B93 - KB/FCK2/U19

[Spejder fra Mars]

Seneste weekends kamp resulterede i en publikumsvenlig målfestivitas mod kummerlige Avarta i de pivgrønne dragter. Dette havde naturligvis fået pulsen helt op i forhold til næste modstander, der jo bestod af fodboldens svar på Mike Jensen, B93, der just havde fået opgraderet sit stadion fra ”lort” til semitynd puha takket være kommunale midler og antageligt adskillige brune kuverter til forskellige centralt placerede embedsmænd mv.
B93 var så venlige at fucke oprykningen op sidste år mod Brabrand i playoff-kampene på trods af en føring, som så blev sat over styr på ægte Benny Gallsk maner, hvilket kostede ham tjansen som det ondes bannerfører. Dette job blev imidlertid overtaget af den fra FC Vestsjælland deklasserede Jeppe Tengbjerg. Desværre afstedkom sidste uges forfærdelige sejr over HIK, at B93 rykkede væk fra jumbo-pladsen, og det kan da vist nok lige holde adskillige mennesker vågne om natten, skulle jeg mene. På trods af nul prestige og i begrænsede mængder skejser på dankortet, var det alligevel lykkedes B93 at lokke flere spillere til sig vha. Rottefængeren fra Hameln-finten, og det har jo gjort alle vrede, i hvert fald indtil SKAT har gransket forholdene derude.
Seneste opgør mod B93 endte i en stemningsmættet 2-2 og seneste udekamp mod B93 resulterede i et totalt og helt igennem tændersgnislende 3-1-nederlag mod de skrækkelige mennesker fra Østerbros ubehagelige afkroge.
For at veje op på de seneste par kampes beskedenhed i fht. at voldsmadre modstanderen, havde pivfriske Brian Riemer raflet sig frem til følgende startopstilling, der takket været reserveholdskampen mod BIF i går (4-0 til FCK) tog form af et svagt forstærket U19-hold:

Frederik Vang Larsen

Danni Jensen – Lasse Horn – Kristian Ellegaard – Thomas Jari Jørgensen

Marc Dal Hende – Saban Özdogan (anf.) – Nicklas Kristensen – Sean Christoffersen

Per Weihrauch – Andreas Moos

Bænken: Kristian Geertsen, Cagri Erdem, Mikkel Hasling, Haydar Said, Mikkel Knudstrup, Jacob Albrechtsen.

Udskiftninger: 58’ ud Dal Hende – ind Erdem, 66’ ud Weihrauch – ind Knudstrup, 74’ ud Christoffersen – ind Said.

B93 må være pinligt opmærksomme på, at broderparten af hjemmepublikummet er endog særdeles fatresistente, for i hvert fald blev hjemmeholdets startopstilling nævnt to gange umiddelbart efter hinanden over højttaleranlægget, men så var de fleste af de 348 tilskuere da også med, skal det retfærdigvis nævnes. Blandt hjemmeholdets spillere var Aske ”Judas” Krohn samt en bred vifte af Bashkimmer, selv om jeg da ellers kunne sværge på at have hørt, at mindst den ene af dem, var blevet solgt til Real Madrid for flere milliarder.

I stedet for at starte med at se hinanden an i de første 20 minutter startede kampen som en regulær slagudveksling blandt to boksere med paraderne nede langs hoften, og kombineret med at ingen rigtig ramte noget lignede det en meget energisk men halvdårlig boksekamp. Efter 3 minutter fik Vang godt sat nallerne på et skud efter en friløber i højre side, og i det hele taget var der åbent hus i KB’s venstre side i kampens indledende fase. Et par minutter senere var den gal igen, men heldigvis havde Vang iført sig en fortryllende fodparade, som han på herlig vis fremviste for alle og enhver. Minuttet efter var det godt spillende Dal Hende, som havde et hovedstødsforsøg, der desværre (givetvis grundet den kraftige vind og støvregnen) strøg lige forbi målet. Atter et minut senere blev Moos sendt af sted med kontrakæppen i venstre side og efter et par gedigne træk med bolden hamrede han løs mod mål, hvor keeperen gav en retur, som Weihrauch desværre fik bugseret over overliggeren til alles fortrydelse.

10 minutter var spillet da Marc Dal Hende med et tørt hug (så tørt som det nu kan blive i støvregn og på en våd bane) atter måtte tvinge hjemmeholdets keeper til at halvklare, men desværre var der ingen til at følge op på riposten. Så gik det hverken værre eller bedre, men faktisk mest værre, end at hjemmeholdets samling af forfærdelige spillere bragte sig foran på et helt igennem rædderligt angreb i KB’s højre forsvarsside, hvor Lasse Horn i stedet for at lave et frispark uden for feltet i stedet valgte at løbe i hælene på den skrækkelige B93-spiller, der så uforstyrret – men dog med en tilskuere i nakken – kunne sparke bolden ind i fjerneste sidenet. Så kom den kommunalt finansierede storskærms lystavle på arbejde, og det er jo altid forfærdeligt at se kommunalskatten blive anvendt til noget så jammerligt.

Nicklas Kristensen sendte et frisk forsøg, som man siger, når der er lidt langt imellem snapsene, af sted mod mål, og den strøg da lige forbi opstanderen uden fare for noget som helst, men kuglepennen var oppe af lommen, så hvorfor ikke notere det? Knap en halv time var spillet, da Saban sendte Dal Hende af sted i højre side, og med en nærmest brasiliansk dribling fik han tørret Judas-Aske noget så eftertrykkeligt og sendt bolden på tværs ind i feltet til Moos, der imidlertid noget uforståeligt valgte at hamre bolden over mål, selv om der var helt fri i Jakel.

Herefter var det temmelig svært at koncentrere sig, eftersom B93’s nr. 2 havde tilranet sig min opmærksomhed takket være nogle ganske forfærdelige shorts, der så ud som om, de havde fået klippet noget af stoffet af forrest på lårene. Det lignede noget a la en forlæns ”olfert” han havde pådraget sig selv, og i det resterende af kampen var jeg vel nogenlunde så koncentreret som et damp-barn. Jamen jeg har ikke ord for, hvor sløjt det så ud.

33 minutter stod der at læse på lystavlen, da KB’s herlige spillere atter tissede op og ned ad Judas-Aske, og efter et fint bandespil mellem Moos og Weihrauch, var det førstnævnte der atter bragede bolden over mål. To minutter efter sendte Danni et fint indadskruet frispark ind i feltet, men Moos snittede den så tyndt, at den blot strøg lige forbi den bageste stolpe. Det var efterhånden tydeligt at se, at konceptet fra førsteholdet er overført til andetholdet. Altså det med at være sløje i forsvaret og pivuskarpe i angrebet. KB spillede rigtig godt i denne periode og lagde et godt pres på hjemmeholdets rædselsfulde sjovere. 37 minutter var spillet, da Dal Hende igen terroriserede på B93’s banehalvdel, men hans tordenskud blev halvklaret af keeperen for Allah ved hvilken gang. 4 minutter før pausefløjtet var det Moos der gav Weihrauch en gylden mulighed for at sende af sted mod en halvklaring, og den chance lod han ikke passere, hvorfor der stadigvæk stod 1-0 på lystavlen. Det skulle imidlertid ændre sig kort efter, da hjemmeholdet med en ulækker græsk lang aflevering fik spillet en eller anden tosse fri til scoring, og det var faktisk nøgternt vurderet hamrende ufortjent og undergravende for teknisk flot fodbold, hvorfor det burde have været annulleret, men næ nej dommerne er jo altid efter de store hold, så sådan gik det ikke. 2-0 stod der, og da det var på et godt tidspunkt, så ophævede det desværre det åbenlyst farlige i bemeldte føring, så det var med bøjede hoveder og ærgrelse over at have glemt arsenikampullerne derhjemme, at jeg stred mig igennem støvregnen over for at handle mig til en kop kaffe og en chokolademuffin i pausen.

Efter at have brugt den resterende del af pausen på at jamre uforståeligt over B93’s forfærdelighed, og hvordan den er klubbernes svar på Mike Jensen, var det tid til at gå i krig med 2. halvleg. Den startede desværre med, at hjemmeholdet bragte sig foran efter 50 minutter takket været usandsynligt svineheld, da bolden via et KB-ben sprang hen til en kommunalt subsidieret tosse, der kunne losse bolden ind til 3-0, og så kan det nok være, at raseriet nærmede sig sydlandske højder. Det havde fx ikke været af vejen, om KB bare engang imellem havde valgt et begå nogle frispark længere fremme på banen i stedet for blot at lade hjemmeholdet svinge kontrakæppen og baske løs med den.

Ikke for lang tid efter scoringen var KB relativt tæt på, da Weihrauch blev spillet fri inde i feltet, men hans skud blev uheldigvis rettet af og strøg til hjørne. Herefter valgte jeg i vrede at undlade at tage noter for at sende et klart og utvetydigt signal til spillerne, så det har forhåbentlig en voldsom effekt i det lange løb. Jeg kan dog afsløre, at resten af kampen var ganske sløj fra begge parter, og KB’s tilløb til muligheder løb gerne ud i sandet grundet dårlige afleveringer eller via afrettede skud og lignende, så det var iført maksimal vrede, at jeg sammen med de resterende tilskuere kunne høre dommeren fløjte af med stillingen 3-0 på storskærmen.

Stemningen på det nyrenoverede stadion (og renoveringen bestod vist primært i at male løbebanen blå og udskifte nogle gamle sæder med nogle gamle bænke samt få kommunen til at betale en storskærm plus et par øvrige småting) var ganske sløj. Ikke mange tilskuere havde fundet vej, og kun et enkelt kompressorhorn samt 3-4 konfettiruller blev taget i anvendelse og 2 gange i 2. halvleg var der 3, som klappede taktfast. Mood-barometeret stod stort set stille det meste af kampen, og sammenlagt kunne det ikke blive til mere end på den åbne skala.

Efter sådan en skrækkelig forestilling var det da bare fortræffeligt at kunne få lov til at cykle hjem i silende regnvejr efter at have slået sig vej igennem horder af brovtende landsholdsfans. Der kan man da virkelig tale om et folkefærd, som med god ret burde tvangsudvises til lande, hvor der ikke kan stilles garanti for deres sikkerhed, men sådan skal det åbenbart ikke være.

Næste kamp er hjemme på søndag d. 13.9. kl. 10.30, hvor Lolland-Falster Alliancen kommer på besøg. Jeg forventer, at mood-barometeret kommer til at tage det øverste af skalaen i brug. Flaskesamlere vurderes ligeledes til at have kronede dage, om end jeg er 1-2 knivspids i tvivl om, hvorvidt der gives pant for Underberg-patronbælter.

Praeterea censeo B93 esse delendam!

[Sebastian]

Dejligt at se Aske "Judas" Krohn få læst og påskrevet. Nogle må skride ind overfor hans svinske hælafleveringer og modbydelige indlæg. Når FIFA er færdig med at kigge på Portugals klage over Simon Kjær må denne stymper være deres næste mål!