Uanset hvordan det ender med DM-gyseren på lørdag, bør vi i dag tage os tid til at glædes over Frems definitive farvel til Superligaen, der blev en realitet i går.
Ikke alene bliver det en fryd at slippe for kontakten til en tilhængerskare, der på deres bedste dage næsten kan få Fremad Amagers trofaste støtter til at fremstå som sofistikerede, velfungerende mennesker.
Farvel til spritterne (den oprindelige fanskare) og til den gruppe af unge mennesker, som hoppede på "Frem er kult"-bølgen og har taget klubbens nøje tilrettelagte "Vi er så ægte, ja vi er"-kampagne til sig.
Farvel til deres elendige stadion, som de insisterede at spille på i forårspremieren, til trods for et generøst tilbud fra Holmstrøm om at bytte rundt på kampene i Valby og Parken i foråret.
Farvel til deres usympatiske ledelse, som med denne historie satte nye standarder for desperate og æreløse panikhandlinger hos en nedrykker, hvis berettigelse i Superligaen ingen har kunnet få øje på.
Farvel til den såkaldte arbejderklub BK Frem, der gerne tog 200 spir for en kampbillet, da de pludselig øjnede en hurtig gevinst.
I det hele taget farvel til denne vanskabning fra Folehaven, som jeg ikke vil savne det mindste, og som forhåbentlig aldrig vender tilbage til den bedste række.
/Simon