Inden vi kommer for godt i gang over det trods alt potentielt ret vigtige udebanemål OB fik, og som måske eller måske ikke var over stregen, så send tankerne tilbage til 13. april 1995, hvor vi i pokalens semifinale i Parken møder et af holdene som også er i årets semifinaler: AaB. En tilfældig bold, en retur, lander hos Christian Lønstrup, som med hovedet får løftet bolden mod mål med målmanden - vistnok den berygtede Thomas Gill - ude af spillet. Inde på stregen sparkes bolden væk, men der dømmes mål. TV-billederne viser dog ret tydeligt, at den ikke er over stregen. Men vi vinder 2-0, og har dermed et forrygende udgangspunkt til at komme i finalen, hvilket vi også gør, med 0-0 ude. I finalen venter AB, der har slået vores aktuelle modstandere, OB, ud. Resten er historie.
Men nu vi er godt i gang med det trods alt potentielt ret vigtige udebanemål OB fik, og som måske eller måske ikke var over stregen, så tænk også tilbage til Odense Stadion 6. maj 1993, hvor vi møder OB - dem igen - i en returkamp i pokalens semifinale. Den første kamp, i Gentofte, er endt 0-2 efter en skrækkelig indsats, men i returen fører København 2-1 når Morten Falch få minutter før tid får prikket en bold i mål efter kraftigt pres. Det annulleres, hvilket er skandaløst ifølge nogle meget klare tv-billeder. Dermed er vi ude af pokalen, misser The Double, og OB vinder finalen på en ren walkover mod et svagt hold fra... AaB.
Pointen? Den er, at anløbne linievogtere ikke er noget nyt, og at i pokalen har de både hjulpet os og skadet os. Og at der er lavet meget mere beviselige fejl end Jens Larsens kendelse, der vel aldrig bliver modbevist nogensinde. Så det er vel bare at leve med det mål...
mvh,
-smølle