Jeg synes nu godt, jeg kan se en forskel på nogle af de paralleller, du drager. Måske er JBA milliardær-rig. Måske han er rigere end de to fc'ere, men det betyder ikke, at vi får gavn af alle hans penge. Vi kommer aldrig til at låne eller få en milliard kroner, som fck vist var oppe på i lån på et tidspunkt. JBA har en helt anden tilgang til det end de to fc'ere, hvis du spørger mig.
Derudover, så hvis dette var sket hos de to fc'ere, så havde den givne ledelse da bare grinet af situationen og kastet det hen, som havde de taget en frikadelle med fingrene i stedet for med gaflen, da de stod oppe i buffeten. JBA bruger tid på at få sagen talt igennem, og han svarer klubbens fans per mail.
Jeg synes, der er milevidt forskel på, hvordan JBA driver (og formentlig vil drive) Brøndby, og hvordan de to fc'ere bliver drevet (og formentlig vil blive ved med at blive drevet).
Men jeg kan godt følge dig i, at den gennemsnitlige fan måske ser mere letsindigt på det ift., hvis det havde været en bestyrelsesformand, som ikke havde haft penge i klemme, der havde gjort det. Men nu er det sådan, at vi kan risikere at gå konkurs, hvis JBA og/eller hans penge forsvinder. Og jeg må da nok indrømme, at JBA skal træde MEGET mere i spinaten, før jeg ønsker, at han forlader klubben.