Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 38

Emner: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,534

    Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Siden 2001/02 sæsonen har FCK spillet europæisk hvert år i nu 23 år i træk. Med sportslige op- og nedture, der går fra Gorica, Rijeka og Jablonec i den ene ende, til Chelsea, Ajax, Man. United og Barcelona i den anden ende. Billetsalget til udefans har været så varieret som 2 ludere og en lommetyv fra Gibraltar i den ene ende, til tyrkiske tosser fra Galatasaray, tyske clueless idioter fra Hannover og Malmø-fans, hvis niveau af malicious compliance ifm. salg af billetpakker nemt kan måle sig med Rasmus Paludans opførsel, skulle han nogensinde befinde sig i en moske.

    Med al den ophobede erfaring og viden in mente, så kan det kun kraftigt undre hvordan i hede hule fucking helvede (pardon my French), at man kan ignorere al denne know-how og finde på nogle af de mest fuldstændig hjernedøde, idiotiske, tåbelige tiltag i forbindelse med billetsalget af CL-kampene i efteråret.

    Da man i efteråret 2010 stod med en kassekamp mod verdens dengang stærkeste hold, som groft sagt bestod af 10 verdensmestre og verdens bedste fodboldspiller, var Dan Hammer på vegne af klubben ude og meddele, at
    det er vigtigt for os at markere, at det er en F.C. København-kamp og ikke en FC Barcelona-kamp.
    (https://www.fck.dk/nyhed/hammer-det-er-en-fck-kamp)

    Det er simpelthen ikke i orden, at klubben egentlig fraviger den indstilling, ved at man ikke for alvor har nogen form for kontrol med hvem der kan købe billet til hjemmeafsnittene i Parken. Det kan ikke være rigtigt, at folk, som ikke engang bor i Danmark, kan oprette et FCK+ abonnement, og dermed blive ligestillet med tusindvis af FCK-fans, som har stået i Parken i nærmest årtier. Der er så mange tekniske løsninger, man kunne have gjort brug af, og som andre danske klubber også har gjort brug af tidligere. Da Randers FC sidste år trak Galatasaray i EL play-off runden, var der desperate tyrkiske fans i KBH-området og i Tyskland, som købte sæsonkort for at få adgang. Dem blokerede Randers FC for, da de godt kunne lure på købernes adresser at der var noget galt. FCN har netop sat billetpakker til salg for deres ECL-gruppespil. Her er det påkrævet som køber, at man på forhånd var indregistreret i systemet.

    - I 2013, da man vidste at man skulle spille CL-gruppespil, kunne man (med rabat) tilkøbe en CL-pakke inden lodtrækningen fandt sted. Man kunne, allerede efter Breidablik-opgørene, gøre det muligt at reservere gruppespilspakker for ikke-platinkortholdere, hvor prisen så først blev sat efter de europæiske kval-runder, afhængigt af om det blev CL, EL eller ECL, samt efter lodtrækning.

    - Man kunne have sørget for at det kun var folk, som var registreret som sæsonkortholder eller som FCK+ abonnent før 31. august kl. 18:00, hvor lodtrækningen fandt sted, der kunne få adgang til presale. Ligesom det efter et presale kun ville være muligt for folk, der inden 31. august havde fået oprettet en profil på billet.fck.dk, som ville få adgang til det almindelige billetsalg.

    - Man kunne sørge for at alle med en eller anden form for fast sæde, i form af et sæsonkort eller abonnement, eller folk på S12 med abonnement/sæsonkort, kunne trække billetter til deres faste plads ud inden en vis deadline, præcis som man gør inden sæsonstart, når sæsonkortene skal fornyes. (EDIT 11/9: Det står egentlig også at det er tilfældet. Der læste jeg vist lidt for hurtigt)

    Resten af et evt. presale kunne i et vist omfang gøres via loyalitetspoint, så man sikrer at det er de trofaste og loyale FCK-fans, der får adgang til kampene.

    - Man kunne sørge for at alle billetter blev personlige, så man skulle vise ID ved bare de 3-5 kampe på en sæson, og at alle voksenbilletter skulle tilhøre nogen, som på forhånd var registreret i billet.fck.dk eller profil.fck.dk. Så skulle en børnebillet konverteres til en voksenbillet, så ville det kræve at den skulle tilknyttes en, som allerede var i systemet inden 31. august kl. 18:00. Og i samme ombæring oprette en billetbørs, som ville betyde at hvis man ikke kunne være der til kampen, så kunne den sendes videre ud i systemet, samtidigt med man ville kunne sælge den videre (selvfølgelig uden profit), både i frit salg, eller ved at man kunne få et personligt link, man kunne sende til en kammerat, som gerne ville købe den af en. Det gebyr, klubben måtte indkræve for navneændring, skulle selvfølgelig betales af den nye køber. De systemer findes allerede. Ticketmaster bruger dem, og det gør Eventim i Tyskland også.
    Det ville også reducere muligheden for sortbørshandel med billetter, som vi ser på DBA i øjeblikket. Ikke fjerne det helt, men reducere det kraftigt.

    Og jeg vil lige understrege at ingen af ovenstående forslag forholder sig til prisen for en CL-billetpakke, og hvad klubben måtte tænke om at opkræve for billetter og billetpakker. Kun hvem der kan få adgang til at købe dem.
    Der er ingen tvivl om at der er nok FCK-fans til at fylde Parken ifm. disse CL-kampe. Når der har været det boom, man har set til helt almindelige kampe i Superligaen, er der ingen grund til at frygte, at der ikke skulle blive udsolgt ifm. de europæiske kampe, selv med de nævnte tiltag. Og med tanke på hvor hurtigt billetpakkerne er blevet solgt, så har det ikke været priserne, der har været afskrækkende, på trods af at FCK har nogle af de dyreste billetpriser i CL-turneringen.

    Så det er ufatteligt tåbeligt, at man ikke har indført nok tiltag, der både gør de respektive abonnement/sæsonkort modeller attraktive for FCK-fans, og som sørger for at det ikke er vanvittige Gala-fans eller glory-hunter Man.U/Bayern fans, der får billet til A-,B- eller C-tribunen, selv om man (igen) forsøger at hive så mange penge ud af lommen på de trofaste kunder som muligt.

    Jeg håber virkelig at Fanklubben konfronterer ledelsen med disse ting i deres dialog med den, ligesom jeg håber, at nogen vil bringe disse ting op ifm. næste FCK Inside, hvor de ikke kan slippe væk, og tvinges til at forholde sig til det live på åben skærm.

    PS: Ja, jeg ved det er endnu et langt rant i De Korte Linier fra min side. Det ville bare drukne, hvis det her kom i "Det pisser mig af" tråden. Selv om det virkelig pisser mig gevaldigt af, selv om jeg som platinkortholder i princippet kunne være ligeglad i år.
    Sidst redigeret af Kiwi : 11.09.23 kl. 16:03
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Aug 2021
    Indlæg
    56

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Svært at være uenig i dit indlæg Kiwi - Jeg frygter specielt at Gala kampen kan ende helt galt, med mange af deres fans på FCK tribunerne.

  3. De følgende 9 brugere er enige:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,474

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Og som altid brillierer Lauesen og Co med at gemme sig, fremfor at stå frem og tage imod de tæsk der kommer....

    Men de har vel travlt med at fejre deres KPI mål af nye FCK+ medlemmer 2023 er indfriet her allerede i starten af september måned....

  5. De følgende 6 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    5,052

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Grådighed og inkompetence er en grim cocktail.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013


  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Sep 2010
    Indlæg
    124

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Citat Oprindeligt indsendt af Rungsted93 Se meddelelser
    Svært at være uenig i dit indlæg Kiwi - Jeg frygter specielt at Gala kampen kan ende helt galt, med mange af deres fans på FCK tribunerne.
    Sektion 12 var ikke et trygt sted at stå før kampen (og måden de bare smed dem over på C var jo bare at pisse på folk), men det værste er næsten at FCK tydeligvis intet har lært baseret på Malmö-kampen.

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Mar 2013
    Indlæg
    495

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Citat Oprindeligt indsendt af Rungsted93 Se meddelelser
    Svært at være uenig i dit indlæg Kiwi - Jeg frygter specielt at Gala kampen kan ende helt galt, med mange af deres fans på FCK tribunerne.
    Jeg tror personligt, at mange konsekvent ikke tager i Parken mod Galatasaray.

  9. Den følgende bruger er enig i dette:

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    172

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Jeg håber inderligt, der er nogle af de "voksne" der ser dit oplæg. Magen til inkompetence skal man alligevel lede længe efter (særligt når de tiltag du beskriver er simple og letforståelige - også for et tungt IT-system).
    "Tro kan flytte dværge."

  11. De følgende 3 brugere er enige:

  12. #8
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,474

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Citat Oprindeligt indsendt af Foeniks Se meddelelser
    Jeg håber inderligt, der er nogle af de "voksne" der ser dit oplæg. Magen til inkompetence skal man alligevel lede længe efter (særligt når de tiltag du beskriver er simple og letforståelige - også for et tungt IT-system).
    Klubben er jo ikke dumme.
    De ved jo udmærket godt hvilke muligheder der havde været... Men de valgte modellem som giver flest mulige penge i kassen på den korte bane.... Der kan simpelthen ikke være andre forklaringer end det....

    edit : måske vores SLO kan få klubben i tale omkring det her?
    Sidst redigeret af DiscoTango : 08.09.23 kl. 09:53

  13. De følgende 7 brugere er enige:

  14. #9
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,532

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Citat Oprindeligt indsendt af DiscoTango Se meddelelser
    Klubben er jo ikke dumme.
    De ved jo udmærket godt hvilke muligheder der havde været... Men de valgte modellem som giver flest mulige penge i kassen på den korte bane.... Der kan simpelthen ikke være andre forklaringer end det....

    edit : måske vores SLO kan få klubben i tale omkring det her?
    Men klubben har jo IKKE valgt den model, der giver flest penge i kassen. De kunne jo sagtens have sat prisen højere for billetterne og stadig uden problemer have solgt dem alle sammen. Det virker fjollet at sælge billetter til +2000 kroner pr. pakke og så lade sig styre af, at man godt vil have nogle af dem til at betale 59,- kroner oveni. Hvis motivet er ren grådighed, så er det ikke særlig kompetent udført.

    Så det er svært at forstå, at man kan lande på denne helt igennem tåbelige løsning uanset hvilke motiver man tillægger dem.
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  15. De følgende 9 brugere er enige:

  16. #10
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    172

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Citat Oprindeligt indsendt af DiscoTango Se meddelelser
    Klubben er jo ikke dumme.
    De ved jo udmærket godt hvilke muligheder der havde været... Men de valgte modellem som giver flest mulige penge i kassen på den korte bane.... Der kan simpelthen ikke være andre forklaringer end det....

    edit : måske vores SLO kan få klubben i tale omkring det her?
    Du har en god pointe. Jeg har bare lidt svært ved at forstå ræsonnementet bag ved velourgardinerne i de højere luftlag. Der har vel næppe været tvivl om, hvorvidt man kunne få udsolgt? Jeg ved godt, at man kan miste jordforbindelsen oppe i toppen af pyramiden (særligt hvis man fokuserer på udsmykningen af sin guldsarkofag, men det er en anden snak), men de tre kampe er vel - ret beset - done deal lang tid før de kommer i salg? Ligesom en musikfestival, der er udsolgt før nogle som helst kunstnere er signet. Derfor har man to knapper tilbage at skrue på: prissætning og publikumssammensætning.

    Prissætningen er hvad den er. Jeg blev da også pivhamrende sur, da de satte ølpriserne op fra 198,- for 6 øl til 250,- (25% er alligevel spidst; særligt når man fjerner en rabat man har benyttet siden tidernes morgen). Det må jeg acceptere. Driftsomkostninger, hjemtagelse af service og forbedret fodboldoplevelse bliver det pakket ind i. Men publikumssammensætningen - især når vi ser på stemning og i højere grad betragter fodbold som en "oplevelse" - kan man gøre noget ved. Og særligt når man tænker på, hvor nemt, hurtigt og effektivt det kan gøres med de tiltag som Kiwi allerede har beskrevet. Vi har da netop et loyalitetsbarometer af samme årsag (også selvom de taler om at indskrænke perioden til 3 år).

    Jeg sidder hovedrystende tilbage. Helt og aldeles. Jeg er 5 minutter fra at gå fuld Maude.
    "Tro kan flytte dværge."

  17. De følgende 6 brugere er enige:

  18. #11
    Tilmeldingsdato
    Aug 2015
    Indlæg
    717

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Citat Oprindeligt indsendt af DiscoTango Se meddelelser
    Og som altid brillierer Lauesen og Co med at gemme sig, fremfor at stå frem og tage imod de tæsk der kommer....

    Men de har vel travlt med at fejre deres KPI mål af nye FCK+ medlemmer 2023 er indfriet her allerede i starten af september måned....
    Husk at Jacob Lauesen ikke er kommerciel direktør længere. Han blev erstattet på den post, af Mikkel Grove, i august sidste år.

    Jeg synes dog slet ikke at ham Mikkel virker til at være i touch med klubben eller fans.
    I øvrigt mener jeg at Brøndby Stadion bør ødelægges

  19. De følgende 5 brugere er enige:

  20. #12
    Tilmeldingsdato
    Oct 2011
    Indlæg
    855

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Tænker løsningen må være at oplever vi hjemmeholdstribuner fyldt med Gala/Man U, så må vi jo skrive til UEFA om, hvor utrygge vi var på stadion. Så lærer de det nok på den hårde måde oppe på gangen! - Vi kommer så ikke i Parken næste år til Europakval - skulle vi kvalificere os. Men der er der jo heller ikke noget platinkort :_)

  21. #13
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,494

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Som platinkortholder har jeg mit på det tørre. Alligevel er jeg dybt frustreret over Lauesens beslutninger om at pisse på os. Og jeg tror faktisk ikke, at min frustration lægger sig en millimeter, når FCK opfordrer os til at komme i god tid, "for vi bliver mange", samtidig med at de meddeler, at portene først åbner to timer før, og vi så konstaterer, at der ikke er etableret et ordentligt slusesystem, at portene er underbemandede, og at kropvisitationen er ekstra grundig. De har haft +15 år til at udvikle ordentlig indgangsforhold, når vi er mange, og alligevel sejler det hver gang, der er tryk på. Selv til SL-kampe. Man må formode, at de ansvarlige har været på flere studieture i hele Europa. Det ser bare ikke sådan ud.

    To af mine homies, som jeg jævnligt står med, men som ikke har sæsonkort, fik ikke billetpakker, da alt var udsolgt, da jeg kom igennem i går. Vi er så mange med sæsonkortløsninger, at en del af dem uden vil blive skuffede. Sådan er det, men at den valgte løsning er så uigennemtænkt eller gennemtænkt fjendtlig overfor FCK-fans, er alligevel overraskende. Eller også er det efterhånden ikke.

    Efter Hørsholt og Lars Bo Jeppesen virkede Lauesen som en fed fyr at få spidsen for det hele. Sådan virker han ikke længere. Tillykke med din store bonus Lauesen. Den er dog ufortjent.

    Ps. Jeg har øvrigt til alle Europæiske kampe på nedre B stået ved siden af eller tæt på nogle af udeholdets fans. De har været neutralt påklædt og har altid forholdt sig fuldstændigt i ro, men hver gang har jeg stået og frygtet, at de skulle begynde at juble eller på anden måde blive opdaget af dem i sort tøj.

  22. Den følgende bruger er enig i dette:

  23. #14
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    546

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben

    Jeg skrev i går til Kundeservice og spurgte hvordan man sikrer sig, at FCK+ og gruppespilspakker ikke købes af udeholds fans - fremfor fx en model med loyalitetspoint. Jeg fik dette udførlige og aldeles fyldestgørende svar:

    “Tak for din mail.

    Vi har naturligvis taget forbehold for dette.

    God dag.”

    Så der er jo tydeligvis helt styr på det, og alt er i skønneste orden
    and oh how we danced


  24. #15
    Tilmeldingsdato
    Nov 2005
    Indlæg
    1,400

    Re: Salg af CL-billetter - et shitshow af rang fra klubben


Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. FCM - FCK billetter til salg
    By Craz_ in forum Bazar
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 17.11.06, 17:58
  2. FCM-billetter til salg...
    By White Angel in forum Bazar
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 30.10.05, 00:12
  3. 2 billetter til salg
    By Don mo in forum Bazar
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 28.09.05, 17:24
  4. 2 billetter til salg FCK-HSV
    By Don mo in forum Bazar
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 27.09.05, 17:57
  5. 4 billetter til salg Obs. obs. obs..
    By knofler in forum Bazar
    Svar: 3
    Sidste Meddelelse: 03.04.03, 19:57

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •