Det har jeg ikke. Det var Toutouh selv, der ikke ville forlænge, og derfor må han også respektere, at klubben krævede at han overholdte den aftale, han selv havde indgået. Det endte så med, at han var for uprofessionel til at gøre sit arbejde ordentligt, og så må han ud. Han tog en chance, gamblede og tabte, desværre for ham.
Desuden vil jeg gerne opponere imod den holdning, der åbenbart er blandt mange FCK fans om, at Toutouh var åh-så-fantastisk. I sidste sæson, som var hans bedste nogensinde, bidrog han med hvad? 5 mål og 5 assists i +40 kampe? Bevares, han kunne lave nogle lækkerier med bolden, og det ser da vildt flot ud, men det var altså for sjældent, at det direkte førte til noget. Og fordi han netop kunne lave lækkerier med bolden, har han sikkert overvurderet sine egne evner, hvilket endte med at koste ham. Jeg glemmer aldrig, da han i denne sæson kom tilbage efter en skade og fik et indhop i en kamp, hvor han var en omvandrede katastrofe. Derefter udtalte han til direkte tv, at han synes "det var fedt at komme ind og lave nogle tunneler", mens han grinte. Han virker desværre for umoden, men han var til gengæld god til at arbejde defensivt, det skal siges.
Jeg tror også, at han har været et rigtig godt samlingspunkt for nye og unge spillere, ligesom han kunne påtage sig rollen som klassens klovn, hvilket sikkert har medvirket til et styrket socialt miljø. Men jeg har svært ved at se ham få en rolle nu, hvor vi har købt dygtige afløsere ind.
Så tak for denne gang, Toutouh. Du har været et positivt bekendtskab i næsten hele din FCK periode, men det var så også dét.