Anden del af efterårssæsonen skydes i gang med tre sæsondefinerende udekampe i træk, hvoraf den første afvikles lørdag i Farum, når vice-mestrene tager imod de danske mestre. Begge hold skal efter rundens opgør på en tur til Istanbul, hvor hhv. Galatasaray og Fenerbahce venter i midtugen.
Med en sejr kan FCK konsolidere sin førsteplads ved at udbygge den til min. 3 point til nr. 2, mens en uafgjort fortsat sikrer en førsteplads efter runden er færdigspillet. I værste fald dumper FCK ned som nr. 3 i tilfælde af et nederlag på plasticbanen.
Hos FCK er Khocholava og Boilesen tvivlsomme til opgøret.
Ingen af de to hold har spillere i karantæne eller umiddelbar karantænefare.
Kampens dommer er Jakob Kehlet, der dømmer sin første FCK-kamp i denne sæson, og anden kamp i år. Pudsigt nok var den første også en kamp mellem de to hold, da FCK vandt 2-1 over FCN i Parken. Det er 12. gang i alt han dømmer et opgør mellem de to hold. FCK har vundet 8 af de 11 foregående, mens 3 er endt uafgjort. I Farum lyder statistikken mellem de to hold på 4 kampe, med to sejre til gæsterne, og 2 x uafgjort.
Skal man ikke med nordpå til Farum, vises kampen på 6'eren med optakt fra kl. 15:00