En sportslig katastrofe under opsejling?

[/Simon]

Nu skal man som bekendt være varsom med at male fanden på væggen, men jeg synes, tiden er inde til at samle op på vinterens indtryk og se frem mod sæsonstarten. Og det ser ikke umiddelbart specielt lovende ud.

Vi har længe kendt til Peter Nielsens karrierestop, og at Mykland nu også ser ud til at måtte indstille karrieren er selvfølgelig en skuffelse af rang, men det kan ikke have chokeret hverken fans eller den sportslige ledelse. At Lønstrup efter 2½ år med lange skadesperioder og sågar en korsbåndsoperation stadig er et stykke fra kampformen, kan næppe heller undre mange.

Tilbage står vi med Røll og Hjalte som de to spillere, der skal løfte arven fra de gamle kæmper på FCK's midtbane. Den nye konstellation var til en slags eksamen i går mod Malmö FF, og det slap de ikke umiddelbart specielt godt fra. Selv om Kihlstedt så halvskidt ud på den første scoring, vil jeg godt tillade mig at hævde, at den centrale midtbane har en meget stor andel i begge de svenske mål:

Ved den første scoring til udebaneholdet tabte Hjalte i to omgange en nærkamp, hvor han i anden ombæring satsede vildt og endte på ryggen. Albrechtsen skulle i situationen have støttet op, men i stedet fik Alves oceaner af tid og plads til at afslutte fra distancen.

Mål nummer to var lidt af det samme, blot var det hér Røll, som tabte en nærkamp. Han skulle måske have haft et frispark, men i stedet for at vise sig professionel og tage returløbet, stillede han sig op og slog ud med armene, hvorefter Alves gentog kunststykket fra første halvleg.

Mens det selvfølgelig er slemt nok, at den centrale midtbane i den første seriøse test er impliceret i to mål, så er det endnu mere bekymrende, at de fik sat et noget blakket præg på holdets offensiv. Der kom ikke ret mange gode skift eller dybe stikninger fra den centrale midtbane til kanter og angribere, og man kan nærmest på én hånd tælle de succesrige afleveringer, der strakte sig over 10 meter og havde Røll eller Hjalte som afsendere.

Der var ingen ordentlig samling på de to bagerste kæder, og spilfordelingen fra den centrale midtbane kom aldrig til at fungere. Røll fik kun en lille smule ære af kampen, da han i de sidste 10 minutter fik succes med et par offensive raids.

Ellers fungerede FCK's offensiv kun, når Zuma eller Álvaro trak ned i banen og modtog bolde fra backkæde eller korte pasninger fra midtbanen. Bisgaard lavede et par gode ting, mens Silberbauer i store perioder slet ikke var med i kampen. Og Lars Jacobsen fik gjort det tydeligt for enhver, at han er voldsomt hæmmet af at spille i den forkerte side. Albrechtsen havde sine efterhånden så sædvanlige hjerneblødninger og fik to gange lavet en farlig situation ud af det rene ingenting.

Naturligvis er det i sig selv slet ingen katastrofe at tabe en træningskamp (undskyld: den prestigefyldte Øresundsbron Cup), og der er "masser" af tid til at rette ting før forårspremieren mod Frem.

Den store bekymring bunder i, at man nu sidder her med præcis de samme bange anelser, som man havde, da der kunne gøres status pr. 1. januar: Vi har mistet vores centrale midtbane, der er ikke hentet nye spillere til midten, og ansvaret skal løftes af to spillere, som ikke tidligere har vist hverken det store overskud eller udtalt grad af ansvarsbevidsthed.

Måske bliver vi alle positivt overraskende på lørdag i Valby, men hvis vi ikke gør, og hvis foråret i det hele taget bliver en lunken affære, så vil jeg ikke tøve et sekund med at kalde det en eklatant sportslig katastrofe.

Det er værd at understrege, at tredjepladsen i Superligaen ikke længere giver adgang til europæisk fodbold. Foran os i tabellen ligger lige nu to hold, som ikke kan siges at være nævneværdigt svækket op til forårsturneringen. Brøndby spillede også det meste af efteråret uden en habil angriber, og Esbjerg er tilmed forstærket med Frank Hansen og Fredrik Berglund.

Hvis det skulle gå så galt, at vi bliver nummer tre i ligaen (eller værre!), er der ingen undskyldninger for hverken Backe eller Holmstrøm. Selv for den mest talentløse mandagstræner har det været evident, at fraværet af Mykland og Nielsen ville efterlade et kæmpehul, som ville kræve enten et indkøb af en klassespiller eller en snedig blanding af de forhåndenværende kort.

Man har valgt den sidste løsning, og transferpengene blev som bekendt brændt af på Michael Silberbauer. Ganske vist en god spiller, men ikke en spillertype, vi ligefrem var fattige på.

En række træningskampe mod modstandere grænsende middelmådige til deciderede elendige gav ikke noget entydigt svar på truppens reelle styrke.

Nu er det alvor, og mens bekymringerne i fankredse er udtalte, er der ingen slinger i valsen på Øster Allé: Alle er optimistiske, selv hvad angår udbyttet af gårsdagens træningskamp. Vi går et stort forår i møde, og truppen virker stærk, lyder det samstemmende fra det officielle FCK.

Der er ikke mere at gøre ved det, nu hvor transfervinduet er klappet i, så vi kan ikke foretage os så meget andet end at håbe på, at Lønstrup snart bliver klar igen, så vi kan få samlet holdet og ikke spille med tre adskilte kæder.

Men heller ikke Lønstrups formbesvær kan være noget, der kommer som en nyhed for den sportslige ledelse i klubben. I mine øjne er de i gang med at løbe den største sportslige risiko de sidste tre-fire år, og det må og skal få konsekvenser, hvis det går, som man med stor rimelighed kan frygte netop nu.

Intet skulle dog glæde mig mere end at se alle mine bange anelser blive gjort til skamme.

Med ønsket om en god forårssæson til alle FCK'ere,
/Simon