Os der har sæsonkort på Øvre A, har netop modtaget en uvarslet mail fra F.C. København om at sæsonkort på Øvre A nedlægges i den kommende sæson: 2018/ 2019.
Jeg har personligt siddet på øvre A i ca. 15 år, efter at have prøvet samtlige tribuner. Jeg har haft den samme plads i ca. 12 år og vi har i en del år siddet sammen med medfans, som vi selvfølgelig har lært at kende og har haft mange oplevelser sammen med. Ja, mine medfans er blevet en kæmpestor del af det at se fodboldkampe i Parken. Alt det der vel kan betegnes som en fankultur på Øvre A. Dette smadres nu af F.C. København og så i disse tider, hvor jeg troede at man ville arbejde for at få flere fans i Parken?! I stedet afvikler man nu en eksisterede kultur på Øvre A, der ER blevet stærkere gennem årene, selvom vi altid bliver "glemt" i forhold til stemningstribunen og nedre c. Noget vi ellers har affundet os med.
Jeg sidder på Øvre A fordi jeg mener det er det bedste sted at være. Jeg er IKKE interesseret i at sidde på nedre a eller andre steder, som mailen lægger op til.
Jeg er lettere rystet den uvarslede mail fra F.C. København og dens manglede indsigt. Jeg overvejer derfor desværre kraftigt, om jeg overhovedet skal have et sæsonkort fremover, da det er noget af det mest respektløse jeg har været med til i min lange historik med FCK og Parken.
Følgende undrer og skuffer mig i denne sammenhæng:
* Uvarslet: Vi har IKKE kunne planlægge nye pladser med vores medfans
* Det er utroligt ringe markedsføring, ringe service over for meget loyale fans og ufattelig dårlig timing oven på denne sæson.
* Jeg gentager: os fans på øvre a har netop sagt på gensyn til hinanden efter kampen mod AGF.
Det uprofessionelt og meget, meget dårlig stil af F.C. København, samt helt uden den klasse vi fans normalt forbinder med klubben og PSE.
Jeg er faktisk ret rystet over den behandling og jeg håber at alle I andre fans og FCKFC vil bakke op om os i denne mærkværdige situation, som FCK nu har bragt os i.
Metoden virker overhovedet ikke gennemtænkt.
Hilsen
zebos