Trupsammensætning og teamkultur(ændringer)

[Kiwi]

Hvis bogen samler forskningen, så er den forskning du citerer vel udgivet et sted? Ellers er det en noget besynderlig måde at udgive sine resultater på. Efter af have googlet ham Drucker tror jeg heller ikke, at han har udgivet noget i 2011 (ellers er det i hvert fald ganske imponerende, at udgive noget post mortem).

Jeg har videregivet pointen til nogle af forfatterne, at der er issues med forskningsreferencen der. De kigger på det.

Jeg erkender gerne, at jeg ikke har forstand på humanistisk forskning, men ud fra din beskrivelse, hører det til i bunden af evidenshierarkiet. Det skal nævnes, at jeg ikke har læst forskningen (da jeg ikke kan finde den) og heller ikke ejer bogen.

Her er et link, som forklarer lidt omkring kvalitativ metode. Som du selv er inde på, er der en udfordring vedr. reproducerbarheden i forhold til eksempelvis en kvantitativ naturvidenskabelig metode, fordi to personer vil aldrig sige det samme ordret i forbindelse med et interview, selv om de mener det samme. I den forbindelse er det interessant at kigge på enten tendenser, altså hvis flere informanter siger det samme uafhængigt af hinanden, blot formuleret på hver sin måde, eller hvis ens informant kan udpeges som repræsentativ for et emne (eksempelvis ville man frit kunne vælge mellem Zanka, Delaney, Kvist og Corner for at få en passende beskrivelse af FCK-ånden). Derfor er validiteten stadig høj, såfremt man har husket at tage højde for hvad der kan påvirke den.

Det lyder interessant, kan du uploade den?

Jeg har desværre ikke mulighed for det, men vil med glæde foretage en lignende undersøgelse igen, hvor jeg tager hensyn til flere faktorer, som vil gøre den mere præcis.

At AGF kunne have gavn af noget kontinuitet kan vi godt blive enige om og med den beskrivelse giver det mere mening af tale om kulturens negative indflydelse. Men hvorfor er AGFs dårlige kultur ikke automatisk blevet udskiftet med de mange spillere og trænere, når en god kultur angiveligt kan udskiftes med spillere og trænere?

Tænk på kulturen som et hus. Det kræver, at der er blevet lagt et godt fundament, hvis huset skal være godt, stabilt og langtidsholdbart. De mange trænere og spillere, der er smuttet ind og ud, kan sammenlignes med de håndværkere og materialer, som skal bygge huset. Hvis ikke man giver tid til at få støbt fundamentet ordentligt, og påvirker det konstant udefra, bliver det ikke et særligt godt hus. Da Ståle Solbakken smuttede i 2011, sammen med den massive spillerafgang, blev fundamentet revet væk. Derfor styrtede huset også sammen, da de håndværkere og materialer, man ellers hentede ind for at erstatte det, ikke var gode nok. AGF's håndværkere får ikke tid til at støbe fundamentet, men ejerne ønsker et godt hus omgående, og blander sig konstant i processen. Det giver noget rod.

Jeg er ikke uenig, men jeg synes at det er besynderligt, at begrebet kultur umiddelbart varierer så meget, når man kigger på de nævnte eksempler.

Kulturen i et velfungerende team skabes i bund og grund når man har en høj opgaveeffektivitet og god psykisk trivsel. Hvordan de to ting opnås er der, hvor der er store variabler fra det ene eksempel til det andet.

Jeg vil vove den påstand, at hverken Retov eller Engell har andet end marginale roller. Som jeg ser det, er det Zorniger, der er kommet buldrende med en ny mentalitet og en ny taktik, som i den grad har båret dem fremad og han har indført det med hård hånd. Kulturen er dermed kommet sekundært og resultaterne er skabt af taktikken – og alt andet lige, så er det nemmere at skabe en god kultur blandt spillerne når der er fremgang og man må formode, at hierarkiet hurtigere falder på plads.

Ikke enig. Engell kom til klubben i efteråret '14, og har haft medindflydelse på at gøre sportschefen opmærksom på at også have en tanke om hvilken kultur, "det nye BØF" skulle indeholde, når der skulle castes en ny træner. Hans tilgang medførte så også, at en række medarbejdere, som i bund og grund ikke passede ind i "det nye BØF" sagde op i klubben, og blev erstattet af folk, som cheftræneren selv udvalgte. Selvfølgelig er det nemmere at skabe en vis vinderkultur, når man rider på en bølge af succes. Hemmeligheden er at fastholde det momentum, så kulturen, arbejdsklimaet, osv. ikke går tabt, når man støder på modgang.

Jeg er ganske enig i, at forholdene uden for banen i den grad kan have indflydelse på præstationerne på banen. Igen vil jeg påpege, at vores problemer umiddelbart ikke udspringer af hverken kulturen eller hierarkiet (men at de ikke bidrager positivt kan vi godt blive enige om).
Jeg er med på, at kultur og strategi ikke er to helt adskillelige uafhængige variable (selvom om jeg stadig har svært ved at definere kultur) og det er nok også det, der fremhæves med ’culture eats strategy for breakfast’. Min fejl er måske, at jeg i nogen grad netop forsøger at adskille de to begreber, så man kan se deres individuelle indflydelse, selvom det måske ikke er muligt. Hvis man nu alligevel forsøger, så finder jeg det mere sandsynligt, at en god strategi kan føre til god kultur (Brøndbyeksemplet), end at god kultur kan føre til en god strategi og især at dårlige resultater snildt kan skyldes en dårlig strategi, selvom kulturen er god. Ydermere finder jeg det mere sandsynligt, at en dårlig strategi udelukker gode resultater end at en dårlig kultur udelukker gode resultater.

Jeg vil mere sige, at den ene har større indflydelse på den anden, end omvendt. Tager man en sund kultur, vil en god strategi være langtidsholdbar, mens en dårlig strategi kun vil have begrænset negativ indflydelse, fordi der vil være overskud til at turde evaluere anvendelsen af en ny strategi. Omvendt, hvis man har en usund kultur, vil en god strategi ikke være langtidsholdbar, fordi ved den mindste modgang vil mistillid få det til at styrte sammen. Samtidig vil den usunde kultur have svært ved at kunne omstille sig til en ny strategi, fordi tillidsrelationerne ikke er der til at føre det ud i livet.

Det var ikke min mening, at skyde dig en holdning i skoene, det beklager jeg. Jeg er enig i, at mange ikke-skandinavere ikke når at blive kulturbærere, ligesom at de måske også skal bruge længere tid på at blive det.

Alt forladt, det er også min egen opgave at formulere mig skarpere og mere præcist. Afgangene af Delaney, Zanka og Corner svarede til over 19 sæsoner på førsteholdet, fordelt på de tre spillere, altså gennemsnitligt 6,5 sæsoner pr. spiller. Det er de færreste ikke-skandinaviske spillere, som er her så længe. Den, som er tættest på, er Cesar Santin med 5,5 sæsoner i klubben, uden at han for alvor blev en kulturbærer.

For mit vedkommende handler det ikke nødvendigvis om, at man skal blive enige. Jeg synes Kiwis pointer er ret interessante, især fordi det virker til, at han har noget indsigt på området som jeg ikke har og jeg kan godt lide, at læse andres perspektiv og udfordre det (og få udfordret mit eget). På nuværende tidspunkt er jeg dog ikke overbevist om, at kulturen har haft en særlig stor indflydelse på vores nuværende situation, men jeg kan sagtens overbevises og det kan være, at jeg må investere i den bog som Kiwi henviser til.

Jeg har samme tilgang til det. Det er jo et debatforum, hvor holdninger, pointer og perspektiver kan mødes, udfordres og videreudvikles. Pointen med at oprette tråden var netop også at få noget mere debat om emnet.

@Kenney, hvis du er interesseret i bogen, kan du finde info om den, og hvordan den kan købes, her