101 sider i den gamle tråd, Ståle er tilbage, det må give anledning til en frisk tråd...
101 sider i den gamle tråd, Ståle er tilbage, det må give anledning til en frisk tråd...
Det må da nu være tydeligt for selv den mest inkarnerede CV-tilhænger, at manden er blæst! Vi har afgivet to centrale midtbanespillere i dette vindue (Grindheim og Daniel Jensen) og har nu tre spillere (ja bevares, fire, hvis vi tæller Wohlgemuth med) til de to pladser. Hvordan i alverden kan det få manden til at udtale følgende?:Oprindeligt indsendt af Profetens Skæg
"Vi taler sammen, men når man kigger på det, har vi allerede fyldt på på de steder, hvor vi har afgivet spillere."
Man må sateme håbe, at Ståle tør slå mere i CV's bord end Ariël tilsyneladende turde, for han har i den grad brug for en støttepædagog for at kunne gøre sit arbejde.
http://www.bold.dk/nyt/Gamst-til-laegetjek-hos-tyrkere
Money money money. Og formentlig en mere solbrun hud, end han kunne få i DK.
Jeg tror du har behov for et kursus i at læse indad. Havde du spurgt CV 2 timer inden det blev officielt med Ståle om trænersituationen, havde han sagt, at han har fuld tillid til Ariel. Sådan er spillet jo, og CV har altid været fåmælt ift. transfers.
Jeg deler selvfølgelig frustrationen over vores centrale midtbanes nuværende beskaffenhed, og håber det lykkedes at hente en forstærkning. Men det er altså lidt demonstrativt at fare op hver gang CV kommer med en ikke-udtalelse om spillerindkøb. Lur mig om der ikke bliver arbejdet i kulissen alligevel.
Det handler ikke om en ikke-udtalelse. Det handler om at sige noget, der er åbenlyst forkert. Hvis man skal udtale sig taktisk og lægge røgslør, kan det betale sig at gøre det på en måde, der ikke får en til at virke som en sinke. Bortset fra det er det bemærkelsesværdigt, at venstrekant-jagten blev blæst ud i offentligheden. Det er tilsyneladende ikke så konsekvent, at CV er så subtil og fåmælt, som du gerne vil gøre det til.
@albinus1985 tilbage fra den anden tråd:
Hvis min forrige post forekommer dig at skrige, så tror jeg du læser mig lidt som fanden læser bibelen. Det eneste jeg forsøger at sige er, at FC Porto har (udover en hulens masse CL millioner i skabet) en forretningsmodel som, hvis man skalerer om til vores forhold, faktisk nok kunne lykkes for FCK i Skandinavien. Jeg synes konturerne er der allerede, pointen er at vi skal have en endnu stærkere sportslig ledelse og så bliver vi nødt til at finde talenter som passer til vores system og satse på dem - og have så mange at et fejlagtigt sats ikke koster f. eks. et gult skab eller en sovsekande.
Jeg prøver hverken at give København Portos succes, sportslige styrke eller at antyde at vi kan lige så meget som de kan. Slet ikke. Men vi har muligheden for at få samme position i vores marked - en mulighed jeg håber man har set inde på de bonede gulve i vores allesammens PSE A/S.
Hej Nivlaps,
Jeg prøvede på ingen måde at miskreditere dig, hvis det er sådan du opfattede det :-)
Jeg har bare et spørgsmål til dig omkring hvordan vores sammenlignings grundlag skal være med FC Porto? Du siger bedre sportslig ledelse, sig frem! Jeg erindrer bare fra glimrende artikler i tipsbladet, at de netop i FC Porto har en forretningsmetode der kan vise sig at være dybt kriminel, og som pt bliver gransket af UEFA og FIFA.
Hvis vi skal sammenligne os med nogen, så synes jeg vi skal skule til AJAX (som jeg selv har besøgt). De henter Hollands og Skandinaviens største talenter ind i en tidlig alder (for det meste purunge), og foretager sig så nogle enkelte dyre handler. Det finder jeg interessant.
Peter Ankersen kan tilsyneladende hentes ganske billigt (5-7 millioner), hvilket ærligt talt frister undertegnede. Ja, vi er godt dækket ind på højreback med Lors og Remmer (og Aaquist på længere sigt), men en form for rotation mellem Ankersen og landsholds-Lars kunne da være glimrende inden hr. Jacobsen (måske) lægger støvlerne på hylden næste sommer. Og Remmer må jo bare tage konkurrencen op, name of the game som man siger.
duckman
Nægter simpelthen at tro på at Esbjerg vil lade Ankersen skifte for så lidt.
Det sker bare ikke, ligegyldigt hvad transfermarkt og div. agenter så end måtte udtale.
Det tåbelige ville netop bestå i at gå ud og love fx en stærk central midtbanespiller med kort tid tilbage af transfervinduet, og dermed signalere at man ikke har tillid til de nuværende midtbanespillere. For hvis man ikke lykkes med at skaffe en ny midtbanespiller vil man stå med et gevaldigt forklaringsproblem. Rent pressemæssigt gør CV det eneste han kan, nemlig at sørge for at være så lidt konkret som muligt angående mulige tilgange og signalere tillid til den nuværende spillertrup. Det har intet at gøre med at "virke som en sinke". Men thumbs up for også at være perfid.
Vh. Simon
Jeg har godt nok nævnt ham før - men nu synes jeg lige jeg vil nævne ham igen som emne til vores midterforsvar: Vadim Demidov, norsk landsholdsspiller og aktuelt ganske gratis på markedet efter at Eintracht Frankfurt ophævede hans kontrakt og så er hans agent forøvrigt Jim Solbakken - hvordan han evt. er i familie med Staale ved jeg dog ikke.
http://www.transfermarkt.de/de/vadim...ler_37247.html
Kom så - det duer ikke at have et så smalt besat forsvar når der både skal spille superliga og champions league. Ind med Demidov!
Hvem siger det udelukkende er pengene han er taget derned for? Det kunne også være de fanatiske fans, den store opbakning, de store kampe mod netop holdene fra Istanbul samt muligheden for at prøve en helt anden kultur af der var bevæggrunde for hans skifte?
Fodboldkulturen i Tyrkiet er blot en helt anden end herhjemme, og jeg har siddet om et bord i flere timer, for at snakke om den næste fodboldkamp, Gala skulle spille.
Ærlig talt, så forstår jeg godt hvis han synes Tyrkiet og storkampe i Istanbul er noget mere spændende end Viborg og Slagelse..
Dernæst kommer så hele spørgsmålet om, hvorvidt han overhovedet har fået noget tilbud fra KBH. Hvis ikke han har fået noget tilbud fra os, så er det vel ikke helt fair at være sur på manden over han vælger noget andet? Så er det nok andre steder skyttes skal rettes imod ;-)
Kvist på vej til Olympiakos
http://www.tipsbladet.dk/nyhed/bunde...til-olympiakos
Kunne måske være en lille mulighed for at vi kunne være med her?
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)