Nogle gange kommer man ud for ting der ikke pisser én af, måske egentlig heller ikke direkte undrer én og i hvert fald ikke glæder én, men som man bliver så helt uforståeligt skuffet over.
Denne tråd er beregnet til de skuffende oplevelser og mennesker.
"Far er ikke vred, far er skuffet!"
Hvis du var til Justin-koncert og syntes at det var bomben, så spring dette dybt subjektive indlæg over!
I går var jeg til Justin Timerlake koncert, som jeg da havde nået at glæde mig til at i to dage (fik sent billetter).
Nu skal det siges at jeg ikke er den største fan af ham, og jeg kender derfor ikke andet af hans musik, end de sange der har været rigtig store hits - og dem syntes jeg alligevel at mene der var en del af. Og så, tænkte jeg, ville et show i Parken foran 53.000 tilskuere vel nok kunne byde på noget, få os tilskuere op i omdrejninger, så der både var noget for øjne og ører, for han er da en charmerende entertainer - det kan man ikke tage fra ham.
Man kan af og til være heldig at attendere en koncert uden at kende musikken i forvejen, men så blive fanget af stemingen og musikken, blive suget ind i musikken og oplevelsen. Det skete desværre ikke for mig, da jeg synes en hel del af hans musik (fandt jeg ud af) er... hmmm... ret ligegyldig, at best, i mine ører. Hans optræden gjorde bestemt heller ikke noget for at fange mig ind.
Jeg synes scenen i midten var en fejl, der gjorde at han styrtede rundt, for at tilgodese alle. Ingen blev dog tilgodeset under de numre hvor han sad og spillede klaver (dog dejligt at se at han kan - også når det gælder guitaren), men når så få af tilskuerene tilsyne(/høre-)æadende ikke kender numrene og kan synge med og løfte stemningen, så dør energien fuldstændig: Han sidder midt på scenen (godt nok drejde han rundt med klaveret) bag de forhæng der ofte blev hejst op og ned (og projekteret video på! Wow...) og når slet ikke ud til folk, får slet ikke formidlet sin musik (hvilket der for visse kunstnere kan være en charme i: at være indadvendte og meget selvopslugte, selvom det dog er sjældent) og lader publikum sejle deres egen sø.
Og så hjælper det ikke at have en flok dansere og sangere med, til at være hvor man ikke selv er, så alle hele tiden har noget at se på.
Derudover synes jeg det lille intermezzo med Timbaland, der kommer ind og står og leger dj og brøler "say ho-ho" osv. i en halv time(!) var fuldstændig malplaceret. Det kan godt være jeg er ved at blive gammel og sur, men hold kæft, hvor var det noget lort!! Jeg forstår ikke hvorfor han skal ind midt i en koncert med Justin Timberlake og stå og spille plader, mens der kører nogle billeder projekteret op på de store forhæng på scenen.
De første tyve minutter af koncerten nød jeg, og derefter gik det bare jævnt ned ad bakke. Timbaland satte mig helt i stå, og det var kun pga. selskabet jeg ikke smuttede hjem.
Det bedste ved koncerten var ekstranummeret (så var det jo også ved at være gå-hjem tid), hvor rigtig mange ud af de 53.000 mennesker holdt lightere/mobiltelefoner(!) og andre lysende objekter i vejret. Dét var et rigtig rigtig smukt syn!
MEN NEJ, HVOR ER JEG DOG SKUFFET OVER DEN KONCERT!!
Jeg havde virkelig regnet med en fed oplevelse, og så får jeg sådan en omgang lort kastet i hovedet. Far er ikke vred, Far er skuffet!!
Han er en fizkarl og en charmeur, men det redder altså ikke hans musik, der er mildest talt uinteressant for mig. Og oplevelsen var, nåja... røvkedelig ;)
EDIT: Nå ja, det lyder måske lidt hårdt, men jeg var altså skuffet! Jeg er mere enig med Berlingeren end jeg er med den lalleglade anmeldelse i Politiken