Sæsonens første pokalkamp byder på en tur til Falster, når Nykøbing FC fra 1. division tager imod i pokalturneringens 3. runde. Det er første gang siden 1995, at FCK møder Nykøbing FC, som dengang hed Nykøbing Falster Alliancen. Det var også en pokalkamp, som man vandt med 2-1 på Falster, efter man var kommet bagud 1-0 med 20 minutter igen.
FCK har ikke tabt sin første pokalkamp i sæsonen siden 1993, og må anses som store favoritter til videre avancement, trods den manglende fokus fra omverdenen på at Brøndby ligger og roder rundt i bunden af tabellen..
En pokalkamp som denne burde give mulighed for spilletid til reserver, så der kan roteres i truppen, og stamspillere kan restituere. Så vi må forvente samme startopstilling som de foregående 3 kampe..
Ingen af holdene har spillere i karantæne. FCK må undvære Falk, der stadig døjer med efterveerne fra hans skade mod Sivasspor.
Kampens dommer er Jens Maae, der dømmer sin første kamp med FCK i denne sæson.
Kampen vises på DR2.