Jaja, nu skal vi høre på det igen-igen. De store nationer med alle stjernerne ryger ud tidligt. Undskyldningerne skal findes - straks! En klassiker er den med at de store nationers spillere har et umådeligt hårdt program, med mange både nationale og internationale klubkampe. Vi har hørt det før (Platini har vist sagt noget i den retning), og vi hører det nu igen - senest fra Beckenbauer.

Men der er flere ting jeg ikke kan få til at gå op...

1. Spillerne fra de "små" nationer optræder i stor udstrækning i klubber i de nævnte hårde turneringer. De fleste danske spillere har altså lige så mange kampe i benene som de italienske eller de spanske. Hvorfor når Danmark så længere end både Spanien og Italien?

2. Hvis fænomenet er reelt, hvorfor udtager de store nationers landstrænere så ikke en samling spillere fra sekundaklubber? Trænerene må da kunne vurdere på forhånd at en stjernespiller er træt/udbrændt efter en hård sæson, eller hvad? Og spillerkvaliteten i bunden af Serie A eller Premier League er da mindst på højde med det Græske landshold.

Postulatet om de trætte stjerner er efter min mening udtryk for det ultimative tudefjæs og desuden noget værre vås. Italien, Spanien, England, Tyskland, Frankrig mødte alle med det landshold de respektive trænere mente var det bedste - og ingen af dem var gode nok. Slutfærdig! Fri os fra de dårlige undskyldninger...

Mvh,
Z