På baggrund af flere transmitterede superliga kampe er det efterhånden lidt svært at gennemskue, hvordan fodboldlovens § 12 skal tolkes og forvandles fra teori til praksis.
I Dansk Boldspil-union Fodboldloven 2002/2003, står der følgende;
Forseelser, der medfører udvisning:
- § 12.1 gør sig skyldig i spil, som i alvorlig grad er utilladeligt
- § 12.2 gør sig skyldig i voldsom adfærd
I afsnittet danske afgørelser bagest i lovbogen er der en mere udførlig beskrevet retningslinie til de forskellige lov paragrafer og her står;
§ 12
Forseelser, som straffes med direkte frispark:
- En forseelse, som måske ikke var tænkt som en forsætlig handling (med vilje), men blev udført
på en hasarderet og risikobetonet måde med manglende forudseenhed, straffes på tilsvarende
måde som den overlagte handling.
- En voldsom , ukontrolleret tackling med et eller begge ben, som rammer modstanderen og
bringer hans sikkerhed i fare, betragtes som spil, som i alvorlig grad er utilladeligt og straffes
med direkte frispark og udvisning. Dette gælder uanset om tacklingen sættes ind forfra, bagfra eller fra siden.
Praksis fra viste tv kampe er dog en anden. Her sker der enten ingenting, eller i værste fald kan
spilleren ,der forser sig på nævnte forseelse, højst få en advarsel. Så teori omsat til praksis gælder åbenbart ikke for højere rangeret hold? Eller hvad?
Et par eksempler:
Emil Laursen første kamp i Parken udviser han Tomas Antonelius efter få minutters spil for at sætte en tackling ind forfra. OK det er dommerens skøn.
Emil Laursen dømmer tilsvarende Herfølge mod FCK, hvor Herfølge spilleren Thomas Høyer tackler Zuma bagfra uden chance for at kunne spille bolden med en voldsom og hensynsløs kraft fuld tackling. Her får Herfølge spilleren en advarsel og Zuma er ukampdygtig i 4 uger efterfølgende.
I kampen mellem Brøndby og FCN er der specielt to episoder, hvor Morten Wieghorst er indblandet.
1) tackler hensynsløst og ureglementeret ind på en FCN spiller ca. 1 meter fra dommer Fisker, der har vendt sig og har ryggen til situationen, men hvor er linie dommernes øjne rettet hen?
I samme kamp foretager samme Wieghorst efter min mening en total hensynsløs spring angreb ind på en FCN spiller, hvor han får nikket ham en skalle uden chance for selv at kunne spille bolden på en særdeles voldsom og hasarderet måde med fare for at bringe sin modstander liv og førlighed i fare. Denne forseelse takseres til en advarsel.
Hvor meget eller lidt skal der til, når ovennævnte §12 skal “skønnes” at være farlig og hensynsløs spil - som i alvorlig grad er utilladeligt og bringer modspillerens helbred i fare?
Hvor meget skal henholdes til, at spillet i superligaen går hurtigere end på almindeligt serie niveau?
Er det sådan, at jo hurtigere en spiller kan løbe, desto mere er tilladt?
En bedømmerformand holdte tale ved opstarten af en sæson i dommerklubben og sagde; “der er meget der er tilladt i de øverste rækker, som der skal dømmes for i serierne”.
Talte meget målestyring kontra regelstyring.
En dommerinstruktør og bedømmer får sagt alt det rigtige, ved teoriaften. Samme instruktør/bedømmer havde så selv svært ved i sine egne kampe, at efterkomme samme linie, og taber sine kampe ved først at begynde at straffe for forseelser, han har accepteret i de første 80 spilleminutter.
Flyder det ikke lidt rigeligt efterhånden med concensus i fortolkningen af lovstoffet ? Eller er det det man kalder udvikling?
Skal de højere rangerende dommere ikke være rollemodeller for deres yngre og mere uerfarne eller lavere rangeret dommerkollegaer?
Nu er der flere sådan mere eller mindre nuancer, såsom 10 minutters pausen ved en advarsel. Lidt forskel i opfattelsen, hvad der er offside nationalt og internationalt og fortolkningen heraf .
Spilleren, der spærre ved at stikke en arm op i ansigtet på en modstander.
Der er den evindelige heven og flåen i arme, trøje og bukser, som åbenbart også er blevet mere og mere tilladeligt. For der dømmes meget sjældent de frispark, der burde, når forseelsen foregår i feltet, da det så udløser straffespark m.v.
Men tilbage til udgangspunktet, hvordan skal denne § 12 stk. 1 og 2 tolkes/fortolkes og administreres i det praktiske?
For selv i samme række, som superligaen, bliver denne åbenbart administreret forskelligt.
Hvad med en ensartet linie her.
Når en superligadommer/fifa-dommer kan give advarsel, må man gå ud fra at han har set forseelsen. Hvad er det der gør, at der ikke gives udvisning, som loven foreskriver?
Hvorfor skal en serie 1 dommer udvise en spiller for en forseelse, når det er tilladt i superligaen?
Kunne vi som er dommere ikke snart finde fælles fodslag i måden at håndterer de mest grove forseelser på, uanset om vi dømmer en lilleputkamp eller en landskamp. Det er dog stadig 11 mands fodbold og bortset fra halvlegens længde burde reglerne og tolkningen af forseelserne være ens.