Viser resultater 1 til 15 af 49

Emner: Evaluering af transfervinduet vinter 2014

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    5,315

    Evaluering af transfervinduet vinter 2014

    Ja, så er det jo slut med at spekulere på hvordan truppen kommer til at se ud til foråret. Og heller ikke denne gang kom der storstilede pressemøder eller sidste øjebliks kaniner op af hatten, selv om optimisterne holdt ud til det sidste :-) De eneste signifikante ændringer blev at Santin, Ragnar og Marvin forlod klubben, og Cornelius kom ind. Zanka ville man gerne have haft, men det kunne ikke gå op for PSV. Ellers sidder jeg ikke tilbage med en fornemmelse af at man for alvor havde snøren ude til andre positioner. En kvalitetserstatning for hhv. Santin/Marvin og for Ragnar var vel sådan cirka den masterplan, man arbejdede efter.

    Jeg synes det er lidt vanskeligt at vurdere om vinduet var godt eller skidt eller noget midt i mellem. Rigtig meget vil selvfølgelig stå og falde med om Cornelius bliver en nøglespiller allerede i foråret. Gør han det, så er vores DM-chancer yderst fornuftige. Selv hvis han skal bruge lidt længere tilløb, vil jeg stadig mene det var helt rigtigt at hente ham hjem, for det er ikke ofte man får mulighed for at hente en ung spiller, som har leveret på så højt niveau. Til gengæld vil et lunkent Cornelius-forår få udlejningen af Pourié til at se ualmindeligt dum ud. Det forstår jeg stadig ikke rigtig, men Ståle må jo have opgivet ham.

    Ift. forsvaret var det for mig at se en ikke-overraskelse at der ikke kom nogen venstreback, selv om man sagtens kan argumentere for at det burde have været en prioritet. Hvad angår midterforsvaret håber jeg det lykkes at få Zanka hjem til sommer, og i så fald er det fornuftigt nok at man ikke bare fiskede et eller andet køleskab fra en nordisk liga i panik. Med tilgangen af Mussis til sommer havde det heller ikke været oplagt at gøre noget på den centrale midt. Claudemir, Delaney, TK og Toutouh må række rigeligt i foråret. Keeperposten var der af gode grunde heller ikke forventet aktivitet på.

    Det eneste der rigtig undrer mig, er at man ikke fik shoppet en kantspiller mere. Det kan hænge sammen med at det ikke lykkedes at få Bola sendt afsted. Vi må virkelig håbe at han er topmotiveret af at spille sig til VM og til en ny klub, men det er lidt svært at tro på. Braaten er også et spørgsmålstegn, og jeg håber han kan tage CL-formen med over i ligaen til foråret, for i efteråret var han for ofte anonym i det daglige. Toutouth er selvfølgelig også en mulighed på kanten, men han er bedre i andre roller, så nøgternt set har vi "kun" to sikre kort til de pladser, nemlig Rurik og Jørgensen. Jeg havde som sagt troet man ville kigge efter forstærkning her, så vi blev mindre sårbare, men der er jo sådan set spillere nok, og der er også muligheder for at stille helt anderledes op à la BØF away i december.

    Alt i alt synes jeg vel at vinduet er sådan rimelig okay. Man kunne sagtens have forestillet mig noget vildere ift. udmeldingerne om DM-ambition og større budgetter, men på den anden side har vi jo købt den dyreste spiller i Superligaens historie, som sågar er en hjemmeavlet landsholdsangriber på 20 år. Købet af Cornelius må dog siges at være en helt speciel situation, så det er jo ikke fordi det i sig selv indvarsler helt nye tider. Det var pisseærgerligt med Zanka, men det kan man jo vanskeligt laste CV, og jeg håber bare det lykkes til sommer. Så var der venstrebacken og kantspilleren, der aldrig kom, og det kan enten vise sig at have været helt rigtigt set eller dybt problematisk ift. hvad der sker med Pierre, Rurik og Jørgensen de næste måneder. Tilsvarende med Pourié-udlejnignen. Hvis Cornelius bomber løs i foråret, vil det stå tilbage som en fornuftig idé. Ellers not so much.

    /Simon
    Hader stadig bøf som var det 1998
    /Simon's Avatar



Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Til- og afgange: Vinter 2013/2014
    By rmjdk in forum Transferforum
    Svar: 2107
    Sidste Meddelelse: 12.03.14, 11:53
  2. Ny udebanetrøje 2013/2014
    By scaleo in forum De korte linier
    Svar: 29
    Sidste Meddelelse: 31.08.13, 12:57
  3. Nyt kampprogram i superligaen 2013/2014
    By østersø007 in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 27.05.13, 14:32

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •