.
Muligheder:
- Daniel Iversen (røg på bænken efter Mads Hermansen er kommet til i Leicester)
- Robin Olsen (se også ud til at være røget på bænken. Vil næste sommer være 34 og kan måske klare et par sæsoner)
Det burde være lidt nemmere at finde en målmand, når den nye ved Grabara er på vej ud og højst sandsynligt til vinter. Det har været en positiv start med Sander, men derfor synes jeg stadig vi godt kan se efter en mere rutineret keeper. Det er naturligvis fristende at smide de Gea ind i puljen og så se om han ikke kan overtales til en tilværelse j smukke København… men hvor sandsynligt det er, det er ret tvivlsomt.
Danebull kommer også med gode bud, dog tror jeg ikke Iversen kommer hjem og Robin Olsen ville være et godt bud på en keeper de næste 2-4 år, hvor Sander efter 1-2 sæsoner kan begynder at tage over. Min store drøm var Filip Jørgensen, men hvis han sætter sig på pladsen hos Villarreal, så er det nærmest mere usandsynligt en de Gea.
I stedet for at fortsætte med name dropping, så er 3 ting vigtige:
- spillet med fødderne. Her tvivler jeg på Robin Olsen (og i virkeligheden også de Gea). Det er bare blevet så vigtig en del af målmandsposten
- styrke i feltet. Som hold er vi ret sårbare på dødbolde og derfor synes jeg det er vigtigt at have en keeper, som kan “kontrollere” feltet. Dog har jeg på fornemmelsen at de aldrig er gode med fødderne
- shoot stopper. Vi vil altid få flere kontrastød imod os som hold pga vores dominans(eller forsøg på det), derfor skal det være en reaktionsstærk keeper.
Det bliver sikkert ham her:
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Kacper_Tobiasz
There are currently 3 users browsing this thread. (1 members and 2 guests)