For de, der som -smølle føler sig som smukke unge kvinder, når de ser transmissionerne fra Zulu her ud på de små timer, er her et grundkursus i reglerne.
[size=3]Reglerne for Amerikansk Fodbold[/size]
Spillet bliver spillet af to hold på hver elleve spillere, men der er fri udskiftning, når bolden ligger død, og trupperne består oftest af over halvtreds spillere, der hver især har specialiseret sig i hhv. angreb, forsvar eller situationer, hvor der sparkes til bolden. Disse kaldes for offensive, defensive, og special teams.
Spillet spilles på en firkantet bane, der er 120 yards x 160 fod, hvilket svarer til knap 110m x knap 49m. Sidelinjerne er markeret med en tyk hvid kridtstreg og på tværs af banen er hver ti yards markeret med en tynd hvid kridtstreg. De første ti yards i hver ende kaldes end zone, og stregerne der adskiller end zone fra resten af banen kaldes mållinjen. Fra midterstregen er der altså halvtreds yards til begge mållinjer, og bliver således også kaldt for halvtreds yard-linjen. Man betegner hvert holds halvdel af banen, som deres territorie. Linjerne på holdenes territorie kaldes fyrre, tredive tyve og ti-yard linjerne alt efter deres afstand til territoriets mållinje.
Derudover er den del af banen, hvor bolden spilles fra, markeret med såkaldte hashmarks; små streger, der er 70' 9" fra sidelinjerne (altså cirka 21½m). På hver baglinje står et mål, der består af to stolper, der er placeret med knap 6 meters afstand fra hinanden og en tværligger, der er 10 fod over jorden (godt 3m). Målet er arealet mellem målstængerne og over tværliggeren.
Amerikansk fodbold spilles med en underlig bold. Oval, men med spidse ender. Football-shaped kalder amerikanerne den vist, men det hjælper jo fedt. Øjeformet, kunne man kalde det, uden chance for at udelukke misforståelser. Bestemt ikke egnet til at sparke, men dens form gør derimod at den kan kastes med stor præcision over lange afstande. Den er konstrueret af nupret læder, og har i lighed med rigtig rigtig gammeldags europæiske fodbolde en gevaldig syning på den ene side.
Man scorer points på forskellige måder. Vigtigst er at føre bolden ind over modstanderens mållinje. Dette kaldes et touch down og giver 6 point. Bemærk at det er nok at bolden er ført ind over mållinjen; den behøver ikke også at røre jorden, som i fx rugby. Dernæst kan man score ved at sparke bolden i mål fra banen, det vil som sagt sige mellem målstolperne, der står på baglinjen, og over tværliggeren. Dette kaldes et field goal og giver 3 point. Man kan også score to point ved at tvinge modstanderne ned i deres egen endzone. Dette kaldes for en safety, og det sker sjældent.
Hvis man har scoret et touch down har man muligheden for at score ekstra point, dette kaldes et try-for-point eller blot et try. Det scorende hold må placere bolden ikke tættere end to yards fra modstandernes mållinje og har nu en enkelt scrimmage (spilsituation), hvor de får et point for hvis de scorer et field goal, og to point, hvis de scorer endnu et touch down. Det sidstnævnte benævnes two point conversion. Noget der sker endnu mere sjældent er at score en safety, når man er ved at lave et try. Dette giver et point.
En kamp begynder med at de to hold spiller plat eller krone. Anførereren for det besøgende hold vælger, og det hold, der vinder, kan vælge enten 1) om de vil sparke bolden op eller modtage, eller 2) hvilket mål, de vil forsvare. Det hold, der taber, får så lov til at bestemme det, det vindende hold valgte ikke at bestemme... hvis I forstår. Efter pausen mellem første og anden halvleg, har det tabende hold førstevalg.
Selve spillet sættes i gang, når det ene hold (som regel det, der tabte lodtrækningen) sparker kick off. Dette tages fra det sparkendes hold egen tredive yard-linje, og er enten et place-kick, det vil sige at bolden ligger stille på banen eller (kun tilladt for kickoff) en tee, eller et drop-kick, hvor kickeren lader bolden falde til jorden, inden han sparker, men den sidste gang nogen lavede et drop-kick med vilje er vist i 1950'erne. Man må ikke punte, det vil sige, at man lader bolden falde, og sparker til den inden den rammer jorden, når man foretager kick off. Det er også et free kick hvilket betyder, at modstanderne skal være mindst ti yards ned ad banen fra bolden, når den bliver sparket. Når kick off tages er i hvert fald to specialister på banen, navnlig en placekicker der er specialist i at sparke kicks, og en kick returner, der er specialist i at gribe kicket fra modstanderne og føre det op ad banen. Derudover kan special teams bestå af en wedge, der er en gruppe spillere, der er tilstrækkeligt hurtige til at følge med deres kick returner, men også stærke nok til at beskytte ham mod at blive tacklet, og gunners, hurtige spillere, der forsøger at blokere kicks (men næppe free kicks), eller nå og tackle returneren hurtigt. Special teams indeholder oftest også en holder, der holder bolden for kickeren, og en longsnapper, der snapper bolden længere end ved normale spilsituationer, men de er ikke i aktion ved kickoff.
For kickeren gælder det om, at skyde bolden så langt op ad banen uden at skyde den over sidelinjen, og uden at den passerer modstanderens mållinje. Hvis bolden sparkes over sidelinjen uden at det modtagende hold har rørt den, kan modtagerne vælge at spille bolden enten fra hvor bolden krydsede sidelinjen eller tredive yards fra hvor sparket blev taget (dvs egen fyrre yard-linje i NFL). Med mindre altså, der var tale om taktikken onside kick, hvor holdet sparkede et kort kick off (sparket skal dog være mindst ti yards) i håbet om at gribe bolden selv, i det tilfælde skal sparket tages om og det sparkende hold får en fem yard straf, det vil sige, at de skal rykke fem yard tilbage på banen. Hvis de igen sparker bolden ud, gælder reglen for ikke-onside kick. Lander bolden i modstanderens end zone, kan det modtagende hold vælge at lave et touchback hvor bolden automatisk føres frem til egen tyve yard-linje.
Begge hold må gribe bolden, men kun det modtagende hold må føre bolden fremad banen. Hvis det sparkende hold får fat i og holder en bold, der er sparket mere end ti yards, er bolden død på det sted, og en ny spilsituation begynder. Hvis det modtagende hold griber bolden, kan de løbe den op ad banen indtil de bliver tacklet, løber ud over sidelinjen eller løber over modstanderens mållinje og scorer et touch down.
Det modtagende hold har den mulighed, at kick returneren signalerer for fair catch, ved at løfte armen inden han griber bolden. (Hvis ikke han griber den er fair catch ikke længere ved magt) I det tilfælde signalerer han, at han ikke har tænkt sig at løbe med bolden, mod at han til gengæld ikke må tackles, og bolden bliver derved spottet hvor han greb den. Det er altid boldens forreste ende, der afgører dens placering, og dermed distance fra modstanderens mållinje.
I princippet kunne man tænke sig, at det modtagende hold forsøger at gribe bolden, men ikke får den under kontrol, muffing hedder det, og kommer til at skyde bolden ind i egen end zone, og derefter laver et "selvmål"; en safety.
Normalt er bolden nu være spottet et eller andet sted på banen, med mindre den altså er løbet i mål eller man højst usædvanligt har scoret en safety. Men faktisk kan det modtagende hold, hvis de har lavet et fair catch vælge at sparke et fair catch kick, der er et free kick, hvor man forsøger at score et field goal.
Bolden placeres altid nøjagtigt der, hvor den blev ført hen i forrige spilsituation, med mindre den endte udenfor de hashmarks der indrammer den midterste del af banen på langs. I dette tilfælde (og altså også, hvis bolden blev ført ud over sidelinjen) lægges den på enten den højre eller venstre hashmark-linje, alt efter hvilken side, bolden blev ført ud til.
I en normal spilsituation har det angribende hold fire downs (også kaldet plays eller scrimmages, der begynder fra bolden er i spil til den er død) på at flytte bolden ti yards frem ad banen. Hvis man når dette i løbet fire forsøg eller mindre, får man nye fire forsøg på at flytte bolden endnu ti yards fra det punkt, hvor bolden er ført hen. Man beskriver denne situation som 1rst & 10, og efterhånden som forsøgene bliver brugt og bolden bevæger sig kalder man fx situationen for 2nd & 8 eller 3rd & 1 eller 4th & 26 eller andet. Hvis bolden kun mangler få tommer fra at nå de ti yards, siger man fx 4th & Inches, og hvis det betyder at man når over modstanderens mållinje (og dermed scorer), hvis man når de ti yards, siger man fx 2nd & Goal.
Inden bolden sættens i spil, definerer dens placering the neutral zone, der strækker sig en boldlængde fra sidelinje til sidelinje. Grænserne op til hver side af den neutrale zone betegnes som holdenes line of scrimmage og de to hold tager opstilling på og bag ved hver deres scrimmagelinje. Ingen spillere må bevæge sig over deres scrimmagelinje før bolden er sat i spil.
Nu er specialisterne gået af banen og i stedet er offensive team og defensive team på banen. Spillernes roller og positioner på banen er meget klar defineret, og for de der spiller angreb, offensive team, er der følgende positioner: Den offensive linje består af fem spillere, der stiller op på selve scrimmagelinjen og skal udelukkende blokere for forsvarsspillerne. Der skal stå mindst syv spillere på scrimmagelinjen og dermed højst fire bag dem (mindst en yard bag scrimmagelinjen), når bolden spilles op. De offensive linemen er center i midten, flankeret af højre og venstre guard, der hver især er flankeret af højre og venstre (offensive) tackle. Linemen må ikke føre bolden fremad på banen, men skal forsøge at dæmme op for modstanderne. Disse fem kan flankeres med yderligere spillere på scrimmagelinjen, der skal fungere som blokade, og disse kaldes tight ends. Typisk er der en enkelt tight end i en offensiv formation. Den sidste offensive spiller på scrimmagelinjen er typisk en wide receiver. Bag scrimmagelinjen (i backfield) står quarterback, og bag ham står ofte to running backs; en full back og en tail back. Hvis de står lige bag hinanden kalder man det en I-formation. Derudover er der typisk en slot receiver, der løber på tværs i opstillingen.
Det forsvarende hold skal forsøge at bremse det angribende hold, og de stiller som regel op i formationer med syv spillere tæt på scrimmagelinjen. Typisk er der fire defensive linemen, der står lige overfor deres offensive ditto, og tre linebackers der står tre til fem yards bag den defensive linje. Denne opstilling kaldes en 4-3 formation. I en 3-4 formation er der endnu en linebacker på bekostning af en lineman. Yderpositionerne på den defensive linje kaldes defensive end og de skal sikre, at der ikke er nogen, der løber udenom dem, de midterste defensive linemen kaldes for interior linemen, og mere specifikt for højre og venstre tackle (den midterste lineman i en 3-4 formation kaldes ofte for nose tackle). De skal blokere for eventuelle løb. De tre linebackere kaldes enten for hhv. Strongside, Middle, og Weakside linebacker, hvor Strongside LB står på den side af banen, hvor der er flest offensive spillere, og weakside LB på den anden, eller også kalder man de(n) midterste linebacker for Inside Linebacker og de yderste for Outside Linebacker. De spillere, der er placeret i backfield, kaldes for defensive backs. De er henholdsvis cornerbacks, der dækker det angribende holds wide receivers, eller safeties, der står bagerst i forsvaret. Deres opgave er, at ingen offensive spillere kommer forbi dem. Punktum. Der er typisk to safeties, en Strong (der står på den stærke side) og en Free.
Hvis man retter forsvaret mod at fange kast frem ad banen, spiller man i formationer med flere defensive backs. I et nickel defense spiller man med fem defensive backs i stedet for fire. Den femte kaldes for en nickel back. Hvis man spiller med seks defensive backs kaldes den sjette for en dime back og formationen kaldes for dime defense. Som i ikke-amerikansk fodbold spiller man med enten zone- eller mandsopdækning.
Når bolden spilles op, snappes, kaster centeren som regel bolden tilbage til quarterbacken. Inden dette sker, skal det alle spillere på det angribende hold stå stille med undtagelse af en enkelt back, der må bevæge sig sideværts eller baglæns (men altså ikke forlæns). Hverken det forsvarende eller det angribende hold må lave bevægelser, for at narre modstanderholdet til at tro, at bolden er blevet snappet, for at fx forsøge at trække forsvarerne off side (over deres scrimmagelinje inden bolden er snappet), eller få angriberne til at lave en false start og bevæge sig inden snappet. De offensive linemen har alle en hånd i jorden med undtagelse af centeren, der har begge hænder på bolden. Bolden bliver snappet, når quarterbacken giver et hemmeligt signal til centeren (fx "5F03, hut! hut!", så man kan fange modstanderne på det forkerte ben. I store træk har det angribende fyrre sekunder (markeret på play clock) til at sætte spillet i gang igen efter den forrige scrimmage er slut, hvis kampuret tikker (eller hvis det er stoppet kortvarigt ved at en spiller er løbet af banen), og femogtyve sekunder, hvis kampuret er stoppet (fx pga et incomplete pass (forklares senere), eller et touch down). Mere om tidtagningen (og de særlige regler, der gælder, når der ikke er så lang tid tilbage af kampen) senere.
Efter quarterbacken har modtaget snappet, har han nu grundlæggende tre muligheder for at føre bolden opad banen: Han kan beholde bolden og selv forsøge at løbe op ad banen; han kan vælge at kaste bolden til en af sine medspillere (men aldrig til sine linemen), typisk til wide receiveren eller til slot receiveren, eller han kan vælge at aflevere bolden (handing off), i en I-formation typisk til tailbacken, der så løber op ad banen mens fullbacken blokerer. Hvordan han rent faktisk gør det er der skrevet store bøger om. En quarterback har ofte snesevis af på forhånd indstuderede plays at vælge mellem og variationer af disse, når han skal vælge taktik, og han har som regel fortalt hvilken taktik han vil bruge til resten af holdet i en huddle, hvor spillerne står tæt i en rundkreds inden spillet skal i gang. Hvis QB'en skifter mening, fx fordi han ser at forsvaret måske har gættet taktikken, kan han råbe nye instruktioner til holdet inden han snappes. I NFL er QB'en i radiokontakt med trænerbænken, og får instruktioner derfra.
Den der har bolden må bruge sine hænder og arme til at beskytte sig mod tacklingsforsøg, fx straight arm. Boldholderens medspillere må ikke hjælpe ham ved at skubbe eller trække ham; den eneste måde man må assistere spilleren med bolden er ved at blokere for ham, man må ikke holde, tackle eller hooke andre spillere. Man må ikke blokere mod modspilleren bagfra og ikke mod hals eller hoved.
Forsvarende spillere må ikke tackle eller holde andre spillere end spilleren med bolden. Ellers må spilleren som hovedregel kun bruge sin arme, hænder og krop enten for at forsvare sig mod en modspiller, der blokerer; eller for at skubbe eller trække en modspiller, der står på scrimmagelinjen eller som er i vejen i kampen om en fri bold.
Hvis det angribende hold vælger at kaste bolden fremad (forward pass) gælder følgende særlige regler:
Et pass er fuldført, complete, hvis bolden klart er grebet af en spiller, der har lov at gribe bolden, og som derefter har rørt banen med begge fødder.
- Når bolden afleveres må den kun røres eller gribes af en elligible receiver. Disse er samtlige spillere på det forsvarende hold, samt de fem offensive spillere, der ikke center, tackle eller guard. (QB'en kan naturligvis ikke lave et forward pass til sig selv.
- Angribende hold må kun lave et enkelt forward pass i hvert scrimmage.
- Bolden skal kastes fra bag scrimmagelinjen.
- Når en elligible receiver (uanset om det er fra det angribende eller fra det forsvarende hold) har rørt bolden, må alle gribe bolden.
- Hvis en spiller har været uden for banen, må han ikke være den første, der rører bolden efter han igen er løbet på banen.
- Den spiller, der først får bolden og holder den, får bolden, selvom en modstander også får fat i og holder bolden.
Et kast fremad bliver erklæret incomplete pass hvis enten bolden ryger uden for banen, rammer jorden, eller en målstolpe, eller hvis nogle af de ovenstående regler brydes. Hvis der er tale om et incomplete pass får det angribende hold bolden igen fra deres scrimmagelinje, og mister altså ikke yards, men de har naturligvis brugt et forsøg, og hvis de har brudt nogle af de ovenstående regler er der typisk en straf på fem yards. Det er dog også ulovligt at kaste et incomplete pass, for at undgå at miste yards, (intentional grounding of ball), med undtagelse af, hvis en spiller er uden for the pocket, dvs det "sikre" område, som QB'en planlægger at kaste fra, og hvis kastet lander på eller over scrimmagelinjen (selv hvis det er ud af banen). Det er heller ikke ulovligt, hvis det angribende hold udfører den taktik der kaldes for screen pass, hvor den offensive linje lader den defensive linje forbi for i stedet at beskytte en receiver, der kan modtage bolden i ly af disse, såfremt QB'en i øvrigt er i nærheden af receiveren.
Hvis en spiller mister kontrollen over en bold inden et kast er begyndt, er der tale om en fumble, og en spiller må ikke tackles efter han har kastet (hvis tackleren har mulighed for at stoppe...). En QB er dog fair game, og hvis denne tackles inden han kan aflevere bolden, tales der om et sack. En forsvarstaktik, hvor man en eller flere af de defensive backs går efter at sacke QB kaldes for blitz.
Spillere, der kan modtage bolden må ikke forstyrres (pass interference). Det vil sige, at efter bolden har forladt kasterens hånd, må spillere, der forsøger at nå bolden ikke forstyrres i det med vilje af sine modspillere, men hvis ikke det er klart med vilje, eller hvis to modspillere begge kan nå bolden er det dog i orden, at de i kampen om denne forstyrrer hinanden. Dette gælder for både det angribende og forsvarende hold, ingen af holdene har mere ret til bolden end det andet.
Det er kun kast fremad, der er underlagt ovenstående regler. Det står holdene frit for at kaste bagud eller sideværts (backward pass eller lateral), og en bold der ikke er kastet fremad, og som rammer jorden, er ikke død, og alle kan samle den op. En bold, der ikke er kastet fremad må ikke battes (bokses) fremad af en af de angribende spillere (ala volleyball).
Hvis det angribende hold ikke har nået de minimum 10 yards fremad banen på deres fire forsøg, overtager modstanderholdet bolden, hvor den er blevet spottet. For at minimere risikoen, og give modstanderne det dårligst mulige udgangspunkt vælger holdene oftest at sparke bolden når de når til deres fjerde scrimmage. Hvis holdet er tilstrækkelig tæt på målet kan de forsøge at score at sparke et field goal, hvorfor kickeren kommer på banen, men hvis man ikke scorer, overtager modstanderholdet bolden, hvor den var inden scoringsforsøget, så hvis man vurderer, at chancen for et field goal er for lille, vil man punte, og forsøge at få bolden så langt ned af banen som muligt, men (som forklaret ved kick off) ikke over mållinjen. Hvis et hold ikke sparker bolden, men i stedet når over de ti yards på fjerde scrimmage, taler man om 4th down conversion.
Et play er ovre, når dommeren fløjter. Dette sker når bolden er ude over sidelinjen, stoppet, eller ved et incomplete pass. Eventuelle regelbrud i løbet af scrimmagen markeres at en af dommerne kaster en gul klud (flag) på banen, men hvis scrimmagen er i gang, venter man til det er færdig, før dommerne konfererer om eventuelle regelbrud.
Bolden er stoppet, når boldholderen har haft sine knæ i jorden; enten fordi han blev tacklet, eller fordi han snublede.