Den 1. februar i år risikerer at blive en rigtig dårlig dag. Det internationale transfer vindue vil være lukket og trup status for indeværende sæson kan være, at vi har mistet fem spillere på landsholdsniveau samt vores anfører. Af tilgang har vi fået en meget kompetent angriber og en talentfuld ung spiller.

”Vi vil i Top 25 i Europa”. Det forpligter at komme med sådan en udtalelse. Vi skal kunne se målet indenfor en overskuelig årrække og vi skal ikke mindst kunne se, at vi arbejder i den rigtige retning. Økonomien er flot og i en flot udvikling og jeg er helt enig i, at det er en forudsætning for, at vi kan komme i Europas top 25, men truppen udvikler sig bare ikke sportsligt.

Ledelsen og spillerne har i fællesskab lige brugt et halvt år på at fjerne os endnu længere fra den sportslige ambition. I Europa Cup’en formåede vi kun at vinde to kampe – ikke særligt imponerende er det gået ud over et hold fra Malta.

Flere af de bedste spillere er væk (Peter Nielsen, Jörgen Petterson, Thomas Antonelius, samt stærkt tvivlsomme Erik Mykland og Christian Lønstrup - og Urmas Rooba er definitivt ude resten af foråret). Vi er suppleret med Alvaro Santos og Michael Silberbauer. Og det er bare ikke nok.

Vores midtbane er vel den tyndeste i klubbens historie. Jeg håber den står distancen, men tror det bare ikke. Der mangler kvalitet på landsholdsniveau. Hvor er Generalen, Kaptajnen, dirigenten. Det er meget sigende, at Hans Backe efter eget udsagn vil vælge mellem seks spillere, når han skal finde den nye anfører. Det siger en hel del om hvor meget styrke vi mangler.

Midtbanen består af fem spillere, hvoraf to af dem er U-23 spillere (Hjalte Nørregaard og Michael Silberbauer) og en er U-20 spiller (Martin Bergvold), samt to spillere hvis kvaliteter svinger voldsomt (Thomas Røll og Morten Bisgaard), både fra kamp til kamp mens også inden for den samme kamp.

En sidste fortvivlet appel inden vinduet lukker – Find To topklasse spillere. Ellers er vi ude af mesterskabskampen og Europa Top 25 er så endnu længere væk.