Selv det fineste album kan have den - den pivringe sang som altid har irriteret og som det er alt for fristende at skippe forbi hver gang den kører på cd'en eller mp3'eren, eller løfte nålen over hvis det er på vinyl det foregår.
Denne tråd er for skipfavoritten.
Først ude:
David Bowie: 'It Ain't Easy', fra Ziggy Stardust.
Hvad helvede tænkte han på? Et guldrandet vidunder af en plade, og så midt i det hele et bovlamt cover af en eller andens inferiøre og kedsommelige nummer, der slæber sig afsted uden noget af den livsfarlige dynamik der kendetegner resten af albummet om Ziggy og The Spiders, og endda lyder som om det er sunget gennem et paprør?
mvh,
-smølle