Det er kommet langt ud over ord der irriterer, medmindre "roligans" bare er det generelle ord vi taler om, men hvis man synes Den Røde Mur er lidt småkomisk, så check dagens program.
Yup, I har vist at I kan få fremstillet rulleflag, og fordele rødt og hvidt plast på tribunerne. Og I har endda anbragt en fyr i et tårn, der kan råbe for med "Vi er danskerne!" og starte en sejltur op ad åen.
Men fantasien stopper ikke dér. I dag er der FANMARCH. Yessir! Danskerne marcherer fra et sted i Danmark til et andet sted i Danmark, og ser derefter dansk hjemmekamp! De dér folk fra Gibraltar kommer ikke til at vide hvad der rammer dem – alle fem.
Vil man gå videre med gode nye fanidéer, så har jeg et par stykker.
I kunne lave noget med at spillerne skulle vinke tre gange til fansene, og kalde det Tyrkisk Hilsen.
Og måske lave en sang om ikke at kunne spåååå.
"Ååååh uuuh ååååh, hvid og rød,
ved du at du er så sød?"
Og slår det an, så er der også en Volbeat-sang der ligger lige til højrebenet ...