På onsdag d. 18.02.04 kl. 21.50 spiller FCK Håndbolds kvinder en af årets vigtigste kampe, når Aalborg DH lægger vejen forbi Frederiksberg Hallen.

Det Nordjyske hold har meddelt FCK at man ankommer med hele 133 fans til kampen og da det samtidig er en tv-kamp er det ufatteligt vigtigt at vi mobilisere så mange FCK fans som overhovedet muligt netop denne aften. Aalborg DH ligger på ligaens 7. plads kun 1 point efter FCK´s kvinder, men med en hjemmesejr kan Byens Hold lægge afstand til Aalborg og indtage en delt 4. plads i ligaen, så de har brug for alt den støtte de kan få.

For yderligere informationer om eksempelvis billetter er du naturligvis velkommen til at kontakte os på en af nedenstående måder!