FCK i et vadested (ang. trupsammensætning efterår '06)

[Nosferatu]

Efter gårsdagens europcup-kamp mod Ajax må det vist efterhånden stå klart, at FCK befinder sig i et vadested:
Man er (ved at være) for god til superligaen, men man er ikke god nok til Europa (endnu).
FCKs ledelse bør – på trods af Don Øs melding om ”vi har 50/50 mod Ajax” - være kommet til den samme konklusion.
Er de det bør de dels træffe et valg og dels stille sig selv nogle spørgsmål (afhængige af det trufne valg):
Valget man skal træffe er:
Er man tilfreds med at være suveræne i Danmark (og blive regnet for Nordens bedste hold), men uden at slå igennem i Europa?
Eller vil man også slå igennem i Europa?

Hvis man er tilfreds med at være suveræne i Danmark/Norden bør man stille sig selv følgende spørgsmål:
Er der nogen grund til at have dyre spillere som Jesper Grønkjær, Tobias Linderoth og Michael Gravgaard i truppen når man kan få en stor transfersum, spare en stor lønpost og stadig have et hold der vil være gode nok til at vinde den danske liga ved at sælge disse?
Det eneste logiske svar på dette spørgsmål er, at man selvfølgelig bør sælge de 3 nævnte spillere og fremover hovedsageligt satse på egne, unge spillere samt forholdsvis billige indkøb fra Norden af spillere af en klasse der lige præcis er høj nok til at bevare den nationale suverænitet. Dvs. ingen spillerkøb over 10 mio kr. og ingen spillere med en årsløn over 2-3 mio kr.

Nærer man derimod, fra ledelsens side, et oprigtigt ønske om at komme ud over den danske grænse og slå igennem i Europa bør man stille sig selv følgende spørgsmål:
Er den nuværende trup objektivt vurderet stærk nok til at kunne spille lige op med hold som Ajax?
Det objektive svar på det er: nej det er den ikke.
Realistisk set er venstre back, højre midt, den ene central midt og den ene angrebsplads for svagt besat til at kunne slå igennem i Europa.
Kommer ledelsen til den erkendelse må den eneste logiske følge – qua beslutningen om at man VIL slå igennem i Europa - være, at man beslutter sig for, at foretage de nødvendige investeringer i spillertruppen.

Som det bør fremgå af ovennævnte har ledelsen nu et meget svært valg at træffe.

Den nuværende spillertrup er på et niveau der ligge og svæver i den blå luft midt imellem SAS-liga niveau og europæisk niveau.
Dette er, også ud fra et aktionærsynspunkt, en uholdbar situation pga. det ressourcespild dette indebærer (holdet er, som nævnt, for dyrt til kun at spille SAS-liga).

Alene hensynet til aktionærerne gør, at man meget snart bør reagere den ene eller den anden vej.
Dvs. man bør enten sælge de dyre spillere ELLER købe flere dyre spillere.

Men hvem skal man så købe hvis man vælger den sidste løsning, at købe flere dyre spillere?

FCK har en, mere eller mindre officiel, indkøbspolitik der hedder, at spillerne skal være fra Norden eller i det mindste have spillet nogle år i nordiske klubber.
Lad os kigge på indkøbene fra de andre nordiske klubber først:

1) Jesper Christiansen fra SAS-ligaen
2) Michael Gravgaard fra SAS-ligaen
3) Frederik Berglund fra SAS-ligaen
4) Michael Silberbauer fra SAS-ligaen
5) Alvaro Santos fra Allsvenskan
6) Atiba Hutchinson fra Allsvenskan
7) Oscar Wendt fra Allsvenska
8) Brede Hangeland Tippeligaen

Af disse har Jesper Christiansen, Michael Gravgaard og delvist Brede Hangeland vist europæisk niveau. Altså 3 ud af 8 indkøb eller 38 %.

Lad os tilsvarende kigge på indkøbene af nordiske spillere fra ikke-nordiske ligaer:

1) Tobias Linderoth fra Premier league
2) Marcus Allbäck fra Bundesligaen
3) Jesper Grønkjær fra Bundesligaen
4) Lars Jacobsen fra Bundesligaen
5) Andre Berdølgmo fra Bundesligaen

Af disse har alle undtaget Berdølgmo vist europæisk niveau.
Dvs. 4 ud af 5 indkøb eller 80 %.

Læren af ovenstående er, at man skal være særdeles påpasselig med indkøb fra de nordiske ligaer hvorimod indkøb af nordiske spillere fra andre ligaer har vist sig en større succes.
Der kan være flere årsager til dette. Dels at der simpelthen ikke er ret mange af de bedste spillere med europæisk niveau i de nordiske ligaer, idet disse allerede er solgt videre til større ligaer. Dels er det generelle niveau i de nordiske ligaer ikke højt nok til at udvikle europæisk niveau hos de spillere der har potentialet.
Hvis FCK fortsat vil satse på nordiske spillere bør man altså drage den logiske konsekvens af ovennævnte forhold og fremover undgå indkøb direkte fra de nordiske ligaer og i stedet satse på indkøb af nordiske spillere fra andre ligaer på nær der er en spiller der virkeligt markant skiller sig ud i Norden.
Hvis FCK fremover vil vælge at satse på nordiske spillere fra andre ligaer end de nordiske hvem bør man da satse på?
Svaret er, at det kun skal være etablerede landsholdsspillere fra Danmark, Sverige og Norge. Altså spillere det har, eller er tæt på betegnelsen ”landsholds-stjerne”.
Blandt de svenske og norske er det nok kun muligt at hente spillere i denne kategori hvis disse sidder på bænken i deres nuværende klub (som Tobias Linderoth i Everton). Hvis en svensk eller norsk landsholds-stjerne vender tilbage til Norden vil det som regel være til hans hjemland da det i givet fald er andre ting end kun penge/prestige der trækker vedkommende hjem (som med Henke der vendte hjem til Helsingborg trods interesse fra FCK).
Altså bør blikket vendes mod de danske landsholds-stjerner.
Vi har allerede én (Grønkjær) og han har vist det forventede niveau.
Man bør derfor satse stenhård på at hente spillere som Thomas Gravesen, Jon Dahl Tomasson, Martin Jørgensen og Niclas Jensen hjem.
Min påstand er, at hvis det først lykkes at hente 2-3 danske spillere i Jesper Grønkjær/Thomas Gravesen-klassen vil det bliver nemmere at overtale de andre til at komme til Danmark.
Og lykkes det FCK at samle selve stammen fra det danske landshold bliver det lige pludselig realistisk at sige ”50/50” når vi møder Ajax igen.

Men det er da alt for dyrt vil de fleste sikkert indvende.

Dertil vil jeg sige, at jeg synes det er ”dyrere” at have det hold vi har nu.
Forstået på den måde, at det ikke har en kina-mands chance for regelmæssigt at komme i CL.

Lad os lave nogle tænkte 10-års-regnestykker: (alle beløb regnet i nuværdi-priser)
1) FCK køber i år 3 spillere i Thomas Gravesen-klassen for omkring 60 mio kr. i alt. Derudover køber man hvert af de følgende år 1 ny spiller til 20 mio kr. i denne klasse som erstatter en af de ældre stjerner der stopper karrieren (idet det antages, at hver spiller hentes på 3-års kontrakter og at de er af en sådan alder, at de ikke videresælges). Dvs. at man konstant over de næste 10 år vil have i snit 3 ekstra stjernespillere i forhold til det nuværende FCK-hold. Lad os antage, at disse stjerner i gennemsnit får 5 mio i årsløn. Dvs. at set over 10 år kommer det til at koste FCK 60+9x20+(10x3x5)=390 mio kr.
Over disse 10 år vil FCK realistisk set vinde 9 af 10 mesterskaber med dette hold. Dvs. 9 skud i bøssen for at komme i CL. Lad os antage, at der vil være 50/50-chancer hver gang for at komme i CL. Det betyder, at FCK vil komme i CL 4.5 gange på 10 år. Af disse 4.5 gange vil FCK måske 1 gang nå videre fra gruppespillet og 2 gange slutte som nr. 3 og dermed gå videre i UEFA-cuppen. Dermed vil det ikke være urealistisk at forvente en indtjening på ca. 90 mio. kr pr. deltagelse. 4.5x90=405 mio kr. og dermed har de nye spillere tjent sig selv hjem bare via CL-deltagelse. Dertil kommer øgede sponsor+tilskuerindtægter.

2) FCK beholder et hold af nuværende styrke.
Realistisk set vinder dette hold 6 af 10 mesterskaber, dvs. 6 CL-forsøg på 10 år.
Der vil FCK i gennemsnit have ca. 20 % for at komme ind i CL, dvs. 0.2*6=1.2 CL-deltagelser på 10 år.
En CL-deltagelse med at sådant hold vil ikke kaste nær så meget af sig, da chancerne for succes er meget mindre. Realistisk set måske 60 mio. kr. pr. gang, dvs. 1.2x60=72 mio kr.

Nu skal så det endelige regnskab gøres op:

Stjernemandsskabet skaber et plus på 405-390=15 mio. kr på CL-deltagelse mens det nuværende mandskab skaber et plus på 72-0=72 mio. kr.
Dvs. at hvis stjernemandsskabet over 10 år kan generere øgede indtægter udover CL-deltagelse på bare 72-15=57 mio kr. =5.7 mio kr om året er det en økonomisk gevinst.
Alene de øgede sponsorindtægter vil så rigeligt dække dette.