Ti år siden i dag - at vi fik vores første store internationale resultat

[-smølle]

Og hvis det ikke er værd at fejre det jubilæum, så ved jeg ikke hvad er. Så bær venligst over...

... for denne onsdag formiddag, 22. oktober, der for ti år siden var en torsdag, var der hvor københavnerne begyndte at sætte sit præg på Londons West End. For samme aften var der kamp mod Chelsea på Stamford Bridge i pokalvindernes turnering - husker I den?

Godt nok var vi desværre ikke pokalvindere, men -tabere - men efter at have set doublevinderne Brøndby blamere sig dagen inden ved at tabe 2-6 i Parken (hov, glemte vi ikke også at fejre det jubilæum i aftes?) kunne det jo nærmest kun gå bedre.

Og det gjorde det. Minderne - mødet ved pubben lige ved Gloucester Road, The Stanhope Arms, med hundredevis af københavnere inden- og udenfor. De forvirrede stewards, der gjorde hvad de kunne for at få de københavnske fans til at sætte sig ned, uden held i det lange løb. Skuddene, der pev om ørerne på Stensgaard. Det lade hjemmepublikum, der blev sunget ud af banen. Udligningen, der faldt da klokken var snublende nær de ti. Hemmingsen, der tacklede enelleranden millionær sidelæns ud af banen lige foran og knyttede næven til os alle. At synge, med tømmermænd, "You only play for the money!" til en forvirret fyr med en guitar i undergrundstoget til Heathrow den næste dag.

Men da først og fremmest sekundet, da bolden efter en kæmpebommert fra en fyr jeg ikke engang længere kan huske hvem var - var det Wise der lagde den dårlige aflevering, eller var det ham der ikke kunne tæmme bolden... eller var det Leboeuf? - trillede hen mod Bjarne Goldbæk, der smadrede den første gang ned i det fjerne hjørne inden de Goey kunne nå derhen.

Det giver stadig gåsehud at tænke på det sekund. Og det er ti år siden - det er da utroligt. Tag en stor fad i aften til minde om den kamp, der var vores rigtige entré i international fodbold.

mvh,
-smølle

der ikke kunne finde et billede fra kampen, sært nok - men til gengæld kan finde Jan Saxos kampreferat.