Forårssæsonen i Superligaen og jagten på det 16. mesterskab skydes i gang i Silkeborg, hvor Søhøjlandets Helte tager imod Byens Hold på Jysk Park.
Med en sejr rykker FCK op som nr. 2 i Superligaen, mens uafgjort kan have samme udfald, så længe FCM vinder med mindst 4 overskydende mål på Hjalte Park kort efter.
FCK må undvære Khocholava, Boilesen og Sander, mens Emil Højlund er tvivlsom.
FCK har ingen spillere i karantæne. Elias Achouri står dog til en dag i skyggen, hvis han får et gult kort til mindst 4 strafpoint. Hos Silkeborg afsoner Alexander Lind karantæne, og derudover står 3 spillere til karantæne ved næste gule kort uanset antal strafpoint.
Kampens dommer er Peter Kjærsgaard, der dømmer sin anden FCK-kamp i denne sæson. Den første var det omvendte opgør, der endte med et 1-3 nederlag til Løverne. Det er 3. gang han passer fløjten i et opgør mellem de to hold. Første kamp endte med en nullert i Parken i juli 2021.
Skal man ikke til Silkeborg, vises kampen på 6'eren med optakt fra kl. 15:00.