Og dog er det vel ikke helt så skidt en sammenligning. For man kan da også godt forestille sig, at konkurrenters eksportsucces kan give en afsmittende effekt på landsmænd i samme branche i form af omtale, goodwill etc.
Bare ikke særlig meget i forhold til det primære. Og det er pengene. Mens effekten af FCM's succes vil være ret begrænset for vores vedkommende i form af landekoefficienter, så vil et midtjysk efterår i Champions League være alt andet end begrænset for deres fodboldbiks. Og præcis derfor er det en ganske passende sammenligning. Hvis 'dansk fodbold' har godt af en kæmpe kapitaltilførsel til vores konkurrenter, så er jeg inderligt imod fremskridt for 'dansk fodbold'.
(At der så er grund til at tage det helt anderledes stille og roligt hvis Randers og Esbjerg er i Europa League end hvis FCM og BIF er i Champions League, er en helt, helt anden sag).