Egentlig er jeg ikke den store serienørd, men det hænder at jeg falder over og sætter pris på en rigtig god TV-serie.
Ideen er at få de smalle, oversete eller undervurderede serier fra hele verden frem lyset. Dvs. at serier som 'Simpsons' og 'Beverly Hills' burde være overflødige at nævne, da man må formode at alle enten har set dem eller har en holdning til dem i forvejen.
Jeg lægger selv ud med denne britiske komedie fra 2003:
Peep Show
Havde aldrig hørt om serien, før jeg en dag tilfældigt faldt over den på nettet. Den følger de to flatmates, Mark og Jeremy i deres evige jagt på det modsatte køn. I sig selv ikke særligt nyskabende, men den er utroligt velskrevet og velspillet, især af David Mitchell i rollen som den sexuelt frustrerede kontorarbejder, Mark Corrigan.
Det ejendommenlige ved serien er, at den udelukkende er filmet fra de medvirkendes point of view. Der er altså ingen panorerende eller helhedsbilleder, men man vænner sig hurtigt til det og det fungerer rigtig godt.
Hvis man generelt foretrækker engelsk komedie frem for amerikansk, kan 'Peep Show' varmt anbefales.