Det har jo ikke været den bedste start tidligere?
I FCK´s første kamp blev liniedommerne sat på prøve et par gange + dommer Stadsgaard synes jeg. Igen igår blev Esbjerg snydt x 2 p.g.a.fejlagtig off-side kendelse. Håber nu ikke det sker igen på søndag.

Kim Milton dømmer Esbjerg-AGF

Tonny K. Poulsen fløjter 22. runde i gang i Odense, Emil Laursen fløjter runden af i Parken.

DBU Turneringer har påsat dommerne til forårets anden runde af SAS Ligaen blandt de i alt 14 SAS Liga-dommere.

Forårets 22. spillerunde fløjtes i gang af Tonny K. Poulsen med opgøret i Odense mellem OB og Brøndby klokken 17.00.

Søndag er hans kolleger Claus Bo Larsen, Steen Knudsen, Johnny Røn og Emil Laursen i aktion i henholdsvis Farum (FC Nordsjælland-AB), Herfølge (Herfølge-Frem), Aalborg (AaB-Viborg) og København (FC København-FC Midtjylland).

Kampen mellem SAS Ligaens nye tophold Esbjerg og AGF søndag klokken 15.00 dømmes af Kim Milton Nielsen. Det er den internationale topdommers kun ottende SAS Liga-kamp i denne sæson på grund af en skadesperiode i efteråret. Han har dømt både Esbjerg og AGF én gang før i denne sæson.


Dommerpåsætningen til SAS Ligaens 22. runde:
Lørdag den 20. marts:
OB-Brøndby klokken 17.00) Tonny K. Poulsen
Søndag den 21. marts:
Esbjerg-AGF (klokken 15.00) Kim Milton Nielsen
FC Nordsjælland-AB (klokken 15.00) Claus Bo Larsen
Herfølge-Frem (klokken 15.00) Steen Knudsen
AaB-Viborg (klokken 15.00) Johnny Røn
FC København-FC Midtjylland (klokken 17.35) Emil Laursen


Påsætningen af dommerne sker på baggrund af en evaluering af deres indsats i den eller de to foregående spillerunder, et rotationsprincip der skal sikre en hensigtsmæssig fordeling af de skes SAS Liga-kampe i hver runde mellem de 14 dommere samt hensynet til dommernes ønsker om frihed af private eller erhvervsmæssige årsager.

DBU Turneringer har imidlertid måttet foretage en ændring i skabelonen med påsætningerne til den kommende runde, idet Thomas Vejlgaard er skadet, og derfor kommer Claus Bo Larsen i aktion for anden weekend i træk.

Undtagelse for reglen om påsætning op til hver enkel spillerunde i SAS Ligaen er midtugerunderne.

Af praktiske årsager – dommernes frihed fra civilt arbejde, transportarrangementer med mere – bliver påsætningen til midtudekampene foretaget i forbindelse med den foregående weekendrunde.

Påsætningen af liniedommere og dommerbedømmere bliver af administrative årsager foretaget forud for hver halvsæson.