Ja, men Boilesen har kontrakt til 2023 og Bengtsson til 2022. Et hurtigt slag på tasken siger, at det er hhv. 16 og 7,5 mio. udestående lønkroner bundet op på de to. Hvis de svenske mestre ikke har råd til Bengtssons løn, kan det blive meget svært at afskibe Boilesen efter et år med en skade og Bengtsson, som ikke bliver bedre eller yngre.
Så det er en kompliceret situation. Alternativet til at leje eller gardere kan for så vidt godt være, at man henter en klassespiller, der så kan skydes afsted om 1-1,5 år, så man til den tid igen kan bruge Boilesen. Men det hele afhænger jo af, hvad der er af spillere på markedet. Jeg tror ikke, Ståle har et stålsat princip her. Byder muligheden sig for en stjernespiller med videresalgspotentiale til en god pris, er jeg sikker på, at man kan se meningen med det.