"Tilbud til sæsonkortholdere
Fodboldfans har ikke nødvendigvis den store passion for håndbold, men de cirka 2.300 F.C. København-sæsonkortholdere får alligevel et godt tilbud fra FCK Håndbold.
For blot 1200 kroner (plus 25 kroner i gebyr) kan eksisterende sæsonkortholdere i F.C. København få åbnet deres kort til at gælde hele håndboldsæsonen i Frederiksberg Opvisningshal.
Prisen svarer til 48 kroner per kamp eller
55 kroner per arrangement (der er tre dobbeltarrangementer).
Normalprisen er 1450 kroner.
Af de 22 arrangementer falder de 8 uden for hjemmebane-sæsonen for F.C. København (fodbold), og ingen af kampene kolliderer direkte med F.C. Københavns kampe i PARKEN.
Åbning af sæsonkort til FCK Håndbold kan foretages ved henvendelse til Daniel Rommedahl på telefon 3543 7400 eller via mail: [email protected]."
Det er måske lige ambitiøst nok, at tro at sæsonkortholdere vil give 1200,- lige nu og her. Måske burde man i stedet starte med at give sæsonkortholderne adgang for et symbolsk beløb (en 20'er fx), eller måske endda en fribillet, så folk - som jeg - der aldrig har overværet en håndboldkamp live, kan få syn for sag'n?