Trupsammensætning og teamkultur(ændringer)

[Kenney]

Der er tale om en nyudgivet bog, som samler den forskning, der er på området, inkl. de sidste 20 års forskning på Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik. SDU har lavet en kæmpe satsning på området, og har fået tilknyttet en masse forskere. Både internt og eksternt, og inden for både det naturvidenskabelige og humanistiske felt.

Hvis bogen samler forskningen, så er den forskning du citerer vel udgivet et sted? Ellers er det en noget besynderlig måde at udgive sine resultater på. Efter af have googlet ham Drucker tror jeg heller ikke, at han har udgivet noget i 2011 (ellers er det i hvert fald ganske imponerende, at udgive noget post mortem).

Humanistisk forskning, som dette hører ind under, baseres meget på det, man kalder kvalitativ metode, frem for den kvantitative metode, man anvender inden for naturvidenskaben. Det er anderledes end at eksempelvis udtage 50 testpersoner, hvor man skal måle eksempelvis øget muskelmasse ved x type træning frem for y type træning. Resultaterne bliver aldrig 100% reproducerbare, bl.a. fordi de baseres på mennesker, og deres reaktion.

Jeg erkender gerne, at jeg ikke har forstand på humanistisk forskning, men ud fra din beskrivelse, hører det til i bunden af evidenshierarkiet. Det skal nævnes, at jeg ikke har læst forskningen (da jeg ikke kan finde den) og heller ikke ejer bogen.

Enig. Jeg lavede selv en case-beskrivelse i 2012 omkring hvilke mekanismer, som kommer i spil, når der sker en større udskiftning i en spillertrup, inspireret af hvad der skete i FCK fra 10/11 sæsonen til 11/12 sæsonen. Jeg havde dog selv mindre fokus på selve kulturvidereførslen, end jeg måske burde have.

Det lyder interessant, kan du uploade den?

AGF-kulturen er præget af ustabilitet og kaos, derfor det kaldes for "galehuset". En kultur, man selv dyrker, med blandt andet mange trænerskift, og hvor man drømmer om mesterskab, bare man vinder to kampe i træk. At en spiller eller 3 smutter, gør intet for at skabe stabilitet. Det fordrer bare mere kaos. Så længe AGF ikke tager et opgør med den kaotiske kultur, vil de aldrig for alvor kunne spille med om mesterskaber igen. At kalde AGF for ligaens syge patient er næppe ramt ved siden af.

Men jo, en trup mister en del af sin (nuværende) kultur, når man sælger kulturbærende spillere. Kulturen tilpasser sig derefter i forhold til om man har hentet en ny spiller eller ej, i forhold til den nye spillers position i hierarkiet, osv. Spørgsmålet er så, i hvor høj grad det påvirker holdet.

At AGF kunne have gavn af noget kontinuitet kan vi godt blive enige om og med den beskrivelse giver det mere mening af tale om kulturens negative indflydelse. Men hvorfor er AGFs dårlige kultur ikke automatisk blevet udskiftet med de mange spillere og trænere, når en god kultur angiveligt kan udskiftes med spillere og trænere?

Kulturen er i høj grad blevet fastholdt, fordi selv om Guardiola er smuttet, er størstedelen af kulturbærerne på og uden for banen stadig i og omkring klubben. Men hvorvidt tiki-taka er en kultur eller spillestil, det kan som sagt diskuteres. Min påstand er i hvert fald, at spillestilen på banen udspringer af klubbens kultur og arven fra Cruyff.

Jeg er ikke uenig, men jeg synes at det er besynderligt, at begrebet kultur umiddelbart varierer så meget, når man kigger på de nævnte eksempler.

Man har i hvert fald oprettet en ny og desværre sundere kultur derude. I den sportslige ledelse har man ladet Zorniger, Retov og Engell medvirke til at definere en ny kultur i spillertruppen, og man har hentet spillere ind til det formål. Det piner mig at skrive det, men de har gjort en del rigtigt for at redefinere og skabe en sundere kultur, end den de havde før. Hvad angår den allerøverste ledelse og klubbens fans, er BØF stadig en syg patient. Truppen er dog desværre ikke så syg mere. Blandt andet fordi de i denne sæson har kunnet holde på en række af de bærende spillere.

Jeg vil vove den påstand, at hverken Retov eller Engell har andet end marginale roller. Som jeg ser det, er det Zorniger, der er kommet buldrende med en ny mentalitet og en ny taktik, som i den grad har båret dem fremad og han har indført det med hård hånd. Kulturen er dermed kommet sekundært og resultaterne er skabt af taktikken – og alt andet lige, så er det nemmere at skabe en god kultur blandt spillerne når der er fremgang og man må formode, at hierarkiet hurtigere falder på plads.

Det er jeg enig i at de har. Og er også enig i dine eksempler. Men det betyder også, som du nævner, at ansvaret er flyttet over til nogle spillere, som enten ikke var klar til det, eller som har en anderledes ledelsesstil. De ting påvirker også kulturen, for den defineres også af lederne på og uden for banen. Den planlagte lederkerne i truppen skulle bestå af Robin, Erik, Kvist, Santander og Boilesen. Altså spillere, som har været i klubben i gennemsnitligt 3 år hver. Men skader og formdyk har ændret den plan mærkbart, så lederrollerne er blevet fordelt til spillere, som ikke har klubbens DNA under huden i lige så høj grad, og det gør, at de normale metoder, man anvendte for at vinde kampe, er ændret. Og det tager tid at omstille sig til. Og som du selv skriver, er vores spillestil ikke den mest simple

Dette ser jeg som endnu et eksempel på, at kulturen er sekundær og dermed at taktikken (strategien) er mere væsentlig (i vores situation) end kulturen.

Jeg siger heller ikke, at det udelukkende er på grund af den nuværende kultur, for de dårlige præstationer skyldes også formdyk og/eller skader hos en række bærende spillere. Jeg siger bare, at de to ting, kombineret med et hierarki, som ikke er fast defineret endnu, har indflydelse på kulturen, hvilket så forstærker de dårlige præstationer. Derfor er min påstand, at det ikke er nok bare at få profilerne tilbage fra skader, men at man også er nødt til at tage et kig på kulturen for at holdet skal toppræstere igen, da kulturen har større betydning og indflydelse end hvad de fleste af os tror.

Jeg er ganske enig i, at forholdende uden for banen i den grad kan have indflydelse på præstationerne på banen. Igen vil jeg påpege, at vores problemer umiddelbart ikke udspringer af hverken kulturen eller hierarkiet (men at de ikke bidrager positivt kan vi godt blive enige om).
Jeg er med på, at kultur og strategi ikke er to helt adskillelige uafhængige variable (selvom om jeg stadig har svært ved at definere kultur) og det er nok også det, der fremhæves med ’culture eats strategy for breakfast’. Min fejl er måske, at jeg i nogen grad netop forsøger at adskille de to begreber, så man kan se deres individuelle indflydelse, selvom det måske ikke er muligt. Hvis man nu alligevel forsøger, så finder jeg det mere sandsynligt, at en god strategi kan føre til god kultur (Brøndbyeksemplet), end at god kultur kan føre til en god strategi og især at dårlige resultater snildt kan skyldes en dårlig strategi, selvom kulturen er god. Ydermere finder jeg det mere sandsynligt, at en dårlig strategi udelukker gode resultater end at en dårlig kultur udelukker gode resultater.

Nu mente jeg heller ikke, at ikke-skandinavere ikke kan være en positiv del af stammen. Det er bare sjældent, de både er i klubben og præsterer godt længe nok til at blive store kulturbærere. Det, jeg primært fokuserede på, var at de store kulturbærere, vi havde i sidste sæson, var lige præcist det, FCK stræber efter. Spillere af høj kvalitet, som er opvokset i klubbens ungdomsafdeling. At holdet er mindre homogent i denne sæson hvad angår fodboldopdragelse betyder ikke, at det ikke kan præstere på lige så højt niveau, det betyder bare at det tager længere tid at etablere en præstationskultur på det niveau, da forskellene er større.

Det var ikke min mening, at skyde dig en holdning i skoene, det beklager jeg. Jeg er enig i, at mange ikke-skandinavere ikke når at blive kulturbærere, ligesom at de måske også skal bruge længere tid på at blive det.