Det glæder mig, at der til FCK Inside-arrangementet var fri buffet, fri bar og et halstørklæde til hver fremmødte. Sådan set ikke fordi de ting var der, men fordi dét i høj grad minimerede min opfattelse af, at klubben ikke gør ret meget for sine fans og i det hele taget er lige nærige nok. Jeg er jo godt klar over, at omkostningerne til arrangementet næppe bringer klubben på randen af konkursen, men for mig er det princippet i det. Jeg synes virkelig, at der var gjort noget ud af det fra klubbens side.