Viser resultater 1 til 9 af 9

Emner: En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    2,741

    En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

    Sjovt nok brugte Løvetimen fredag anledningen til at både rehabilitere og hype Hjalte. Først ved at lade anfører Svensson fortælle hvor undervurderet han har været, senere ved - pænt profetisk - at gætte på Hjalte som målscorer i dagens kamp.

    Og denne særlige Hjalte-optakt viste sig så at være særdeles velanbragt!

    Selv havde jeg ikke forventet det helt store, for jeg havde klart troet at Backe ville bibeholde den efterhånden velindspillede Hjalte-Bisgaard konstellation på den centrale midtbane (i praksis på bekostning af den lovende Bech-Álvaro konstellation i front), men det gjorde Backe altså ikke. I stedet fik vi, med Traoré på banen, lov at se Hjalte i den rolle hvor han - også efter min mening - er klart bedst: som den "frie" spiller centralt, der kan arbejde fra boks til boks.

    Okay, det VAR en udekamp, og det VAR mod et halvtamt OB-hold, der gav godt med plads på midten, men Hjalte viste virkelig hvad han kan i den rolle. Hans arbejdskapacitet er yderst imponerende, og specielt hans trademark-løb ind i boksen er generelt fantastisk godt timede. Afslutningerne var heller ikke i dag noget at råbe højt hurra for, men de gav to mål alligevel. Og helt tilfældigt er det jo ikke; eftersom han dygtigt evner at komme til så mange afslutninger, så gør det knapt så meget at han ikke er knivskarp, som hvis han kun kom til 0-1 pr. kamp i gennemsnit.

    Paradoksalt nok kan det dog vise hen mod et langsigtet problem for Hjalte. En kamp som den idag viser kun alt for tydeligt at holdet får langt mere ud af ham i en friere og mere offensiv rolle centralt, end det får når han skal spille decideret defensiv midt. Og mon ikke dét er med i Backe og Holmstrøms overvejelser, når der med - trods alt - ret stor sikkerhed bliver købt ind til sommer? Det vil næppe komme bag på ret mange om der bliver købt en defensiv midt som den første!

    I så fald kan Hjalte få sin sag for. Man skal nok ikke afskrive ham, for måske indeholder han mere potentiale end lige som så. I hjemmekampen mod Herfølge var han i hvert fald et af de oplivende elementer i mine øjne - først og fremmest fordi han ser ud til at have udviklet sig mht. at fordele spillet. Tidligere har han groft sagt sjældent slået en aflevering på mere end 10 meter; mod Herfølge var det faktisk som regel Hjalte der formåede at åbne spillet med gode sideskift. Dét aspekt af spillet var ikke så meget tilstede - og af forskellige taktiske grunde heller ikke så relevant - idag, men det er klart et punkt som skal udvikles grundigt for at gøre ham til en god defensiv midt. Specielt er det i mine øjne ekstremt vigtigt mod de hold som står lavt, for kan man ikke lægge pres på modstanderne i banens længderetning, så skal man sgu kunne det i bredden.

    Her mangler han stadig noget. Idag skal han bare have sine velfortjente roser, men virkeligheden kan hurtigt trænge sig på.

    Bo N K

    PS - Det skal også lige nævnes at Hjalte med dagens kamp bragte sig i Top 4 over spillere med den længste ubrudte række af kampe for FC Kbh. Han har nu spillet 51 kampe i træk, hvilket tangerer Thomas Rølls rekord blandt de nuværende spillere i truppen. Som altid tak til www.nipserstat.dk!
    Sidst redigeret af Bo N K : 02.05.04 kl. 00:23

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,287

    Re: En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

    ›men det gjorde Backe altså ikke. I stedet fik vi, med Traoré på
    ›banen, lov at se Hjalte i den rolle hvor han - også efter min
    ›mening - er klart bedst: som den "frie" spiller
    ›centralt, der kan arbejde fra boks til boks.

    Som han viste i slutningen af efteråret, hvor han var med til at skaffe chancer i bunkevis - desværre blev de fleste af dem brændt på det skammeligste - også af Hjalte - men i går var udnyttelsesgraden i orden.

    ›Okay, det VAR en udekamp, og det VAR mod et halvtamt OB-hold, der
    ›gav godt med plads på midten, men Hjalte viste virkelig hvad han

    Tjoeh, nu prøvede OB deres bedste, og selv med flere spillere i karantæne er det et solidt hold - i hvert fald til daglig. Men Traoré og Hjalte nedkæmpede dem simpelthen, en bedrift der bør vinde folks respekt.

    ›godt timede. Afslutningerne var heller ikke i dag noget at råbe
    ›højt hurra for, men de gav to mål alligevel. Og helt tilfældigt

    Ah, mål nummer to var sgudda flot. Banket op i toppen af målet.

    ›købt ind til sommer? Det vil næppe komme bag på ret mange om der
    ›bliver købt en defensiv midt som den første!

    På den plads ligner Traoré efter 1½ OB-kamp også en løsning - men så er der heller ikke andre spillere til pladsen. Der er en spiller på vej fra sidste års ynglingemesterskab, som jeg har meget stor tiltro til, men han er jo endnu yngre og "grønnere" end Traoré.

    Defensiv midt og venstre back er vel problemområderne. PC ser ikke ud til at have Backes tillid (eller for den sags skyld de fleste andres), og Rooba er et åbent spørgsmål efter et halvt års kamppause.

    ›ham, for måske indeholder han mere potentiale end lige som så. I

    Det er det, jeg synes kendetegner ham. Han løser de opgaver som Backe stiller ham, og han vokser ind i pladserne. Det som han ikke gør er at blænde folk med en masse ekstra.

    Det kan derfor være yderst svært at sige noget om hvor hans potentiale er; hvor hans udvikling på et tidspunkt vil stoppe. Men det har været et flot år for Hjalte siden hans tvivlsomme indsatser som højre back i 2003...

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    2,741

    Re: En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

    ›Som han viste i slutningen af efteråret, hvor han var med til at
    ›skaffe chancer i bunkevis - desværre blev de fleste af dem brændt
    ›på det skammeligste - også af Hjalte - men i går var
    ›udnyttelsesgraden i orden.

    Nemlig. Jeg håbede også på at der blev købt en direkte afløser for Nielsen/Mykland i pausen, for Hjalte er så oplagt som makker til sådan en, ikke som afløser.

    ››godt timede. Afslutningerne var heller ikke i dag noget at råbe
    ››højt hurra for, men de gav to mål alligevel. Og helt tilfældigt

    ›Ah, mål nummer to var sgudda flot. Banket op i toppen af målet.

    Med fare for flueknepperi, så vil jeg faktisk fastholde at det var en lidt skidt - men heldig - afslutning. Den er ikke specielt yderligt placeret, men går kun over Onyzko fordi han smider sig så tidligt. Hvis man sammenligner med Bechs tilsvarende afslutning (til 0-3), ser man tydeligt forskellen - Bech lægger den helt cool hvor Onyzko ikke kan nå den.

    Man kan så vælge at tro at Hjaltes afslutning netop var 100% cool og kynisk udnyttelse af at Onyzko smed sig for tidligt. Fair nok, det vil jeg bare vælge ikke at gøre :-)

    ››købt ind til sommer? Det vil næppe komme bag på ret mange om der
    ››bliver købt en defensiv midt som den første!

    ›På den plads ligner Traoré efter 1½ OB-kamp også en løsning - men
    ›så er der heller ikke andre spillere til pladsen.

    Tja, som flere andre har jeg lidt svært ved at se Traoré udfylde pladsen som spilfordeler i de kampe hvor modstanderne ikke tager kampen op med vores 5 bagerste, men bare koncentrerer sig om at dække spilmulighederne af. Men på udebane kan han godt ligne en god løsning.

    ›Der er en
    ›spiller på vej fra sidste års ynglingemesterskab, som jeg har
    ›meget stor tiltro til, men han er jo endnu yngre og
    ›"grønnere" end Traoré.

    Du tænker vel på William Kvist Jørgensen, formoder jeg. Ham tror jeg også selv en del på, men nok først om et par år, må jeg indrømme.

    Venligst,
    Bo N K

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,287

    Re: En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

    ›Nemlig. Jeg håbede også på at der blev købt en direkte afløser
    ›for Nielsen/Mykland i pausen, for Hjalte er så oplagt som
    makker til sådan en, ikke som afløser.

    Hertil er vi enige :-)

    ›Med fare for flueknepperi, så vil jeg faktisk fastholde at det
    ›var en lidt skidt - men heldig - afslutning. Den er ikke specielt

    Alle afslutninger udefra er jo til en vis grænse baseret på chanceri. Hjaltes kanonskud i går blev sat oppe i målet, et sted som de færreste målmænd dækker medmindre de har en anelse. Langt de fleste angribere sætter den nede, hvilket vi desværre oftest ser fra f.eks. Zuma.

    ›afslutning (til 0-3), ser man tydeligt forskellen - Bech lægger
    ›den helt cool hvor Onyzko ikke kan nå den.

    Nu har han også et større felt at lægge den i. Forsøger Hjalte at placere den ved siden er der både risiko for at målmanden parerer, og at han overplacerer.

    ›Tja, som flere andre har jeg lidt svært ved at se Traoré udfylde
    ›pladsen som spilfordeler i de kampe hvor modstanderne ikke tager

    Hum. Nu fouddiskonterer jeg en udvikling, som jeg ofte har gjort med andre talenter. Nogle holder, andre udvikler sig ikke som forventet. Jeg tror at Traoré med mere spilletid på midten vil udvikle også det offensive spil.

    ›Du tænker vel på William Kvist Jørgensen, formoder jeg. Ham tror
    ›jeg også selv en del på, men nok først om et par år, må jeg
    ›indrømme.

    Hans modenhed imponerer mig vildt. Men som du også siger, så går der et par år.

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,641

    Re: En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

    ›Sjovt nok brugte Løvetimen fredag anledningen til at både
    ›rehabilitere og hype Hjalte. Først ved at lade anfører Svensson
    ›fortælle hvor undervurderet han har været, senere ved - pænt
    ›profetisk - at gætte på Hjalte som målscorer i dagens kamp.


    ›Og denne særlige Hjalte-optakt viste sig så at være særdeles velanbragt!

    ›Selv havde jeg ikke forventet det helt store, for jeg havde klart
    ›troet at Backe ville bibeholde den efterhånden velindspillede
    ›Hjalte-Bisgaard konstellation på den centrale midtbane (i praksis
    ›på bekostning af den lovende Bech-Álvaro konstellation i front),
    ›men det gjorde Backe altså ikke. I stedet fik vi, med Traoré på
    ›banen, lov at se Hjalte i den rolle hvor han - også efter min
    ›mening - er klart bedst: som den "frie" spiller
    ›centralt, der kan arbejde fra boks til boks.


    ›Okay, det VAR en udekamp, og det VAR mod et halvtamt OB-hold, der
    ›gav godt med plads på midten, men Hjalte viste virkelig hvad han
    ›kan i den rolle. Hans arbejdskapacitet er yderst imponerende, og
    ›specielt hans trademark-løb ind i boksen er generelt fantastisk
    ›godt timede. Afslutningerne var heller ikke i dag noget at råbe
    ›højt hurra for, men de gav to mål alligevel. Og helt tilfældigt
    ›er det jo ikke; eftersom han dygtigt evner at komme til så mange
    ›afslutninger, så gør det knapt så meget at han ikke er knivskarp,
    ›som hvis han kun kom til 0-1 pr. kamp i gennemsnit.


    ›Paradoksalt nok kan det dog vise hen mod et langsigtet problem
    ›for Hjalte. En kamp som den idag viser kun alt for tydeligt at
    ›holdet får langt mere ud af ham i en friere og mere offensiv
    ›rolle centralt, end det får når han skal spille decideret
    ›defensiv midt. Og mon ikke dét er med i Backe og Holmstrøms
    ›overvejelser, når der med - trods alt - ret stor sikkerhed bliver
    ›købt ind til sommer? Det vil næppe komme bag på ret mange om der
    ›bliver købt en defensiv midt som den første!


    ›I så fald kan Hjalte få sin sag for. Man skal nok ikke afskrive
    ›ham, for måske indeholder han mere potentiale end lige som så. I
    ›hjemmekampen mod Herfølge var han i hvert fald et af de oplivende
    ›elementer i mine øjne - først og fremmest fordi han ser ud til at
    ›have udviklet sig mht. at fordele spillet. Tidligere har han
    ›groft sagt sjældent slået en aflevering på mere end 10 meter; mod
    ›Herfølge var det faktisk som regel Hjalte der formåede at åbne
    ›spillet med gode sideskift. Dét aspekt af spillet var ikke så
    ›meget tilstede - og af forskellige taktiske grunde heller ikke så
    ›relevant - idag, men det er klart et punkt som skal udvikles
    ›grundigt for at gøre ham til en god defensiv midt. Specielt er
    ›det i mine øjne ekstremt vigtigt mod de hold som står lavt, for
    ›kan man ikke lægge pres på modstanderne i banens længderetning,
    ›så skal man sgu kunne det i bredden.


    ›Her mangler han stadig noget. Idag skal han bare have sine
    ›velfortjente roser, men virkeligheden kan hurtigt trænge sig på.


    ›Bo N K

    PS - Det skal også lige nævnes at Hjalte med dagens kamp
    ›bragte sig i Top 4 over spillere med den længste ubrudte række af
    ›kampe for FC Kbh. Han har nu spillet 51 kampe i træk, hvilket
    ›tangerer Thomas Rølls rekord blandt de nuværende spillere i
    ›truppen. Som altid tak til www.nipserstat.dk!



    Davs Bo.

    Hvor er det dog rart at læse et indlæg hvor Hjalte modtager den ros som
    han ved gud har fortjent.

    jeg skrev det her i sidste uge:http://fckfc.dk/forums/showpost.php?...0&postcount=19

    Hjalte tager opgaven seriøst og jeg kan ikke huske hvornår han sidst har
    spillet en rigtig dårlig kamp.

    I den første kamp mod Rangers - I 2-2 kampen mod Bif og i det her forår
    har han virkeligt imponeret mig.

    Det er rigtigt at Hjalte brænder lidt rigeligt MEN han har modet til at blive
    ved og det er en vigtig egenskab.

    Han er ung og kun tiden vil vise hvor langt han kommer....men HBN kan godt
    gå hen og blive en af de helt store profiler i FC København.

    -orb
    Sidst redigeret af Orb : 03.05.04 kl. 12:30

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,427

    Re: En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

    Hej Bo og Kaare:

    En ting I glemmer at nævne omkring Hjaltes andet mål er den elendige førstegangsberøring, der er den direkte årsag til det noget besynderlige valg af afslutning. Havde han taget bolden ordentlig med, så havde han haft flere muligheder for at afslutte andre steder i målet.

    Well diskussionen er akademisk nu. Bolden gik ind, og det er facit.

    mvh Stephphen
    Fraværende

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,164

    Re: En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

    ›Hej Bo og Kaare:

    ›En ting I glemmer at nævne omkring Hjaltes andet mål er den
    ›elendige førstegangsberøring, der er den direkte årsag til det
    ›noget besynderlige valg af afslutning. Havde han taget bolden
    ›ordentlig med, så havde han haft flere muligheder for at afslutte
    ›andre steder i målet.

    Fuldstændig korrekt, troede at chancen var forspildt pga af førstegangsberøringens manglende kvalitet, men det var så også næsten det eneste kritikpunkt man kunne have på hans indsats i hele kampen. Ikke så ringe endda.
    Time flies like an arrow - fruit flies like a banana

    Landslollet burde ved førstkommende lejlighed
    kollektivt have moonet emiren af (røv)Qatar


    Jeg håber, at en af landsholdets bedste spillere i 2034 har taget navneforandring til Khashoggi


  8. #8
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,287

    Re: En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

    ›En ting I glemmer at nævne omkring Hjaltes andet mål er den
    ›elendige førstegangsberøring, der er den direkte årsag til det

    Tjoh, den mangler da noget i kvalitet, men jeg har set landsholdsspillere der laver dårligere tæmninger på lettere bolde.

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,427

    Re: En cadeau til Løvetimen! (Om Hjalte)

    ›Tjoh, den mangler da noget i kvalitet, men jeg har set
    ›landsholdsspillere der laver dårligere tæmninger på lettere
    ›bolde.

    Mit indlæg skulle nu heller ikke læses som en kritik af Hjalte, men snarere en forklaring på afslutningens placering i målet.

    mvh Stephphen
    Fraværende

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Opfordring til Løvetimen
    By Gandhi in forum De korte linier
    Svar: 11
    Sidste Meddelelse: 07.09.06, 18:10
  2. Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 22.09.05, 09:05
  3. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 28.04.05, 17:52
  4. Nye idéer til Løvetimen??
    By Jacob_Bentzen in forum Diverse
    Svar: 3
    Sidste Meddelelse: 31.01.05, 16:03
  5. Ros til Løvetimen
    By snitker in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 25.09.03, 23:26

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •