Fucking skuffende Gala var i bedste fald ordinære og vi var i fuld kontrol indtil det røde kort også laver de 2 klasse mål ud af ingenting
Du er alt for flink ved Achouri. Han var en katastrofe i dag. Både offensivt og defensivt. Han kom på intet tidspunkt fri af sin direkte modstander og driblet konstant ind i en blindgyde. 1 ting er at gøre det langt fremme på banen, men han gør det fandeme også nede på egen banehalvdel og mister boldene.
Selvfølgelig er det hovedsageligt Jelert der dummer sig, men jeg begriber ikke at vi skal pakke os sådan og lukke dem ind alligevel. Nees panikker og overlader hele midtbanen til dem ved at køre 5-3-1. Og at tage Orri ud i stedet for Moi er en kæmpe fejl.
Jeg er enig i det var en fejl at tage Orri ud, men jeg syntes det var helt rigtigt at pakke sig efter udvisningen vi fører trods alt 2-0 der. Selv efter udvisningen skaber de jo nærmeste nada og tilskuerne var på vej hjem.
At de så laver 2 drømmemål, jaaa det bare flot.
Det var i mine øjne en tæt på perfekt gennemført kamp. Vi kommer lidt svært i gang de første 5-10 minutter men har ellers rimelig god kontrol med kampen, hvor kun et par boldtab gør tyrkerne farlige. Især anden halvleg indtil udvisningen var vel nærmest det bedste vi nogensinde har præsteret ude i CL og Galatasaray havde vel nærmest givet op. Det er virkelig synd på Jelert, at den kun bliver 2-2. Den første advarsel er hård (en konsekvens af andres tidstræk og pres fra publikum), imens den anden selvfølgelig er god nok og ærgerlig. Jeg synes ellers, at Jelert spiller en rigtig solid kamp og fik lukket helt ned for deres venstre side.
Selv med 10 mand har vi egentlig ret godt styr på det (om end vi ikke har kræfter til modangreb) og tyrkerne kommer nærmest ikke frem til andet end de to mål, som for begges vedkommende er absurd godt sparket ind. Det var nærmest ikke chancer, så det er svært at gardere sig imod med 10 mand.
Svagest i billedet stod vel egentlig Aschouri som prøvede en del, men som ikke rigtigt lykkedes. Her skal vi huske, at han er rimelig urutineret Europæisk og mod modstandere af det niveau. Havde han være lige så skarp som i Farum, så havde vi vundet denne kamp.
Dommeren var forfærdelig ensidig og åbenbart mærket af presset fra publikum. Det røde kort er ok, men hold op hvor får Galatasaray alle de små frispark og kendelser generelt i hele kampen.
En virkelig mandfolkeindsats, som desværre ikke fik de ultimative resultat. Men nu er vi på tavlen både med point og mål, og det må give mod på mere i CL. Flot flot indsats, som havde fortjent en sejr.
Sidst redigeret af k@sper : 20.09.23 kl. 20:13
Mon ikke det lige så meget handler om, at vi løber lidt tør for kræfter og vi trods alt er en mand i undertal, end at vi bevidst overlader spillet til dem. Jeg kan godt forstå, at han holder Moi på banen fremfor Orri, hvis ikke han havde indikationer på, at Moi var ved at være færdig. Og sådan synes jeg ikke, at han så ud omkring udskiftningen. Moi havde desuden spillet fremragende og har langt mere fart som kunne gøre ond på dem end Orri, når vi som forventet blev presset langt tilbage.
Jeg forstår til gengæld ikke, at Diogo blev udskiftet i stedet for Achouri. På det tidspunkt var Achouri flad og var ikke lykkedes med noget, imens Diogo havde været rigtig god.
En rædsom dommer endte med at spolere en ellers glimrende præstation i Istanbul. Galatasaray kom bedst fra start og vores defensiv så igen usikker ud. De fik et par gode muligheder og havde også et skud på overliggeren, men som første halvleg skred frem kom vi mere og mere tilbage i kampen. Vi havde bedre succes med at håndtere Galatasarays høje pres og gjorde især brug af et opspilsmønster når vi spillede op fra Grabara, hvor bolden skulle ende hos Meling når Galatasarays spillere var kommet frem i pres. Vi endte dog med en del lange bolde, som Larsson ikke kunne gøre det store med. Vi endte dog første halvleg med en 1-0 føring og havde gradvist vristet kontrollen fra Galatasaray, der ellers sluttede halvlegen af med et tungt pres. Jeg havde forventet et mere boldspillende hold, men de forsøgte især at spille lange bolde til duel mellem backen og kanten og så ofte en tidlig dyb bold til angriberne.
Anden halvleg forløb meget bedre – lige indtil den ikke gjorde. Vi gjorde det rigtig godt spillemæssigt og især Falk trådte mere i karakter. Galatasarays pres var på et tidspunkt totalt i opløsning og det kostede dem endnu en scoring imod. De viste sig at være et mentalt særdeles svagt hold, der næppe var kommet tilbage i kampen på egen hånd. Udvisningen gjorde at vi måtte ændre taktik. Vi gik over til et femmandsforsvar, hvilket man godt kan kritisere. Galatasaray havde ikke vist sig særlig stærke på indlæg eller i feltet, men var vel mest truende, når de kom forbi midtbanen. Det endte i hvert fald med, at vi kom til at stå meget dybt og efterlod meget plads foran forsvaret. Til gengæld var det nogle flotte mål de scorede, så det kan sagtens være, at udfaldet af at beholde forsvarsstrukturen havde været det samme. Til gengæld var det virkelig mærkeligt, at man udskiftede Oskarsson igen efter udvisningen. Elyounoussi skulle alligevel op og være frontangriber, men han så allerede på det tidspunkt træt ud.
Det bringer os til kampens dommer, der leverede en rædsom præstation. Han lagde ud med en meget hård linje, som dog ikke holdt i sidste ende eller gjaldt i alle situationer. Især holdesituationer blev bare ikke dømt og det kostede især Achouri som deres højreback lukkede ned ved at holde ham. Allerede efter fem minutter overså dommeren den første advarsel, da Nelsson rev Larsson omkuld, efter vi havde et gennembrud i højre side, så Larsson ikke kunne komme med i feltet. Derudover var der flere fejldomme undervejs i kampen, der besynderligt nok primært gik til Galatasarays fordel. Selv til allersidst kronede dommerne kampen med en forkert ’hands’-kendelse på Lerager. Kampens store kontroversielle situation ender selvfølgelig med at være udvisningen til Jelert. Den anden advarsel kan man ikke sige meget til. Jelert havde ellers spillet fint, men ender alligevel med at fortsætte sin formmæssige deroute. At han dog overhovedet havde en advarsel i forvejen, er dybt kritisabelt. En advarsel så tidligt uden forudgående henstilling, fordi det tager mere end 10 sekunder at tage et indkast, hvor modstanderen har skubbet mange med frem, er ikke i orden. Men det understregede, at dommeren klart tilgodeså Galatasaray og han (og Jelert – han ragede helt selv den anden advarsel til sig) er den primære årsag til, at Galatasaray kom tilbage i kampen grundet hans svage ledelse. Samtidig må man være meget kritisk overfor Diks’ advarsel for brok, da den slags bestemt ikke blev givet den anden vej. Selv da Galatasarays nummer 93 begik (endnu) en holdesituation, der denne gang kostede et lovende angreb, blev der ikke uddelt en advarsel.
Resultater er i sidste ende ganske brugbart, men det er klart ærgrelsen der fylder mest med tanke på kampens forløb. Galatasaray lignede et hold i mental opløsning og deres spillere var voldsomt frustrerede inden udvisningen og Jelerts dumhed og dommerens tilfældige advarsel for at ’appease’ Galatasaray endte med at koste os to point. Ellers var det en stærk præstation, hvor vi overlevede det første tryk fra både spillere og fans. Om ikke andet fik vi en god start på gruppespillet og kan vi levere lignende igen, så kan vi godt være heldige med at spille europæisk efter vinterpausen.
1962FCK, Anders, angatyr, anyholm, Bakkedal, Bechs, DaneX, Devil, djurlander, donl, DrFriis, EraZ, FCKrogh, gunner, HansHansen, JoséStardust, k@sper, kalif, Kenney, Kim-N, krofatter, Krølben, Lindrup, Livsnyder004, NikGKbh, Orb, ougar, Outpatient, qwert, rsj, shs, slef12, Smackdaddy, SoccerFessor, Ståle, Thb, wahl3743, Witzansky, zan
Kampen idag viser for mig hvorfor Moi og Birger er klasse signings.
Efter at have sundet mig lidt er jeg yderst tilfreds med resultatet og stolt af drengene. Som lidt malurt i bægeret er jeg den eneste som er bekymret at vi om nogle runder kan have kæmpe udfordringer med alle de gule kort. Tænker her karantæner. !!
Forza FC..
Tildels enig. Hvis vi skal være en smule selvkritiske, så er vi jo heldige med at være foran i 1 halvleg som er præget af mange fejl i defensiven som bare ikke må ske. Det kan ikke være andet end nervøsitet sådan som jeg ser det.
Men 2 halvleg, hold da op jeg sad med en følelse af vi fuldstændig tog brodden af Galatasaray. Selvsikker i boldomgangen og spillede med mod offensivt. Man fik sgu næsten tåre i øjnene da jeg ikke mindes at have set sådan en præstation i 2 halvleg.
Javel Jelert får rødt, men selv efter det så skabte de jo ikke noget 10 min efter den periode som du også selv er inde på. 2 chancer har de i 2 halvleg som de scorer på....
Kæft det er bittert. Vi burde have vundet denne kamp....
Lerager spiller godt. Første 15 minutter er fyldt med fejl, frispark og er gult kort. Så er det som om at det gule får ham til at blive rolig og det passer bedre til hans spil. Herefter spiller han 60-70 gode minutter, men ser ikke så meget til ham de sidste 10. Desuden er teknikken bare en tand for dårlig. Som jeg skrev, så synes jeg at han spiller en god kamp
Efter at have set diverse reaktioner er det meget tydeligt, at der er sket en vis mentalitetsændring i truppen. Det hele virker hårdere. Neestrup der ikke lægger fingre imellem med at give ansvaret for misæren til Jelert, Falk som synes vi ikke er aggresive nok til sidst og Moi som nævner, at der er flere spillere som ikke udviser nok kynisme.
Det kan tolkes som at udlevere hinanden, men på den anden side er det også fedt, at kravene til spillerne imellem og fra trænersiden virkelig har taget et step op. Jeg håber, de finder den rette balance, så en mand som Jelert bliver samlet ordentligt op.
Vi har selvfølgelig altid talt om vinderkultur osv. men det virker mere markant i denne trup end tidligere.
Bill Ward, DaneX, Devil, EraZ, Livsnyder004, Outpatient, scoring, Slau, Smount, Tboat
100 %. Man har jo også lært fra sidste års CL, hvor vi især på hjemmebane viste vi rent faktisk godt kunne være med. Læg dertil vores helt fantastisk hjemmebane statistik Europæisk.
Nu så jeg Elkjær og Laudrup kritisere Nees for at være for hård ved Jelert offentligt i pressen, Måske men jeg som fan syntes faktisk det er befriende. Det er CL Voksen fodbold det her og hvis man ikke kan tåle sådan en røffel så er man hellere ikke klar til at komme til udlandet, hvor tonen er endnu mere barsk.
Men Nees kunne så også til at kritisere Achouri. I modsætning til Jelert som rent faktisk spiller en god kamp så var han fuldstændig på månen med sit spil i dag. Det var direkte umodent i rigtig mange sekvenser. Jeg tør slet ikke at tænke på Bayern kampen i Parken, hvis det er niveauet han viser internationalt.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)