Så er seertallene for kampen mod Brøndby i Parken kommet -- og det må give anledning til lidt overvejelser.
I gennemsnit så 244.000 seere kampen på TV3. I en artikel i dagens BT (26/08/02; http://www.bt.dk/Sport.pl?c=right&ai...t=DanskFodbold) er TV3s sportschef (og direktør for MTG i Danmark) Jørgen Madsen "...utrolig glad for tallene. Det er lidt mere, end vi havde regnet med. Faktisk betyder det, at hele TV3 får nogle rigtig gode seertal for hele ugen, og det er vi glade for at kunne bidrage til på sporten".
I lighed med tidligere postet på DGSL (vedhæftet nedenfor), så SKAL hr. Madsen naturligvis mene, at (næsten en hvilkensomhelst udgave af) tallene er tilfredsstillende: både for at promovere Superligaen/TV3's dækning heraf, overfor seerne, overfor DBU/Divisionsforeningen, overfor for mediabureauerne (som formidler annoncekronerne), og i den sidste ende, lidt mere abstrakt, overfor politikerne med et signal om "diversifieret kulturstøtte à la public service" for ikke at miste point i forhold til det juridisk uafklarede i, at de sender fra London.
BTs artikel kan også oplyse, at kampen ryger ind på en 6. plads over de "mest sete livekampe i TV3s fodboldhistorie" (det MÅ være et citat fra en pressemeddelelse!), hvor rekorden blev sat med B. Laudrups returkamp -- parentetisk må ihvertfald disse to FC-kampe således have trukket flere seere end nogle af de landskampe TV3 har sendt.
Der er -- i mit sind -- ingen tvivl om, at TV3's redaktionelle linie og satsen på Superligaen har været et stort skridt frem i forhold til tidligere. Men både på kort og længere sigt må man spørge sig selv, om det virkelig ER særligt imponerende, at 244.000 seere tunede ind på det, der er den fineste vare SuperligaenTM/TV3 har at byde på?
Her må man selvsagt tage højde for, at kampen sendes på TV3 og for sendetidspunktet. Som også nævnt nedenfor findes der en umiddelbart uforklarlig forskel i seeres perception af TV2/TV3: ens programmer trækker ikke lige mange seere på de to kanaler. Dette er i sig selv en kilde til bekymring for DBU og annoncørerne, fordi Superligaen her forsøges anvendt som løftestang for hele kanalen TV3 og således kommer i relativt dårligere selskab -- men dette kompenserer TV3 for ved, i princippet at tilbyde en bedre og (især) mere omfangsrig dækning end man ville få på en anden kanal.
I forhold til TV3, selv er der ingen tvivl om programmets relative succes: de 244K er ugens nr.2, kun overgaaet af den 732. genudsendelse af Pretty Woman (290.000). Samtidig er de 244K lig med en 4. plads over ugens sportsprogrammer: en, indrømmet stærk liste, med både landskamp og CL-kvalifikation. Men at man vælger at sende 'The Waterboy' som trækker 109000 seere fra kl. 20 -- hvor TV2 i samme tidsrum har 530.000 seere til aftensporten, der så bliver ugens 3. mest sete sportsprogram -- giver anledning til eftertanke.
TV2 har ikke noget i dét program, der kan konkurrere med det bedste fra Superligaen. Hvorfor man ikke lægger sin bedste vare i primetime og tager slåskampen med TV2 har jeg svært ved at se som andet end enten manglende muskler (et argument om at 'udvide primetime' holder slet ikke i TV3s tilfælde, som Waterboy viser) eller også en strategisk accept af, at TV3 har den der særstilling overfor TV2, hvor man bare ikke får sammenlignelige seertal på sammenlignelige produkter. Og begge dele kan på sigt (tv-aftalens løbetid) blive problematiske for Superligaen som produkt.
Begge alternativer vil nemlig for det første pege på, at den andetsteds omtalte svenske løsning (endnu mere gennemført markedsføring og styling af produktet) næppe kommer på bordet, og at den journalistiske satsning således kommer til at toppe med Dan Sørensen og Line Baun. Og for det andet, og endnu værre, at der ikke er kreativ strategisk styrke i TV3 til at tænke stationen udover det nuværende stade -- og at man således i højere grad end ellers vil risikere at knække nakken enten i et MTG-internt spil i forlængelse af de mulige kommende rokeringer efter ejerens død eller stillet overfor et mere aggressivt TV2 efter et eventuelt salg.
Men dels fordi jeg ikke aner om TV3 Danmark faktisk reelt laver penge og hvor mange (og om kanalen således faktisk står i en risikozone internt i koncernen), dels fordi INTET tyder på, at et TV2 overtaget af Nordisk Film og dagbladene i fællesskab har en hemmelig og uomgængeligt slagkraftig tv-talentflok at tage af og at et 'nyt TV2' således bare vil lægge sig på det samme småinkompetente niveau hvad angår strategisk programlinielægning som de andre kanaler -- så tyder det på, at det hele bare vil slubre videre i sin egen grumsede konstellation, indtil større ydre begivenheder griber ind.*
*=Som hvis SBS/TVDanmark trækker sig ud af det danske marked, fx; eller hvis FØ får den idé, at DK4 skal sende FCKs UEFA-cup, undskyld CL-, kampe næste år i forbindelse med en nysatsning inkl. fx mere udenlandsk bold; eller hvis kulturministeren i et særdeles usandsynligt anfald af venstrefløjsstatsstyringsnatio nalisme skulle mene at Supperettighederne falder ind under EU-direktivet om nationale begivenheder (uh, det kunne man måske have frygtet med den forgående); eller noget jeg ikke har fantasi til, som fx. at DK melder sig ud af EU og ind Norge og at Suppen bli'r sammenlagt med Tippen, eller noget, sker.
* * *
Fra DGSL som svar på Andreas' spørgsmål om fredagskampe istf lørdagskampe (jf. http://www.bt.dk/Sport.pl?c=left&aid=109720)
Hej Andreas
...umiddelbart fordi seertallene, uansat hvad J. Madsen påstår i artiklen, netop IKKE er tilfredsstillende. Den ekstra livekamp skal ikke kun generere penge til at betale for sin egen afvikling, men optager også plads i programmet sidst på eftermiddagen/først på aftenen fredag eller lørdag som er uligt mere værd end mandag på samme tidspunkt. En sådan placering skal altså alene af den grund have større indtægter/flere seere: lørdags- og fredagskampe er altså potentielt både mere risikable og indtægtsgivende end mandag, hvor de (maksimalt) har været lead (læs: fyld) op til leaden (læs: fyldet) før Robinson.
Imod at den konkrete placeringe skulle være særlig betydningsfuld taler, at de selvfølgelig indgår den også i den almindelige 'materialeproduktion' som alle de andre dele af superligastoffet -- er med til 'brande' i form af generel tilstedeværelse (fx. er de tre mest sete programmer på 3+ i sidste uge alle SAS-ligaprogrammer).
Men faktisk tror jeg, at der er andet og mere på spil. Rettighedernes pris skal ikke kun måles på seertallet -- for som det ser ud lige nu, så tror jeg simpelthen ikke på, at Onsides 200.000 seere er de mange millioner værd. To andre forhold gør sig, så vidt jeg kan se, gældende her (og nu er vi ude i den spekulative eller strategiske -- alt efter smag -- del af forretningssociologien): for det første skal TV3 have noget at sende i det hele taget. Onside er på denne vis -- qua fx. den daglige nyhedssatsning -- TV3s marketingflagskib; SAS-ligakontrakten indebærer et signal om at man satser substantielt, kvalitetsmæssigt og seriøst på det danske marked -- i modsætning til TVDanmark, der uover lidt tilfældige kampe kun viser 'amerikanske serier' [at disse så som regel er mere velskrevne end al dansk 'kultur' er en anden diskussion]. Det er altså også i det lys, at diskussionen om prisen for rettighederne og det TV3 får ud af dem skal ses: seertallene bliver således ikke så meget udtryk for den direkte reklamepengekagedel stationen får retur, men snarere et komplekst signal om kontakt og success for den overordnede strategi til annoncørerne, til kabelfirmæt der jo skal genvælge kanalen -- og til TV3s moderselskab.
Demed er vi ved det andet forhold, nemlig TV3s og herunder deres sportsafdelings, og dermed Jørgen Madsens, indre taktiske stilling i hele koncernen. Det er oplagt, at hvis TV3 havde en programafdeling med flere penge end de har og en sportsafdeling med færre penge – så ville sportsafdelingens medarbejdere og chef være mindre tilfredse og have mindre at lave. Strategiske valg har således kontante indre konsekvenser. I princippet – helt generelt gælder dette alle de små kanaler – ligger latterlighedsgrænsen for en tv-kanals udsendelser I Danmark på 100.000 seere. Alt der konsekvent ligger under er simpelthen for småt til at man kan kalde det et massemedie – men værre er, det er højst tvivlsomt om det er rentabelt. Eller rettere, og på sin vis endnu værre: det er givetvis i gode år lige præcis rentabelt at sende reruns for kabelpengene, mens man så af hensyn til ovennævnte profilorientering indimellem er nødt til at lave nogle satsninger for større eller mindre budgetter.
Eftersom TV3 har brændt fingrene på de fleste af de større fiktions- og underholdningssatsninger blev sporten på et tidspunkt, qua de relative successer med Serie A og især Champions League – i kombination med, at et forkælet TV2 sjoflede Superligaen og provokerede Divisionsforeningen – til en potentiel løsning til problemet om at få leveret markant, ny dansk underholdning. Men den samlede rentabilitet i disse rytmer er umulig at gennemskue for udenforstående, på grund af den vigtigste faktor i hele spillet: forhåbningen i hovedsædet hjemme I Stockholm om, at det her en dag vil udvikle sig til en guldgrube. Som refereret andetsteds var det netop forhåbningen/ideen/konceptet om at ‘content is king’ i medieindustrien generelt som -- i kombination med højkonjunkturen og fodboldindustriens professionalisering -- drev 1990ernes fodboldrevolution. På et meget mindre plan er forsøget på at skaffe flere seere ved at flytte kampe til om fredagen netop komplekse interne signaler om metodisk og dynamisk afprøvning af markedets muligheder: ‘vi er stadig under udvikling, det kommer snart!’ -- men signaler, der altså udadtil næppe er andet end 'gestures without motion'.
Så på den konto alene kan vi godt forvente lidt mere flytten rundt, fordi løftet om stigende seertal indadtil på sin vis er vigtigere end det faktiske resultat (hvis man virkelig ville have succes må man banke det ind over flere sæsoner: Sportslørdag sidder jo i os fordi det var der så lang tid, så konstant).