Milton og Larsen dømmer topopgør

EM-trio dømmer i Parken torsdag og i Odense søndag. Claus Bo Larsen dømmer tv-kampen Esbjerg-FC København sent søndag eftermiddag.


Allerede i sidste uge udtog DBUs Dommerudvalg dommerne til denne uges midtuge-runde torsdag aften, der blandt andet byder på nyklassikeren mellem FC København og Brøndby.

Topkampen skal dømmes af den ene af Danmarks to FIFA Top-dommere, Kim Milton Nielsen. Det bliver hans anden kamp mellem de to klubber i denne sæson, efter han også dømte deres indbyrdes opgør i Brøndby i august.

Det bliver samtidig tredje gang i foråret, den kommende EM-dommertrio med Kim Milton Nielsen, Jens Larsen og Jørgen Jepsen er i aktion i SAS Ligaen. Og trioens fjerde opgave kommer allerede igen søndag eftermiddag i Odense til opgøret mellem OB og FC Nordsjælland, der er Kim Milton Nielsens sjette SAS Liga-kamp dette forår.

”Vi nærmer os EM-slutrunden, og derfor fortsætter vores Dommerudvalg med at give Kim Milton og hans to liniedommere, Jens Larsen og Jørgen Jepsen, kampe sammen op til EM-slutrunden. Det bliver fjerde gang ud af seks mulige, de tre dømmer sammen i SAS Ligaen dette forår. Så udover at styrke kampene i den bedste hjemlige liga, giver udvalget også trioen de bedste forudsætninger med henblik på slutrunden i Portugal”, forklarer DBUs kommunikationschef Lars Berendt.


Dommerpåsætningen til SAS Ligaens 30. runde:

Torsdag den 13. maj
AB-OB (klokken 19.00): Martin Wulff
FC Midtjylland-AGF (klokken 19.00): Thomas Vejlgaard
FC Nordsjælland-AaB (klokken 19.00): Knud Erik Fisker
Frem-Viborg (klokken 19.00): Rene Christensen
Herfølge-Esbjerg (klokken 19.00): Nicolai Vollquartz
FC København-Brøndby (klokken 20.00): Kim Milton



DBUs dommerudvalg har mandag fordelt kampene til weekendens 31. runde i SAS Ligaen.

I de tre sidste runder af SAS Ligaen påsættes ikke kun dommerne men også linjedommerne før hver enkelt runde.

Som følge af spillerunden torsdag aften, er der ingen lørdagskamp i denne uge.

Weekendens eneste tv-transmitterede kamp - topopgøret mellem Esbjerg og FC København - bliver dømt af Danmarks anden FIFA Top-dommer, Claus Bo Larsen, med Bill Rene Hansen og Finn Erik Rasmussen som linjedommere. En anden af Danmarks internationale dommere, Knud Erik Fisker, skal lede kampen Brøndby-FC Midtjylland på Brøndby Stadion med Ole V. Hansen og Anders Nørrestrand på linjerne.


Søndag den 16. maj:
AGF-Frem (klokken 15.00): Steen Knudsen
Brøndby-FC Midtjylland (klokken 15.00): Knud Erik Fisker
OB-FC Nordsjælland (klokken 15.00): Kim Milton Nielsen
Viborg-AB (klokken 15.00): Tonny K. Poulsen
AaB-Herfølge (klokken 15.00): Knud Stadsgaard
Esbjerg-FC København (klokken 17.35): Claus Bo Larsen