Derudover kan vi kigge på hjemme / ude rekorder, men det bliver en anden gang.
Arbejdet suger, lad mig hygge lidt med rekorderne i stedet :-)

Hjemmesejre i træk
Vi halter igen lidt efter her. Vi har aldrig vundet mere end 6 hjemmekampe i streg. Det har vi så til gengæld gjort flere gange. Lige PT har vi jo fabelagtige 2 sejre i træk.

Superligarekorden (for de sidste 10 år, pga datamangel) er BIFs 10 sejre i træk, som de klarede to gange i træk, kun afbrudt af en enkelt uafgjort mod os i sidste (og forrige) sæson. De nåede jo så lige at tabe til Sønderjydske i sæsonnens sidste kamp. De næste 5 blev så vundet, dvs 25-1-1 i 27 kampe. Det må man sige er OK. Det er sørme heldigt, at de spiller som lort på udebane. Det er den vildeste forskel på ude- og hjemme-statistik. Man fatter det ikke.

Ubesejret på hjemmebane
Der har vi jo så rekorden på 26 kampe i streg, BIF har 22 kampe fra inden ovenstående nederlag til Sønderjydske. Vores stime startede efter et nederlag til AB, hvor vi ellers ikke havde tabt i 16 kampe, så vi havde altså 43 kampe med kun et nederlag, også en ret flot rekord. Vi var jo på vej igen med 19 kampe streg, inden det tåbelige nederlag til Silkeborg i sidste kamp i sidste sæson.

Hvis der er nogen der husker på Midtjyllands gode statistik, da de åbnede SAS arena, så fik de 20 kampe uden nederlag og 9 sejre i træk. Temmelig flot, men kun lige ved og næsten mht. rekorder.

Udesejre i træk
Der er rekorden, som /Simon også skriver, vores, og på 8 kampe i træk, som vi lavede samtidigt med, at vi var ved at lave 26-kamps rekorden for ubesejret på hjemmebane. En god tid. Det bliver heller ikke nogen nem rekord at slå :-) Og lige PT har vi jo altså 3 i træk.

Ubesejret på udebane
FCK nappede fra 25 runde i 2002/03 til og med 28 runde i 2003/04 atten udekampe i træk uden at tabe, og faktisk kun med 4 uafgjorte. Det er i følge mine data også superligarekord. Til gengæld har vi f.eks. også prøvet at spille 14 kampe i træk på udebane uden at vinde. Lige PT har vi 12 i træk uden nederlag, så det bliver først i 3. udekamp i næste sæson, hvis den rekord skal slås.

Damn, jeg må kede mig :-)

ougar