For at samle al information og give overblik over hvor tæt på/langt fra vi er fra deltagelse i europæisk bold til næste sæson, startes denne tråd.
Der tages udgangspunkt i at FC Midtjylland og BØF tager Top-2 placeringerne i ligaen, og dermed de to første europæiske pladser ud af 4, som danske hold får. Heraf en plads i CL-kvalifikationsspillet, og en plads i EL-kvalifikationsspillet.
FCK er på 4. pladsen, 11 point fra FCN. Skal 4. pladsen medføre en play-off plads på hjemmebane mod nr. 7, skal enten FCM eller BØF (fy for helvede) vinde pokalturneringen. Finalen spilles 10. maj. FCM spiller kvartfinale 4. april på hjemmebane mod Hobro, og samme dato besøger BØF SønderjyskE. Såfremt begge hold vinder deres kvartfinale, undgår hinanden i semifinalerne, som spilles 26. april OG vinder disse, vil 4. pladsen sikre en play-off kamp fredag d. 25. maj.
Altså er de vigtige datoer ift. pokalen flg.:
- 4. april
- 26. april
- Evt. 10. maj
- Evt. 25. maj
Bliver dette scenarie ikke opfyldt, vil 4. pladsen ikke give adgang til en play-off kamp, da bronzevinderne skal spille den kamp mod nr. 7. Derfor skal FCK indhente FCNs forspring i løbet af de 12 runder og 2 indbyrdes opgør, hvis man vil opfylde målsætningen om europæisk gruppespil.
Skal dette realistisk kunne lade sig gøre, skal et af flg. to scenarier ske:
Scenarie A:
1) FCK vinder begge indbyrdes opgør mod FCN
OG
2) FCN smider 6 point ift. FCK i de resterende 10 kampe. 5 point kan være rigeligt, så længe FCK ender med en bedre målscore end FCN.
Scenarie B:
1) FCK vinder hjemme mod FCN, og spiller uafgjort på udebane
OG
2) FCN smider 9 point ift. FCK i de resterende 10 kampe. 8 point kan være rigeligt, så længe FCK ender med en bedre målscore end FCN.
Pt. har FCN en målscore på +22, mens FCK's er på +14. Altså er FCN's 8 mål bedre lige nu. I tilfælde af lighed kigges på antal scorede mål. Pt. har FCN scoret 61 mål, mens FCK har scoret 43. En forskel på 18 mål i FCN's favør.
Vigtige datoer tilgår, når kampprogrammet for slutspillet ligger fast, sammen med opdateringer efter de kommende runder.