Sæsonens første pokalkamp byder på en tur til Smilets By, når IF Lyseng, der har stået for fodboldopdragelsen for både Jens Stage og Viktor Fischer, tager imod de forsvarende pokalmestre i Århus.
Med en sejr kan FCK tage første skridt i retning af et titelforsvar af pokaltitlen, mens man med et nederlag kan sige farvel til turneringen for denne omgang.
FCK må undvære Boilesen, Khocholava, Cornelius og Diks til opgøret, mens Jelert er tvivlsom.
Ingen af de to hold har spillere i karantæne.
Kampens dommer er Aydin Uslu, der dømmer sin første FCK-kamp i sæsonen, og blot anden i karrieren. Den første endte med en 3-0 sejr over Vejle i 2021.
Kampen spilles på Ceres Park, da Lysengs egen hjemmebane ikke har lysanlæg til at håndtere en TV-kamp så sent. Derfor skal man ikke snydes for en anmeldelse af Lysengs hjemmebane, som Stadionturen foretog i bagstiv tilstand i 2018, ugen efter Skt. Kjartans Dag, og dagen efter at FCK vandt play-off kampen om en plads i EL-kvalen over AGF med 4-1. Anmeldelsen kan læses her: https://stadionturen.weebly.com/lyse...tgraeligs.html
Skal man ikke til Århus, vises kampen på 3+ med optakt fra kl. 19:30.