Jeg må være ærlig at sige, at jeg i den grad håber, at Neestrup stopper med at bruge Claesson som 9'er. Jeg synes det var ret tydeligt i går, at Claessons skade viste sig at være held i uheld for holdet, for det tvang Neestrup til at rykke rundt på holdet og bruge spillerne, i de positioner, hvor de er bedst. Selvom Orris udbytte af kampen måske ikke var så godt som mod City, så skabte tilstedeværelsen af en ægte 9'er, Roony på højrekanten og Moi centralt en langt mere naturlig dynamik, både i kombinationsspillet og i presset. Da Vavro så uheldigvis blev skadet og Meling kom ind, så blev samarbejdet på kanterne pludselig også bedre, da man nu havde to naturlige backs i deres bedste positioner. Samtidig virkede det også som om, at balancen i det centrale forsvar blev langt mere stabilt, hvilket man så i den måde Diks bidrog i opspillet på.
Så selvom alt i var perfekt i gårsdagens 4-0-sejr, så synes jeg i den grad, at balancen på holdet i den grad var styrket. Det er noget der virkelig peger positivt fremad, og derfor håber jeg ikke Neestrup igen forfalder til at spille med Claesson som falsk 9'er. Noget der i øvrigt heller aldrig burde være nødvendigt for FCK mod danske hold.