Se afstemningsresultater: Hvem vinder?

Stemmeafgivere
38. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK

    32 84.21%
  • Uafgjort

    2 5.26%
  • AGF

    4 10.53%
Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 33

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    661

    Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    AGF venter i sæsonens anden kamp. AGF spillede uafgjort i første runde mod FCM efter at have udspillet FCM på kryds og tværs i 1.halvleg.

    Trup

    21 spillere er udtaget til bruttotruppen til hjemmekampen mod AGF søndag kl. 18 i Parken.

    1 Nathan Trott
    2 Kevin Diks
    3 Denis Vavro
    4 Munashe Garananga
    6 Christian Sørensen
    7 Viktor Claesson
    8 Magnus Mattsson
    9 Diogo Gonçalves
    10 Mohamed Elyounoussi
    11 Jordan Larsson
    12 Lukas Lerager
    13 Rodrigo Huescas
    18 Orri Óskarsson
    24 Birger Meling
    27 Thomas Delaney
    31 Alex Rúnarsson
    33 Rasmus Falk
    38 Oliver Højer
    42 Thomas Jørgensen
    45 Amin Chiakha
    47 Victor Froholdt

    Nicolai Boilesen og Roony Bardghji er langtidsskadede. Desuden er William Clem, Elias Achouri og Andreas Cornelius skadede, og de to førstnævnte forventes tilbage inden kort tid.

    Dommer

    29 årige Lasse Læbel Graagaard dømmer opgøret. Det er Lasses første opgør i Parken.

    TV

    Kampen kan ses på TV3+ med optakt fra klokken 17.

    Vejret

    DMI viser dejligt fodboldvejr med 20 grader og ingen vind.

    Afsluttende bemærkning

    Med flere spillere i "fare" for at blive solgt vil dagens startopstilling måske indikere om visse spillere er på vej væk, og i så fald hvor tæt en eventuel transfer er på. Kan Huescas følge op på den fremragende præstation mod Lyngby? Hvilken kombination af spillere vælges på midten? Som vanligt med Neestrup er opstillingen forskellig i hver eneste kamp, så hvem ved, hvad der venter.
    FCK er en slags Terminator-udgave af Ham-Kam.

    Nick Horup:"Hvem skal med i fodboldens Hall Of Fame?"
    Morten:"Michael Gravgaard, FC København"

  2. De følgende 2 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,525

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Det kan blive en ganske begivenhedsrig kamp og eftermiddag/afteb.

    - Modstanderen er AGF. Det er ofte drabelige og dramatiske opgør. Det bliver det sikkert også mod et AGF-hold, som så velspillende ud i første runde.
    - Vi skal sige et vemodigt farvel til Kocholava, der skal hyldes for sin indsats i klubben. Snøft :(
    - Vi skal byde velkommen tilbage til Delaney, som måske endda er i truppen (der skal stadig skæres en spiller fra). Hurra!
    - Og så er det vel kun et spørgsmål om tid, inden S12 skal markere deres utilfredshed mod "den misforståede war on fans". Altså den der krig, hvor man bare gerne vil have stive og/eller skæve og/eller overgearede fodboldfans til at overholde helt fornuftige regler om ikke at fyre fyrværkeri af i en stor forsamling af tæt stående andre fans. Bliver det i dag man markerer sig - det er jo efterhånden et par måneder siden, man er blevet lagt mærke til...Eller bliver det en anden dag? Ihh hvor er det spændende.....

    Det bliver formentlig en tæt og meget svær kamp i dag. Jeg vil på forhånd være særdeles tilfreds med 3 point i en kamp, hvor vi bagefter kan konkludere, at vi slet ikke dominerer nok med midterhold :)

  4. De følgende 2 brugere er enige:

  5. #3
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,555

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)


  6. De følgende 8 brugere er enige:

  7. #4
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,525

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af h0ps Se meddelelser
    "Vi forventer, at alle i F.C. København tager denne advarsel alvorligt."
    Det er svært at læse dette, som andet end en trussel mod FCK, hvis man ikke får sin vilje. Det er så ulækkert.
    Er den udmelding virkelig noget man som "almindelig" fan på S12 kan stå inde for?
    Sidst redigeret af k@sper : 28.07.24 kl. 13:06


  8. #5
    d-man er offline Fodbold skal ses i Parken
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    416

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    "Vi forventer, at alle i F.C. København tager denne advarsel alvorligt."
    Det er svært at læse dette, som andet end en trussel mod FCK, hvis man ikke får sin vilje. Det er så ulækkert.
    Er den udmelding virkelig noget man som "almindelig" fan på S12 kan stå inde for?
    Det er lige præcis derfor jeg opfordrer til, at man ikke donerer penge til pyroudvalget (også kendt som tifoudvalget).
    Molde eller Barca - jeg er ligeglad jeg kommer for F.C. København ! - Daniello


  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Apr 2019
    Indlæg
    639

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Gara og Meling sejler rundt. Larsson, Falk og Diogo er totalt usynlige. Vores pres er helt væk og alle spiller alibibold. Pilen begynder virkelig at pege på Neestrup, for det er jo det samme som hele sidste sæson: Kæmpe kaos i forsvaret, intet output fra offensiven, og ingen evne til at dominere modstanderen.

  10. De følgende 10 brugere er enige:

  11. #7
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,525

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af qwert Se meddelelser
    Gara og Meling sejler rundt. Larsson, Falk og Diogo er totalt usynlige. Vores pres er helt væk og alle spiller alibibold. Pilen begynder virkelig at pege på Neestrup, for det er jo det samme som hele sidste sæson: Kæmpe kaos i forsvaret, intet output fra offensiven, og ingen evne til at dominere modstanderen.
    Synes egentlig presset så fornuftigt ud i starten forøvrigt med Diogo lidt længere fremme end de to andre på midten. Pasningsspillet har også til tider været ok, men der er for lidt kvalitet offensivt.
    Og forsvaret......sikke en fejl Meling laver og sikke en "spændende " type Gara er..... Og min skepsis for Trott er heller ikke blevet mindre.

  12. #8
    Tilmeldingsdato
    Feb 2013
    Indlæg
    494

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Velkommen hjem Delaney, what else can we say!!


  13. #9
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,383

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Det holdt hårdt men vi fik alligevel tre point hjem til sidst. Spillemæssigt startede kampen ud med noget vi i hvert fald har set før. Skrøbelig defensiv og uden plan i opspillet. Når begge kanter er angribere, eller i hvert fald gerne vil ind i banen, så ligner det at vi konstant søger efter løsninger, der ikke er der. Forsvaret skal sætte spillet op, men de mangler ligeledes løsninger og ingen fra midtbanen er stort set til rådighed i opspillet. Det er i hvert fald svært at se hvad målet med vores opspil er. Vi skiftede også lidt rundt i formationen, hvor vi kunne forsøge at presse højt i en form for 4231, som blev afløst af at vi stod i 442. Om det var et reelt skift eller om vi vekslede afhængigt at situationen lagde jeg ikke mærke til. Jeg lagde dog mærke til, at AGF ikke havde de store udfordringer ned vores pres fraset et par enkelte fejlafleveringer. Den defensive skrøbelighed viste igen sit grimme ansigt og vi blev for ofte fanget ude af balance. Igen ser jeg midtbanen som den store synder.
    Anden halvleg blev en anden historie. AGF startede ud med at sætte en midterforsvarer ind, så de nu havde tre i bagkæden. Det virkede til at koste en hel del i deres opspil, hvor de ellers havde gjort det godt i første halvleg. Især deres kanter virkede til at blive saboteret af udskiftningen. Vi kom først rigtigt i gang, da Delaney og Froholdt kom ind, hvor intensiteten fik et nøk opad, ligesom vi virkede mere direkte i spillet. Der var i hvert fald knap så meget boldflytteri.

    Trott så ikke så heldig ud ved den første scoring, men afslutningen sad også helt ved stolpen. Han begik en stor fejl på en dødbold.
    Huescas var ikke helt så meget med fremme som mod Lyngby, men klarede sig umiddelbart fint defensivt selvom det var lige på vippen i et par situationer.
    Diks var ikke så iøjnefaldende, men det skyldes måske at de to til venstre for ham stjal opmærksomheden.
    Garananga klarede sig ikke særlig godt overfor Andersson og havde ligeledes flere store fejl, særligt i første halvleg.
    Meling overfor Andersson gik heller ikke særlig godt og han fremstod igen svagt.

    Goncalves scorede på straffespark, men derudover var bidraget ikke væsentligt. Havde et godt løb i dybden, men afleveringen på tværs glippede.
    Falk fyldte slet ikke nok defensivt og hans minimale rolle i opspillet gør, at han ikke var særlig iøjnefaldende. Havde et par gode aktioner, men kun når han kom længere frem på banen.
    Claesson leverede stort set det samme som Goncalves dog uden straffesparksscoringen. Han er bedst i feltet, men når han ikke befinder sig der, så ser det ikke imponerende ud.

    Elyounoussi så vi heller ikke synderligt meget til. Jeg vil i hvert fald ikke klandre nogen for at tro, at han var blevet skiftet ud indtil AGF var nødt til at trække en advarsel overfor ham. Herefter vågnede han lidt mere op og fik også lagt op til en scoring.
    Oscarsson havde knap så god dag, men fik alligevel scoret. Hans førsteberøringer virkede tunge, han ramte ikke sine medspillere så godt og kom ikke frem til alverdens.
    Larsson havde enkelte situationer der så gode ud, men han fik ikke noget ud af dem. Som kampen skred frem blev han mere og mere usynlig – ikke noget der ikke er set før.

    Kampens dommer leverede langt under acceptabelt niveau og det startede allerede i kampens første minut, hvor han overser en klar advarsel til AGF og han sluttede også første halvleg af med at overse en klar advarsel til Falk. Derudover overså han alt for mange store forseelser, ligesom straffesparket til Claesson var minimalt og reelt ikke burde være dømt. Det mulige straffespark til Elyounoussi som han afviste var klart større, så det var svært at få øje på en linje i kendelserne.

    De indskiftede spillere gjorde forskellen i dag. Især Delaney der udover scoringen også fik sat sig igennem på midtbanen, der fremstod uhyre svagt i første halvleg. Det er svært at se, at Mattsson og Delaney ikke skal foretrækkes fremfor Goncalves og Claesson. Spillemæssigt var det i for stor en del af kampen for dårligt, men sæsonen er stadig ung, så forhåbentligt vender det (ligesom vi håbede på i sidste sæson).

  14. De følgende 3 brugere er enige:

  15. #10
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    2,030

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Synes egentlig presset så fornuftigt ud i starten forøvrigt med Diogo lidt længere fremme end de to andre på midten. Pasningsspillet har også til tider været ok, men der er for lidt kvalitet offensivt.
    Og forsvaret......sikke en fejl Meling laver og sikke en "spændende " type Gara er..... Og min skepsis for Trott er heller ikke blevet mindre.
    Presset og balancen centralt sejlede jo helt sindsygt, og det var påfaldende, at FCK først får et overtag, da Mattsson og Delaney kom ind.

    Meling, har du ret i, var en katastrofe på linje med de elefanttrusser jeg havde på, da jeg fyldte 25. Garananga var dog god, på nær et par fejl. Fejl jeg dog vil påstå, i høj grad opstod, fordi balancen på midtbanen igen og igen sætter forsvaret i håbløse situationer.

    Jeg ved godt, at du er Claesson-fan, men jeg ser ham altså som et kæmpe problem i presset. Han og Diogo er alibi-spillere i dag, og det gør at balancen omkring Falk halter.

  16. De følgende 4 brugere er enige:

  17. #11
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    132

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    K@sper god til at finde(forsøge) de positive ting fra kampen.
    Kenney med et flot langt referat.
    En bruger der er noget mere pessimist end K@sper.
    Delaney med mål i Parken.
    Arhhh, bolden ruller igen. Skønt at være igang :). Forza FC

  18. De følgende 12 brugere er enige:

  19. #12
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,320

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Lad delaney eller clem spille den 6er. Der var en situation i anden halvleg hvor delaney for blokeret en bold uden for feltet, og i blokeringen får han fældet falk, der som 6er egentlig burde blokere den bold. Jeg synes Falks dage som 6er er talte.

    Det kunne være interestant at se Lerager, som delaneys tro væbner, rende rundt og sparke Agf’ere ned. Men den slags skal spilles ind over et par kampe.

    Velkommen hjem delaney. Dig har vi savnet!
    Imod moderne fankultur
    djurlander's Avatar

  20. De følgende 5 brugere er enige:

  21. #13
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,525

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Devil Se meddelelser
    Presset og balancen centralt sejlede jo helt sindsygt, og det var påfaldende, at FCK først får et overtag, da Mattsson og Delaney kom ind.

    Meling, har du ret i, var en katastrofe på linje med de elefanttrusser jeg havde på, da jeg fyldte 25. Garananga var dog god, på nær et par fejl. Fejl jeg dog vil påstå, i høj grad opstod, fordi balancen på midtbanen igen og igen sætter forsvaret i håbløse situationer.

    Jeg ved godt, at du er Claesson-fan, men jeg ser ham altså som et kæmpe problem i presset. Han og Diogo er alibi-spillere i dag, og det gør at balancen omkring Falk halter.
    Jeg er tæt på uenig i alt hvad du skriver.

    1) Jeg synes, at pres og balance så fornuftigt ud i starten indtil AGF scorer nærmest ud af det blå. Bl.a. får vi erobret 2-3 bolde højt på banen, som vi bør udnytte til en scoring. Efter 0-1 målet er jeg enig i, at det bliver for ringe. At vi får et overtag med indskiftninger kan jo også skyldes den helt anden mentalitet der kom ind på holdet med Delaney, ligesom et søvnigt Parken vågnede. Mattsson gjorde i mine øjne meget lille forskel.

    2) Jeg synes Garananga var en katastrofe i 1. halvleg, omend det blev en smule bedre efter pausen. Han er flere gange fejlplaceret, han dribler rundt på forkerte tidspunkter hvoraf den ene burde være straffet med mål, han så langsom ud i forhold til AGF'erne og han vinder meget få dueller mod Mortensen.

    3) Jeg er ikke speciel Claesson fan. Du må forveksle mig med en anden. Men jeg synes, at han var den bedste af de 3 som startede centralt.
    Sidst redigeret af k@sper : 28.07.24 kl. 20:38

  22. Den følgende bruger er enig i dette:

  23. #14
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    661

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af djurlander Se meddelelser
    Lad delaney eller clem spille den 6er. Der var en situation i anden halvleg hvor delaney for blokeret en bold uden for feltet, og i blokeringen får han fældet falk, der som 6er egentlig burde blokere den bold. Jeg synes Falks dage som 6er er talte.

    Det kunne være interestant at se Lerager, som delaneys tro væbner, rende rundt og sparke Agf’ere ned. Men den slags skal spilles ind over et par kampe.

    Velkommen hjem delaney. Dig har vi savnet!
    Jeg ville elsker Clem, Delaney og Lerager i visse kampe. Sikke en fysik og ro det ville give.

    Men vigtigste spiller af de tre er Clem. En rigtig 6'er. Placeringsstærk, pasningsstærk og allervigtigst rolig. Det modsatte af Falk som farer rundt på kryds og tværs for at afhjælpe alle situationer. Han gør, hvad han kan. Bestemt. Men hold op hvor han spreder uro med sin febrilske spillestil.

    Clem og Delaney hver gang. Resten må kæmpe om den resterende plads. Det bliver fedt for omklædningsrummet med Claesson, Lerager, Diogo, Mattsson, Falk og vores unge spillere som skal kæmpe om én plads.
    FCK er en slags Terminator-udgave af Ham-Kam.

    Nick Horup:"Hvem skal med i fodboldens Hall Of Fame?"
    Morten:"Michael Gravgaard, FC København"

  24. De følgende 2 brugere er enige:

  25. #15
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,320

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs AGF (28/07-2024 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kim-N Se meddelelser
    Jeg ville elsker Clem, Delaney og Lerager i visse kampe. Sikke en fysik og ro det ville give.

    Men vigtigste spiller af de tre er Clem. En rigtig 6'er. Placeringsstærk, pasningsstærk og allervigtigst rolig. Det modsatte af Falk som farer rundt på kryds og tværs for at afhjælpe alle situationer. Han gør, hvad han kan. Bestemt. Men hold op hvor han spreder uro med sin febrilske spillestil.

    Clem og Delaney hver gang. Resten må kæmpe om den resterende plads. Det bliver fedt for omklædningsrummet med Claesson, Lerager, Diogo, Mattsson, Falk og vores unge spillere som skal kæmpe om én plads.
    Jeg skal skynde mig at deklarer mig som formand for Clem fanklubben. Men… nogle gange er det vigtigere hvad man tager væk, end hvad man sætter ind. Og den mistanke fik jeg lidt på 6’eren idag. At delaney kunne have gjort det ligeså godt på 6’eren som Clem. Det væsentlige er at falk ikke skal spille 6’er, ikke at Clem skal spille 6eren.
    Imod moderne fankultur
    djurlander's Avatar

  26. De følgende 8 brugere er enige:

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 138
    Sidste Meddelelse: 20.05.24, 20:29
  2. Svar: 51
    Sidste Meddelelse: 11.03.24, 21:15
  3. Svar: 71
    Sidste Meddelelse: 04.03.24, 11:54
  4. Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 27.02.24, 16:25
  5. Svar: 51
    Sidste Meddelelse: 20.02.24, 22:46

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •