Der er grænser for hvad hjerne kan klare af skuffelser, oven på en halv sæson hvor jeg gang på gang har stået på lægterne og rystet det der engang var min hjerne så løs at det kun bruges som et rytmeæg i et samba optog. Det er de frustrationer som jeg nu vil dele med jer i håb om jeg for dem ud og ikke skal trække rundt med dem i bagagen mere.

Det starter i det den tidlige sommer hvor vi alle var vidne til et mål i de sidste minutter i en kamp om det Danske mesterskab i fodbold, målet blev signeret af en ung Hjalte, i en sand rus af glæde kunne intet slå mig ud – bortset fra et skræk scenario af en ånd drøm hvor i Agf skulle komme til parken og vinde over mine helte og der ved tage pokalen fra mig. Men det skete ikke, i en kamp hvor FCK folede sig helt ud og bankede den jyske hovedstad hjem – helt hjem, og man kunne samtidig glæde sig over sms´er der væltede ind i min indbakke med budskabet om et andet hold tabte i det jyske. En tur i tivoli med promille og en sidste sang så var det fodbold år gået – og hvilket et.

Sæsonen 03/04 kunne begynde med en ude sejer over Aab og det hel så lyst og smukt ud. Men i et mareridt af en kamp ugen efter hjemme tabte vi til Ob med ikke mindre end 2-4, allerede der burde man hav lugt lunten da spillet var så miserabelt at men slet ikke kunne forstå at dette hold kort forinden havde løftet pokalen i selv samme omgivelser.

De efter følgende kampe tegnede en kurve du kunne save i træer med, der skal dog nævnes nogle få lys punkter en smal hjemme sejer over Fcn og Pettersons scoring mod nogle andre.

Rent fodboldmæssigt var det nu aldrig rigtigt kønt. Det er svært for mig at finde den oplagte årsag, men skylden fordeler jeg i procent således taktisk 60 % spillerne 20 % skader 20 %. Det forgående forår var jo heller ikke spillemæssigt et man kunne beskrive som optimalt. Med min begrænset viden om fodbold så og ser jeg det som for snævert og mangel på opfindsomhed. Der er ikke plads til individualister i Backes system eller de for ikke lov. Kant spillet har kun fungeret i glimt, og der er kommet til alt for få afslutninger. Spillernes respekt for Backe og hans system ham samtidig gjort at holdet i omstilling til angreb har været et ondt år om at komme frem på banen, den bliver kørt rundt på midten og tilbage til forsvaret – æv at kigge og mums for et forsvar.

Jeg vil spole tiden frem til kampen mod de andre der endte 2-2 for at finde noget rigtigt spillemæssigt lyspunkt i SAS ligaen. Her blev der kæmpet i højt tempo og med fløje der fungeret – smukt, jeg tænkte de kan jo godt og håbede på at dette var et vendepunkt.

En pause i den hjemlige liga gjorde at mine helte helt glemte hvilken bedrift de havde gjort kort forinden og spillede heldigt 1-1 mod Agf hjemme.

Hele denne frustration skal nok også ses i lyste af de andre som jeg ikke nævner ved navn har spillet en smuk gang bold med et materiale der efter min mening er lang under vores.

Ses vi – det tror jeg nok vi gør.

Glædelig jul og godt nytår til alle med løven på brystet.