Se afstemningsresultater: Hvem vinder?

Stemmeafgivere
35. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK

    20 57.14%
  • Uafgjort

    9 25.71%
  • Banik

    6 17.14%
Side 4 af 4 FørsteFørste 1234
Viser resultater 46 til 49 af 49

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs Banik Ostrava (7/8-2024 kl.19:00)

  1. #46
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,527

    Re: ptakts- og kamptråd: F.C. København vs Banik Ostrava (7/8-2024 B. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af qwert Se meddelelser
    Som jeg netop skrev, jeg kan godt se 8'er-løbene i dybden, som en af de måder, vi vil angribe vores fase 2 til 3 spil. Dem har vi kunnet se længe. Men nu var det jo dig, der påstod, at du godt kan se, hvordan vi vil spille, så at henvise til "se kampen" er da en ret arrogant tilgang. Jeg spørger jo helt oprigtigt, fordi jeg simpelthen ikke kan se, hvad vi vil i særligt vores fase 1 og 2, og jeg vil meget gerne blive klogere! Måske kan jeg bare ikke se det, fordi vi ikke lykkes med det? De mønstre jeg har noteret mig efter de første par kampe er 8'ere som løber i dybden, lange bolde til Orri og høje indlæg til en angriber, som ikke er særlig farlig på hovedet, men jeg tror simpelthen ikke på, at det er de planer, som er fastlagt af trænerteamet. Så hjælp mig meget gerne, og særligt med hvordan vi løser fase 1, når Falk bliver mandsopdækket, for jeg har noteret mig, at det tit ender med en bold ud på en back som slår en lang bold, der meget sjældent giver noget.
    Jeg er ikke så taktisk kyndig, at jeg præcis kan svare på, hvordan vi løser fase 1, når Falk er dækket eller lignende. Men jeg tænker, at tilgangen af to spillende midterforsvarere i Gabriel og Garananga f.eks. skal afhjælpe med den udfordring, for det har netop været en udfordring i nogle kampe.
    Jeg kan dog notere mig, at vi angriber på andre måder end blot løb fra 8'ere i dybden og en lang aflevering. Vi har f.eks. set Orri løbe dybt (gav mål i Lyngby) og vi har set ham falde ned og spille den videre (gav mål i går). Vi har set 8'ere løbe dybt og vi har set 8'ere deltage i kombinationsspillet centralt. Vi har set kantspillere ligge bredt og udfordre mand-mand (det er især Achouri god til) og kantspillere som går ind i banen for at gøre plads til backs. Og de backs har vi se så sent som i går set lave både høje indlæg og cutbacks (sådan en burde vi have scoret på i går) - så variationerne i angrebsspillet er der. At spillerne så ikke altid lykkes er jo ikke ensbetydende med, at planen ikke er der.

    Mht i går så synes jeg, at det var meget tydeligt, at Banik gerne ville have, at Vavro førte bolden frem. Når han modtog den, så lukkede de ofte ned for spilmuligheden til Falk og Diks og så endte vi for ofte i en blindgyde eller med en dårlig lang aflevering. Det skal vi selvfølgelig blive bedre til at løse, for det har vi set før. Vavro endte dog med at lave nøgleafleveringen op igennem banen, som endte med målet - igen noget man rigtigt gerne vil se, men som ingen midterforsvarere siden Boile rigtigt har kunne lave. Forhåbentlig kan de nye det.

    Hvis du vil have en bedre taktisk gennemgang, så ligger der flere på twitter skrevet at klogere mennesker end mig. Men at man ikke kan se nogen plan med vores spil køber jeg ikke.

  2. De følgende 3 brugere er enige:

  3. #47
    Tilmeldingsdato
    Apr 2019
    Indlæg
    639

    Re: ptakts- og kamptråd: F.C. København vs Banik Ostrava (7/8-2024 B. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser

    Helt fair, jeg ser det bare anderledes end dig så. Jeg ser at vi prøver alt muligt forskelligt, og det synes jeg egentlig også, du lister op, og det skal vi også, for ellers bliver vi meget nemme at løse, men jeg kan simpelthen ikke få øje på de faste angrebsmønstre, som bare sidder lige i skabet. Det kunne jeg dengang vi spillede med falsk 9'er, der trak ned i banen og muligvis trak en forsvarer med, så der kunne komme løb i dybden, eller skabte overtal på midten, så vi kunne kombinere os væk fra modstandernes banehalvdel. Jeg savner de der helt faste angrebsmønstre, som spillerne er trygge i, og hvor de bare ved, hvad de skal og hvor medspillerne løber hen. Jeg ser det bare ikke, og jeg har ikke set det i lang tid - jeg ser kun alt muligt forskelligt, og det havde nok set bedre ud hvis det virkede, men for mig ligner det nærmere, at vi bare griber ud efter et eller andet, fordi vi ikke kan løse det med det taktiske oplæg, der er præsenteret inden kampen.

  4. De følgende 3 brugere er enige:

  5. #48
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    662

    Re: ptakts- og kamptråd: F.C. København vs Banik Ostrava (7/8-2024 B. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    At spillerne så ikke altid lykkes er jo ikke ensbetydende med, at planen ikke er der.
    Hvis spillerne ikke lykkes igen og igen, så er det vel taktikken, spilmønstrene og positioneringerne, der skal ændres på. En plan kan være nok så god, men hvis spillerne ikke kan udføre den godt nok, så er der jo netop ingen udvikling i spillet.

    Jeg ved kasper taler om planerne, men måske planerne bør tilpasses i en del elementer i spillet.
    FCK er en slags Terminator-udgave af Ham-Kam.

    Nick Horup:"Hvem skal med i fodboldens Hall Of Fame?"
    Morten:"Michael Gravgaard, FC København"

  6. De følgende 2 brugere er enige:

  7. #49
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,866

    Re: ptakts- og kamptråd: F.C. København vs Banik Ostrava (7/8-2024 B. 19:00)

    Jeg synes, at det længe har været et problem, at Falk bliver isoleret i vores fase et og to. Jeg kunne have taget udgangspunkt i en hel række kampe fra det seneste års tid, men nu blev det altså lige Banik, hvor det igen var meget tydeligt. Jeg har inkluderet et par screenshots for at illustrere.

    Eksempel nummer 1:

    https://ibb.co/DRGVjL8

    I det første eksempel ovenfor kan man se, at Baniks to forreste har stor fokus på at lukke pasninger fra vores stoppere til Falk. Dette er et taktisk greb, vi også ofte møder i Superligaen, hvor vi ynder at bygge op i en 3-1 struktur med venstre back nede på siden af de to stoppere, mens højre back placerer sig højt og bredt.

    Modtager Falk bolden i et scenarie som ovenfor, er han som regel under hårdt pres og kan enten vælge at skubbe bolden tilbage til midterforsvaret eller foretage en risikabel vending – i de første kampe i denne sæson har han oftest valgt førstnævnte løsning, tidligere har vi set ham miste bolden på farlige steder, fordi han valgte løsning nummer to.

    Jeg har, med mine fremragende evner i Paint, forsøgt at illustrere, hvordan Baniks to kanter er klar til at gå i pres, hvis bolden går bredt. Men det mest interessante er det mellemrum, som opstår mellem deres angreb og midtbane, og som vi overhovedet ikke udnytter. Bolden går i denne sekvens fra Vavro til Diks, og er Delaney placeret i mellemrummet frem for ude på siden, kan han modtage bolden og tvinge Banik til enten at gå i pres med fem mand mod fem (hvilket efterlader dem mand-mand over hele banen) eller – mere sandsynligt – at falde, hvilket efterlader plads til, at Delaney enten kan vende op i banen eller spille en nem aflevering på tværs til Falk, som nu vil være retvendt og fri af Baniks pres.

    https://ibb.co/4F31tyS

    I stedet løser man situationen på en anden måde, som egentlig er interessant nok. Delaney falder ned på Melings venstre back, og Meling går højt og bredt. Men resultatet er det samme. Vi bygger stadig kun op med fire mand og har svært ved at skabe overtal centralt, fordi der er langt fra Falk til de øvrige midtbanespillere. I et system a la Guardiolas ville denne rotation i stedet have ført til, at Birger inverterede ind i midten af banen – men det virker ikke som noget, Neestrup er interesseret i at eksperimentere med, og jeg ved heller ikke med sikkerhed, om Meling er presresistent nok til at løse opgaven.

    Man kan selv kigge med på FCKTV fra minut 19:00 i udsendelsen af første halvleg, men jeg kan afsløre, at hele sekvensen ender med, at Diks spiller baglæns til Trott, som sparker en lang bold op i hovedet på en Banik-stopper: https://tv.fck.dk/video/0_e8wxpto4?f...-banik-ostrava

    Eksempel nummer 2:

    https://ibb.co/8spG3NS

    Ovenstående eksempel er fra de første minutter af kampen mod Randers, som faktisk er gode, indtil vi indkasserer et mål ud af ingenting. Randers pressede oftest med tre mand fremme mod Baniks to, hvilket kan være årsagen til, at Nees valgte at gribe fase et anderledes an, men jeg mener, at vi altid bør bygge op som her. Delaney kommer ned for at modtage bolden, således at der er en alternativ spilmulighed centralt, hvis modstanderne vælger at lukke Falk. I denne sekvens går bolden fra Trott til Delaney, der spiller Garananga, som med en simpel aflevering finder Birger – og pludselig har vi spillet os forbi fem Randers-spillere med tre afleveringer.

    https://ibb.co/2jYhGhh
    https://ibb.co/2vGhB4x

    Udnytter Meling situationen bedre, kan han – som det fremgår af screenshot nummer to ovenfor – potentielt finde Mattsson i mellemrummet, som derefter kan vende spillet og skabe en to vs. én situation i højre side. I stedet vælger han den sikre aflevering til Moi. Men billederne illustrerer fint, hvor meget plads der pludselig er på Randers' banehalvdel. Vil man se hele sekvensen, kan man starte FCKTV's udsendelse ved 04:10: https://tv.fck.dk/video/0_58ghrdyr?f...-vs-randers-fc

    Jeg håbede, at Randers-kampen var et varsel om, at vi med Delaney i højere grad ville se Neestrup vælge at bygge op i en 3-2 eller 4-2 struktur med to sideordnede midtbanespillere (også kaldet en "double pivot"). Derfor var det skuffende at se, at vi igen var tilbage i en 3-1 mod Banik, som både gør det sværere at skabe overtal, og som efterlader os mere sårbare over for omstillinger, hvis vi mister bolden på vej frem.

    Kigger man på nogle af de taktisk bedste og mest interessante hold i Europa, som fx Manchester City eller Arsenal, bygger de konsekvent op med fem eller seks spillere og med to spillere centralt for at sikre sig, at de aldrig kommer i undertal derinde. Men man kan også blot kigge på FC Nordsjælland, som måske har det bedste fase et spil i Danmark – de gør det samme. Nu har Nees endelig fået en midtbanespiller, som magter at indtage denne rolle (han kunne også have valgt at bruge Clem og Falk sammen i sidste sæson, men det lader til at være utopi), og derfor håber jeg, at vi fremadrettet vil se holdet bygge op som mod Randers snarere end som mod Banik. Det vil gavne os både offensivt og defensivt.
    Sidst redigeret af Dane : 10.08.24 kl. 14:55
    Mvh.
    Dane

Side 4 af 4 FørsteFørste 1234

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 76
    Sidste Meddelelse: 06.08.24, 07:54
  2. Svar: 32
    Sidste Meddelelse: 30.07.24, 08:11
  3. Svar: 138
    Sidste Meddelelse: 20.05.24, 20:29
  4. Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 27.02.24, 16:25
  5. Svar: 51
    Sidste Meddelelse: 20.02.24, 22:46

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •